Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dagen derpå

I dag vågnede vi forholds vis tidligt.

På grund af karnevals larmen faldt nogen af os sent i søvn. Jeg var ik en af dem 🙂

Vi spiste morgenmad spillede lidt computer og tog afsted.

Vi kørte i bus i tre fire timer.

Da vi kom hen til stoppestedet blev vi hentet af en taxi chauffør.

Så kom vi til hotellet og gik til Mc donalds og fik aftensmad

Nu sidder jeg her.(beklager vi lavede ik så meget i dag)

D. 27. maj, dag 23.

Kære Eline

Kan du forestille dig at have soveværelse i et diskotek? Det havde vi i nat. I nogle af gaderne er der sat scener op og den ene scene står lige uden for vores hotel. Og her er der jo ikke ruder i vinduerne….. Der blev spillet “dansk top” musik på spansk til klokken tre i nat og det lød lige så højt på vores værelse som ude på gaden….. Kun Sofus har sovet godt i nat, vi andre er lidt hængte ;O)

Vi spiser sent morgenmad, vi skal nemlig først være ude af vores værelse klokken 13. Far og jeg går ud og køber flere æbler, mens ungerne laver matematik. Gaderne er allerede næsten ryddede for affald, den eneste forskel er, at der er langt imellem taxierne….. Chaufførerne sover vist længe…. Og vores hotelpersonale ser ærligt talt lidt matte ud….. Og de har travlt med roomservice til de tømmermændsramte værelser;O)

Klokken 13 kører vi til Hedman Alas busstationen. Josefine har dårlig mave og må på toilet flere gange…. Æv…. Men der er jo toilet i bussen..

Turen tager godt 3 timer og da vi ankommer til San Pedro Sula, bliver vi afhentet af en chauffør fra det hotel vi skal bo på. Han ejer også hotellet. Hotellet er lille og grimt og “lobbyen” er også familiens private hjem. Jeg fik adressen på hotellet fra damen på Tica bus billetkontoret. Værelset er grimt, men ok rent.

Vi kan gå til Mac D, der kun ligger et par blokke væk, ellers skal man tage en taxi her i byen. Der står en væbnet vagt uden for Mac D og han patruljerer i restaranten en enkelt gang mens vi spiser….. Nu er vi på værelset og vil gå tidligt i seng, da vi skal til bussen kl. 4.15 i morgen tidlig :O)

Mange kærlige hilsner

mor

Mange halskæder også fine!!!

I dag stod vi op og gik ned og spiste morgenmad. så gik vi en lille tur ned til stranden og ind i en butik hvor vi mødte en mand, der havde boet i Sverige og arbejdet i København. Så tog vi tilbage til hotellet, så gik vi hen til det tog hvor Sofus var faldet ned og havde slået foden, så tog vi en taxi hen til mega plaza mall, så tog vi tilbage til hotellet og gik ned og så nogle heste ved karnevallet nogle af hestene var overhovedet ikke glade for at ride rundt i byen.

Andre heste var meget tørstige og bange, der var en sort hest med meget pæn fjerdragt, den tog det helt stille og roligt, den så ud til at have det godt og folkene, der jublede generede den slet ikke, der var ogsåen hest der stejlede, men den så ikke ud til at nyde det.
Så kom der nogle mænd på deres harleyer og en af dem havde tyrehorn på, der kom en masse lastbiler med en masse unge damer, som ikke havde meget tøj på.
Der var også nogen der kastede halskæder ud til en masse folk, vi fangede næsten ikke nogen til at starte med, senere fangede vi rigtig mange, det var sjovt at de ville give mig rigtig mange, mange gange pegede de på mig og først da alle omkring mig havde forstået at hvis de fangede én skulle de give den til mig kastede de den.
Far fangede også ret mange. på et tidspunkt kom en dame, der også kastede halskæder sammen med de andre og gav mig tre halskæder sat sammen i en stor og mega flot halskæde. Fem fra hotellet ved siden af kastede med pengesedler, som var ægte. Det var lidt sindsygt i alt har vi 18 halskæder nu. Før havde vi 22, men jeg gav fire børn en hver, det blev de meget glade for.
Åbenbart betyder det meget at have mange kæder på, der var mange der gloede på mig med alle de halskæder på.
Josse

D. 26. maj, dag 22.

Kære skat
Vi står sent op i dag og der er hele to borde fulde nede at spise morgenmad, så vi venter vel ca. 45 min. på en gang pandekager og tre portioner cornflakes…. Stakkels tjener, det her karneval er altså for meget for ham….
Vi går en tur og finder et ”kulturhus” som har åbent ifm. Karnevallet. Lokale kunstnere udstiller deres kunst og håndarbejder. Der er nu ikke så mange, men Sofus køber et sjovt puslespil i træ, som kan samles til en dinosaur og Far og jeg køber en tromme til vores ”rejseinstrumentsamling”. Den passer omtrent lige så dårligt i rygsækken som hmongfløjten….
Vi køber lidt ind til rejsen mandag, hvor vi skal køre bus HELE dagen fra kl. 5 om morgenen til sent om aftenen og ikke forventer at få mulighed for at købe mad undervejs.
Sofus vil gerne se ”toget” igen, så vi går der forbi og tager derefter en taxi ud til mallet, hvor vi bare dalrer rundt.
Jeg gør jo altid en dyd ud af, at jeg aldrig keder mig, men jeg må indrømme at tiden falder mig lang her…. Jeg har jo ikke engang en bog jeg kan læse i og selv om det er sjovt at spille røvhul såååå…….
Nå, eftermiddagen går og da vi kommer tilbage til hotellet er karnevallet så småt begyndt. Det VRIMLER med mennesker i vores gade som er spærret af for trafik. Der er boder med mad og drikke hele vejen langs siden af gaden og der bliver langet næsten lige så mange ”cervezaer” over disken som til de grønne koncerter tror jeg. Folk går rundt med farvestrålende og glitrende plastik halskæder og vi har fået nogle af hotellet som vi også ifører os. Snart finder vi ud af, at de gæster som har fyldt hotellet de sidste dage og som har balkoner ud mod gaden, smider halskæder ud fra altanerne, ned til menneskemængden der står nedenfor. Jeg er totalt forundret….. Voksne mænd, gamle damer og børn i alle aldre, kaster sig ud i kampen om halskæderne….. Der er tydeligvis noget her jeg overhovedet ikke fatter…..
Sofus kan slet ikke holde menneskemængden ud, Josefine kan slet ikke holde ud at gå glip af et eneste sekund. Vi holder til lige foran hotellet, så Sofus går op til os selv, hvor han kan følge lidt med fra altanen, som på vores værelse ligger på hjørnet af den sidegade der munder ud i hovedgaden. Han får også et par af mine halskæder og morer sig med at gå op på 6. etage (hvor der ikke er værelser, men fin udsigt mod gaden) og smider halskæder ud i menneskemængden.
Far og Josefine kaster sig sammen ud i kampen om kæderne og finder snart samarbejde med de som står og smider ud. De tilgodeser i høj grad Josefine og én af kvinderne kommer endda ned og afleverer en særligt fin kæde personligt. Det er vildt skægt, når jeg siger kampen, mener jeg virkelig at de KÆMPER….. Folk af begge køn og alle aldre KASTER sig efter halskæderne og kommer nogle gange næsten op at toppes om dem, altså med smil på læberne ;O) Da karnevallet er slut kan Josefine dårligt bevæge sig under stakken af halskæder. Jeg fotografer bare. Også da de senere begynder at kaste pengesedler ud fra nogle af de andre altaner ;O)
Optoget er også flot, men måske knapt så stort som jeg forventede. Til gengæld er gadefesten mange gange så god som jeg forventede, her er virkelig fest.
Vi vil gerne spise ved én af gadeboderne, men du kender os jo….. Vi vil så gerne være så primitive og blande os med de lokale, men måske er der en grund til at Pizza Hut er den mest besøgte restaurant her i byen….. Vi køber lidt mad, men ender med at gå på Wendy´s og tage take away med på hotellet……. ( Amerikansk kæde al a´ Mc D). Vi spiser sammen med Sofus på værelset.
Josefine bliver både videofilmet og fotograferet (altså af fremmede) og soler sig i det. Vi har måske set højst to håndfulde hvide mennesker her, så vi skiller os lidt ud fra mængden.
Josefine ELSKER dagen i dag, hun er ikke spor bange for at blive væk og vil helst ikke gå glip af noget… Hun øver sig i at danse sambarytmer og overvejer at spørge danselærer Søren om de ikke kan starte et sambahold og arrangere et stort karneval i Vejen city.
Da selve optoget er ved at være slut forærer Josse nogle halskæder væk til nogle mindre børn, der ikke har fået ret mange. Resten insisterer hun på skal med hjem til DK….
Hmmmmmm Eline……. Bør jeg være bekymret for hende når hun kommer i ”gå i byen” alderen…?????? Jeg frygter det…. Hun snakker også meget om højhælede her, hvor de fås i hendes størrelse og må igen have repeteret, hvorfor hun ikke må få nogle….. Bare til skolefesten næsten år????? ;O)
Vi elsker dig og savner jer ;O)

Kærlig hilsen mor.

Mors "hade-skuespiller i "Nat på museet 2"

Vi startede med at gå lidt rundt på omega logde.
Så gik vi et lille stykke ud i skoven men det gjorde ondt i
min fod så vi måtte gå op igen.
Så viste ejeren os sit hus og nogen mærkelige
cashew nødde frugter. så gik vi ud og badede i poolen.
Og så kørte vi til hotellet og vores værelse blev
opgraderet til kande med isvand og glas til.
Så gik vi lidt ned i gaden og så lidt børne karneval.
Så gik vi hjem og gik til pizza hut og gik hjem og så nat på museet 2.

D. 25. maj, dag 22

Kære elskede Eline
Til morgen står vi op med en smule vemod over at skulle tilbage til La Ceiba.
Vi spiser morgenmad på terrassen og Sofus og Josse vil have, at vi skal vise dem hvor vi så tukanerne i går. Det ligger tæt ved lodgen og selv om det ikke er særligt stejlt, gør det ondt på Sofus at gå der. Desværre er tukanerne der ikke nu og vi går tilbage. Josse og jeg går ned af grusvejen fordi der forleden lugtede af heste da vi gik der, og vi så noget der lignede en hestestald. I dag står der 8 heste, som alle ser ud til at have det godt. Vi kan desværre ikke klappe og snakke, for vi har ikke antihistaminer med i lodgen….
Jeg falder lidt i snak med indehaveren af stedet som er tysker. Han kom her til for over 20 år siden og byggede stedet op. Der var en forfærdelig orkan i halvfemserne tror jeg, som hærgede det hele, ødelagde turismen og infrastrukturen og sendte indehaveren til Schweitz for at tjene penge til genopbyggelsen. Indtil da havde han og hans tyske hustru og deres fælles barn boet i lodgen, men ægteskabet gik i stykker og han fandt en ny kæreste under arbejdet i Schweitz. Det er hende der bor her nu. Fyren viser os cashew frugter som ligner små pærer med en cashewformet kerne i enden. Frugten kan man spise, men cashewnødens olie er så ætsende, at man ikke kan spise den uden den er ristet og det må kun gøres udenfor, da det udsender skadelige dunste. Vi smager frugten som ligger på jorden flere steder. Han bekræfter også at det nok er en tukan vi har hørt og set et glimt af, viser os flere sjove frugter, et spættehul i en stamme og parrets private, utroligt flotte hus i meget rustik europæisk stil. Tænk at vågne op der hver eneste morgen til regnskovens musik. Han fortæller at alle guiderne er professionelt uddannede guider, der søger arbejde for en sæson. Mange kommer dog tilbage i flere sæsoner og de søde og dygtige damer i køkkenet har været der i næsten 20 år. Det er tydeligvis et meget veldrevent sted. Han viser os for resten også en næsehornsbille, men den havde Sofus allerede fundet ;O) Josefine har fundet frøæg i noget vand. Jeg siger: ”ja det ligner da frø- el. tudseæg” og Josse belærer mig at frøæg ligger oven på vandet, mens tudseæg ligger på bunden….. Nå ja, så ved man da det ;O)
Ungerne bader begge i pølen lige til taxichaufføren kommer kl. 11 da det er tjek ud tid.
På hotellet er vi åbenbart opgraderet til en bedre etage og nu har vi frisk, koldt vand i termokande på værelset og endnu bedre udsigt til hovedgaden. Vi får også udleveret lange glitrende kæder til at pynte os med til karnevallet i morgen.
Vi pakker ud og går en tur i gaderne, som nu er udsmykket til bristepunktet og der står boder på hovedgaden som er spærret af. Mange butikker er flot udsmykket ligesom vores hotel.
Sofus kan ikke holde til at gå langt, jeg er så bange for han belaster foden for meget, så ungerne går på værelset for lave lektier, mens far og jeg spadserer en tur i gaderne. Her er masser af liv, men vi går uden mål og kommer snart hjem igen. Men da vi netop er ved hotellet opdager vi at et børnekarneval er begyndt i vores egen gade og far pisker op og henter ungerne og vi går med det flotte optog op af gaden. Alle børnene er så fint klædt på og selv mange af de helt små forsøger at danse sambarytmer. Sofus nyder at have genvundet lidt af sin mobilitet.
Vi går tilbage og tjekker mail og den slags og jeg tager din ”skråler” til efterretning, men minder stadig mig selv om, at jeg jo netop traf den rigtige beslutning, om end jeg godt kan give dig ret i, den skulle have været truffet 5- 10 minutter tidligere……..
Tiden er lang her på hotellet, når vi ikke rigtigt kan gå nogle lange ture, for der simpelt hen ikke rigtigt noget at gøre i den her by… Ikke et eneste museum eller noget i den stil eller en velbesøgt park hvor man kan fodre duer, lave papirfly og se på mennesker…. Nå, men vi hygger os heldigvis meget godt og minder konstant os selv om, hvor heldige vi var, det ikke gik værre.
Vi prøver at finde noget lokalt til aftensmad, men alle stederne er tomme og vi går derfor på Pizza Hut, fordi jeg gerne vil have salatbaren. Ungerne vælger pastaretter og far pizza. Der er et par voksne, udklædte pirater inde og spise og den ene tryller en plastik guldmønt ud af hver af ungernes hår. Vi spiller kort (igen) og far og Josse prøver at finde et mindre optog i en anden bydel, mens Sofus og jeg går op for at skåne foden. Josse og far kommer hjem med uforrettet sag, men Josse fortæller fnisende at de har set to ludere og beskriver præcist hvorfor hun kunne se de var ludere.
Nu er klokken blevet mange, men ungerne vil se film, inden de skal sove, for vi skal jo ikke op til noget i morgen….. Karnevallet starter først kl. 17…….
Mange kærlige hilsner og tanker
mor

Omega Lodge d. 25.05.2012

Klokken er 0532, den eneste støj er alle lydene ude fra, ikke biler, der dytter eller aircon anlæg, som sætter  i gang, men lyden af fugle, firben, frøer og hvad der ellers findes her omkring.

Vi befinder os i Pico Bonito, én af Honduras natoinalparker, nærmere bestemt i forkanten af nationalparken på Omega Tours Lodge, Sofus er også lige vågnet og gået på toilettet,  tøserne sover stadig, vi skal videre til La Cieba i dag, Sofus nu uden gips, det er godt for han trænger til at  få brændt noget energi af igen, de par dage vi har haft her har været tiltrængte, vi har ikke rigtig kunnet deltage i noget af det de tilbyder, men har på skift være ude at gå på stier her i deres område (forkanten af Nationalparken), i går så Josse og jeg en slange, dvs. Josse nærmest landede på den da hun sprang ned fra en klippe, formentlig lå rottesnogen og sov, den fik travlt med at komme væk og jeg nåede hverken at få et foto eller video af den, men den var virkelig flot med skarpe gule aftegninger ned langs kroppen, sikkert for at se farligere ud end den i virkeligheden er 😉

Sofus har jo smidt gipsen, han er sgu sej, hans fod ser ud som havde en elefant trampet rundt på den, blå og hævet over, under og på siden, skrabet ned af begge skinneben og et knæ på samme ben som foden, der også ligner noget, der er kommet i klemme, med store blå mærker på begge sider, godt det ikke var Josse der blev udsat for det, så var det formentlig ikke gået helt så hurtigt med restitueringen.

Da Hanne og jeg gik en tur på en af de ”trails” som er i området fik vi snakket lidt om, hvor heldige vi er med at have fået verdens bedste unger, godt nok har Sofus været lidt bidsk på det sidste, men det tror da pokker, at være afhængig af andre er ikke morsomt, heller ikke selvom dette ikke er permanent, Josse har fundet roen og kan sidde og tegne og give sig hen med nærmest ingenting og hvis Sofus er optaget af en  bog, skal der meget til at fravriste ham opmærksomheden, vi slæber dem alle mulige underlige steder hen, men brok det er der ikke meget af, så stor tak fra mor og far her for at have så overbærende unger, det er virkelig et plus også når tingene ikke altid går den rigtige eller planlagte vej og der måske ikke er den pool man havde forventet eller der kun er koldt vand i bruseren eller I bliver nødt til at dele en seng, det er bare så skønt at gå bagved når i tæt omslynget går sammen og suger til jer og er de bedste venner i verden, så må vi tage med når I sidenhen strides og Sofus forgæves forsøger at undskylde at han bevidst provokerede
Josse så meget at hun nægter at spille kort og i hvert fald ikke vil tage i mod en undskyldning fra ”Den f! cking narr!v”, ja desværre er de sproglige gloser ikke altid så pæne, vi prøver at rette det hen af vejen, men nogle gange løber det over og man kender det jo fra sig selv, man skal lige have afløb for sine frustrationer.

Så må vi jo springe til og mægle så godt vi kan, minde Sofus om at det måske ikke er så smart at være ude med riven når man ikke selv tåler den samme behandling de dage, hvor kortene ikke går ens vej, han tænker over det, men jeg er sikker på at han har glemt det 4. min. efter, drille génet, hvis der findes et sådant må de have fået fra mig, manglende empati er nok også fra far her, da jeg heller ikke altid fornemmer når jeg er gået over stregen og har jokket lidt for meget folk, det giver nogle slag mv., men heldigvis har de også fået lidt humor med fra mig, jeg mener i hvert fald det er fra mig, Hanne mener nu også at hun besidder humor, men den er så lidt mere sofistikeret end min, jeg er til ”Fawlty Towers” mv. og det er ungerne heldigvis også, standup sluger vi også råt, her må moren nøjes med gamle Niels Hausgaard, godt nok er han lun, men det er jo mere sit down end stand up, når han er på scenen med sin guitar.

Sofus er kommet tilbage, lydene er der endnu, tøserne sover stadig og klokken er nu 0600, dagen er knap startet, jeg trænger til en barbering, den kunne jeg jo passende gå i gang med nu, vi håber at få lidt mere af det lokale liv at se når vi kommer til Nicaragua i næste uge, men først har vi lige et karneval, der skal overstås, det bliver spændende at se om det virkelig er så stort som beskrevet i LP, men jf. de pamfletter vi har fået er det faktisk noget der finder sted hele ugen igennem, blot i mindre målestok i de forskellige dele af byen, der jo er stor, for så at kulminere med et stort fælles optog, på vejen lige uden for vores hotel om lørdagen, så vi bor optimalt i forhold til at kunne være en del af det, hotellet er blevet pyntet op og vi er klar, det starter allerede i morgen kl. 0800 og slutter så først om aftenen, hvor der er div. bands mv. som optræder på en scene som er sat op på vejen i umiddelbar nærhed af rådhuset i byen, søndag skal vi først med bus kl. 1420, så vi kan være med indtil det slutter og så sove længe dagen efter, hvilket vel betyder at vi alle er oppe senest kl. 0800, da vi jo normalt ikke sover meget længere…… 😉

PS Maden her er sublim og det bedste vi har fået på turen…. 😉 mums

Slut for nu.

D. 24. maj, dag 20

Kære elskede Eline
Vi vågner til en musik af en anden verden, det er simpelt hen så smukt. Regnskovens fugle og insekter spiller koncert.
Morgenmaden indtages udenfor og er lige så god som alt det andet mad vi har fået her.
Sofus kan humpe lidt rundt og kan se lidt mere lige her omkring, men da Josse og far traver afsted på det længste trail der står til at tage 1½ time, må Sofus og jeg blive hjemme. Sofus er SÅ træt af det, så han og jeg sidder lidt og kommer i tanker om alle de ting vi har at være glade for….. Så snakker vi lidt om alt muligt, så skriver Sofus blog, så øver vi rumble, så tegner Sofus og ENDELIG kommer de andre hjem igen…..
Og kan fortælle at Josse NÆSTEN er blevet rendt over af en stor rottesnog, som drønede lige ud foran hende, da hun hoppede ned fra en stor sten….. Og at de har set flotte sommerfugle og masser af hoppende små firben. De har haft en god tur og far er drivende våd. Josse springer i poolen, hvor hun ligger i en stor badering og driver den af ;O)
Sofus og jeg er de eneste der skal have frokost og da vi har spist og spillet lidt kort (igenn;O) går far og jeg den lange tur sammen. Jeg skal love for der skal klatres, men vi er ret sikre på det er en Tukan vi får et glimt og en hel masse lyd af, vi ser flotte sommerfugle, en helt stor som er orange og lilla og nogle ret store der er sorte, mintgrønne og røde og så ser vi en kamæleon HELT tæt på. Den klamrer sig til en tynd træstamme da far går forbi og da jeg kommer med kameraet drejer den sig forsigtigt på stammen, så den er mest muligt skjult fra jeg farlige menneske…… Vi kunne have rakt ud og rørt ved den og jeg fik heldigvis billeder. Vi filmer også en turkis cikade der larmer i noget bevoksning og far prøver at stikke en gren ind hen til den og ser den sidder fast. Det er så til vores fordel, men da vi er færdige med at fotografere og filme får vi den fri….. Det bedste er at det her trail har været lidt hårdt og at det er “rigtig” regnskov, med alt det kryb og liv der hører til. Og lianer….. Jeg elsker det simpelt hen…. Det er som om “krybet” får en anden karakter her ude, hvor det hører til….. ( Men jeg kan lige så godt selv skrive, at jeg bad far gå forrest, så han kunne få forskrækkelsen og derefter introducere os, slangen og jeg….)
Vi spiser æbler da vi kommer hjem og hen under aften får Sofus gipsen helt af og en sko på. Foden ser stadig forfærdelig ud, men nu kan han holde til at støtte på den uden gips og han LOVER at være forsigtig og ikke gøre noget der gør ondt. Jeg tror enhver læge i DK siger:”til smertegrænsen” og det må vel være en meget god indikator….. Og så kan vi jo ånde lettet op over det gik så hurtigt…..
Vi spiller kort og yatzy. Ungerne bider lidt af hinanden i dag, jeg tror Sofus snart trænger til lidt fysisk aktivitet…. Aftensmaden indtages udenfor, mens der er optræk til regn og torden og frøer og tudser vrimler frem alle vegne…. Ungerne spæner rundt med lommelygte for at finde den største tudse, eller den frø med den største “kvækkepose”. Maden er igen formidabel og vi griner fordi vi opdager at ungernes lasagne har så dejligt mange grøntsager i sig, fordi det er vegetarlasagne. Det var det også i går, men da havde vi ingen lys over det bord vi sad ved, så da kunne vi ikke se det…. Jeg får en anden vegatarret og far får en pastaret. Alt er simpelthen så indbydende med hjemmebagt brød (uhørt på de her kanter), forskellige hjemmelavede pestoer og masser af frugt og grønt. Her er fri adgang til koldt vand og de kommer venligt og skifter kanden når den er tom.
Ungerne ser en film til aften, mens jeg skriver til dig;O)
Jeg må sige det var godt vi tog herud de her dage, det har bestemt været en fornøjelse at være her og vi har set meget syntes jeg ;O)
Jeg savner dig meget og sender jer alle derhjemme en masse kys og kram i tankerne ;O)
Mange kærlige hilsner
mor

Gider ik’ skrive dagbog

Jeg sidder og gider ik’ skrive dagbog men skal

Kl.10:00 blev vi kørt over til pico bonito.

Pico bonito er en nationalpark og vi bor i den

nationalpark. Jeg kan kun humpe men har set masser

af dyr og insekter fx tudser, firben, sommerfugle

og meget andet. Og så spillede jeg computer

og kort med de andre. Så spiste vi frokost.

Så tog far mig på ryggen og vi gik en tur og så en myresti.

Så spillede vi kort og fik aftensmad.

Inden vi gik i seng så vi Rejsen til Saturn.

D. 23. maj, dag 19.

Kære Eline
Hotellet er ved at være fyldt op med de ”fine” gæster, der skal være her til karnevallet i weekenden. Når jeg skriver ”fine” er det fordi de spiser i den ”fine” restaurant på hotellet, som kun tages i brug ved særlige lejligheder og både tjenere og gæster er klædt i deres fineste puds. Vi er blevet degraderet til 2. rangsgæster og den ældre, sorte (måske Carifuna?) tjener som jeg tror ikke kan læse, ser meget stresset ud og glemmer helt at hilse som han plejer.
Pga. alle gæsterne er køkkenet presset til bristepunktet og vi står tidligt op for at spise morgenmad, for ikke kollidere med de andre. De første gæster er nu allerede oppe, den gamle er i restauranten, den unge (og lidt dovne) er i cafeteriet hvor vi spiser.
Vi bliver først hentet kl. 10 af den chauffør der skal køre os til Omega Lodge