Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Stress, stress, stress, et problem i store dele af verden men ikke på Pangkor….

Dagbog d. 29. maj, dag 36
Vi leder efter et sted at spise morgenmad, med de fleste steder er lukkede, det er mystisk, de siger alle at de har hænderne fulde, men her virker jo nærmest øde, når der nu kommer den her store hord af lokale, efter de handlendes mening, skulle man tro at der var flere som ville have deres del af kagen, jeg tænker her på at alle jo skal have mad, men det er mit eller rettere vores indtryk at de ikke gider at beskæftige sig med at spise gæsterne af, det er lettere at nøjes med at udleje værelser…
Vi ender med at spise på ”hår” restauranten fra i går, det går næsten problemfrit, de brænder lige en pandekage af pga. travlhed som han siger, det fa…. sjovt det her, der sidder spisende gæster ved 3 borde, så det er da ikke her der er travlt, men der foregår måske noget som vi ikke er vidende om, nuvel vi får alle det vi har bestilt og morgenmaden er ganske udmærket og rimeligt prissat ikke ø priser, som man ellers med rette ville kunne forvente, for alternativet er jo at tage ud at fiske og så arrangere et bål!
Bagefter går vi på stranden, det ender jo med at blive en ren strandferie, måske ikke lige det jeg havde regnet med, men jeg bider det i mig, det er og bliver aldrig mig at ligge ved en strand og stege i mit eget fedt, jeg bader jo osv., så det hænger ikke sammen med at jeg ikke kan svømme, men heden, det bliver jo infernalsk varmt, dvs. det er dog ikke så varmt som i Cambodia, men stadigvæk, jeg er mere til sne og ski, i princippet kunne jeg jo bare leje jetski og så fordrive tiden på en sådan, men det er for dyrt, hvis man vil bruge ½ dag på det, så det afholder jeg mig fra ½ time er imo for lidt.
Vi er på stranden til over middag, hænger herefter lidt ved vores værelse, hvor man kan sidde på en lille veranda uden for og læse, jeg ”fandt” Dan Brown bog i bussen på vej hertil, den er på engelsk, så det går lidt langsommere end vanligt med at læse den, det skal siges at jeg ikke læser meget skønlitteratur derhjemme, det gjorde jeg faktisk i mine ”unge” år, men sidenhen har det ikke rigtig ”fanget” mig igen, det gør det sjovt nok nu, jeg oplever at jeg skal koncentrere mig mere fordi det er på engelsk, om det er plottet eller en kombination af begge dele ved jeg ikke, den er i hvertfald god titlen er Deception Point.
Herefter går vi mod udkanten af junglen for at se, hvor langt vi evt. selv vil kunne vandre uden at skulle gøre brug af en eller anden tilfældig ”guide”, vi går til et lille vandfald og møder på vores vej aber, de er nu så langt oppe i træerne, så det kun er på afstand at vi mødes, en stor han kigger på Hanne og klør sig i skridtet, de kender ikke til pli eller blufærdighed.
Hanne mener ikke at vi kan begive os på en tur selv, jeg er direkte uenig, øen er jo mini mini tiny, så hvor svært kan det lige være, en machete og jeg fører an, nå vi holder os nu på nedtrådte stier, hvilket jo ikke er så sjovt, vi undgår igler som der ellers bliver advaret i mod i vores LP Malaysia, Singapore & Brunei.
Jeg synes at vi skal leje 2 moto’s og så køre lidt rundt, bare for at der skal ske noget, ellers kan jeg jo bare ligge og læse, jeg fatter ikke de mennesker, der kan smide ”kadaveret” ved en strand i 14 dage og synes at det er fedt, det kommer jeg aldrig til at synes, men fred være med dem, hvis det er måden de bedst slapper af på er det jo fint, jeg vil gerne ud at se og opleve noget og det har der ikke været så meget af på denne tur, det skal dog lige siges at jeg har nydt at være tæt sammen med vores unger og badet og spillet bold så længe de syntes at det var sjovt, det er bare én af de fede ting ved at være så tæt sammen i så mange uger, i det daglige kan det let blive lidt overfladisk og der er det vores måltider, som fylder det meste af vores tid sammen, det er det ikke på en sådan tur her og det nyder jeg, jeg tror at det kunne redde mange fra mavesår og stressrelaterede sygdomme at rive 6-7 uger ud af kalenderen, hvert 2. eller 3. år og så rejse ud med familien, Eline havde forudset at vi (Hanne og jeg) ville skændes mv., men det er stort set ikke sket, vi er klart blevet bedre til at rejse sammen og ved, hvor vi har hinanden og qua dette er vi måske ikke så insisterende udi egne krav til, hvad der skal ske på en sådan ferie.
Hanne fornemmer at jeg efterhånden har fået nok af strand mv. så hun har fået arrangeret med en lokal at vi får en rundvisning i junglen, jeg er spændt på, hvad turen bringer, jeg forventer ikke det store, men man kan jo aldrig vide, som sagt er øen ganske lille, så der er ikke så meget jungle.
Da vi skal spise til aften cirkler vi lidt rundt og sonderer terrænet, først får vi indkøbt nogle majskolber til ungerne, herefter går vi hen et sted, hvor man vælger sin egen fisk, Hanne og jeg deler en stor ”fætter” og Sof får en mindre, Josse vil som sædvanlig ”bare” have salat, ikke sært at hun svinder lidt ind på en sådan tur.
Fiskene bliver krydret efter gæsternes anvisning og lagt i bananblade og grillet.
Det smagte ret godt, efter ”Hovedretten” går vi lige forbi en lille butik og køber is til dessert.
Hanne afventer at ”guiden” kommer for at aftale tidspunkt mv., der dukker ikke nogen op, da hun går til den restaurant, hvor forbindelsen til guiden er blevet etableret, erkender de at have glemt det, de har jo så travlt – right, de skulle bare vide, hvor godt de har det, de laver jo ikke en sk.d og har ikke spor travlt set med vores øjne, de får dog arrangeret at ”guiden” kommer med det samme på moto, han og Hanne aftaler at vi mødes dagen efter kl. 0900, prisen for 2-3 timers walkabout aftales til 70 ringgit, hvilket må siges at være en god pris, med mindre han da overrasker og virkelig møder op i jungleantræk og med machete.
Jeg glæder mig dog til at der skal ske noget andet i morgen.
G’nat

Dagbog d. 29. maj, dag 36

Kære Eline
Vi har lidt problemer med at finde morgenmad…… Det er meget mystisk. Alle steder siger de, de har så travlt, så travlt pga. de mange turister…. Alle hoteller er optagede, men strandene er slet ikke fulde…… Nærmest øde efter europæisk målestok…. Så ville man jo tro, at når nu her er så mange gæster, så ville restauranterne udvide åbningstiderne og boderne blomstre…… Men tro det eller ej… Alle de forretningsdrivende her, tager sig til håret og sidder med hænderne i skødet. Hvis det var mere tilbagelænet, ville det være fordi folk var faldet i søvn…… Restauranterne vælger at HOLDE LUKKET…….. For de kan ikke overskue gæsterne…… Endelig finder vi hen til det forfærdelige spisested fra i går og de opper sig og serverer ok morgenmad. Også de brokker sig over hvor travlt de har, men kun 3 ud af 10 borde er fyldt op….
Vi går til stranden og bliver der til over middag, så kan far ikke holde til mere…. Vi køber is og går hjem på altanen….. Vi skifter lige værelse for en gangs skyld… Vi er vist smittede af den tilbagelænede atmosfære og frokost orker vi slet ikke, så da Sofus siger han er sulten, siger jeg at han bare kan tage en pakke chips i tasken……Børnene nyder det så længe det varer, for jeg truer med grøntsager når vi kommer hjem. Vi får næsten ikke grøntsager og alt brød er hvidt og toastbrød. Her på øen er det også umuligt at opdrive et stykke frugt, hvis man da ikke lige går på restaurant og bestiller frugtsalat.
Vi går en tur mod junglen som fylder en høj bakke på midten af øen. I udkanten vrimler det med aber der springer fra gren til gren og vi ser også ørne der svæver over junglen. Vi går lidt der ind, men jeg har ikke mod på så meget…. Bogen advarer at man let farer vild og far tror selvfølgelig det kun gælder alle andre end ham…..;O) Hornbilles´ne vrimler omkring vores guesthouse og vi finder ud af, at flere af stederne her fodrer fuglene hver dag… Vi ser også et sødt egern og leder efter en varan, men finder ikke én.
Jeg kan godt mærke far trænger til der skal ske noget, så jeg spørger her, om vi kan få en guide med i junglen. Jeg bliver henvist til en restaurant længere oppe af gaden, som måske kan arrangere det. Fyren jeg taler med der, lover at vende tilbage senere…
Vi går op for at spise. Først går vi hen til noget markedsagtigt noget jeg fandt i går, længere oppe af vejen langs stranden, til den anden side end vi plejer at gå til. Her er flere boder og børnene og jeg får majskolber, inden vi går på den restaurant vi spiste på den første aften. Her har vi set de laver barbecue fisk. Man vælger sin fisk og får den grillet i bananblade. Det smager godt. Josse får kun salat til aften og især for hende, bliver det godt at komme hjem og få noget ordentlig mad. Mens vi spiser flyver flagermus rundt over os og samler insekter.
Fyren glemmer at vende tilbage vedr. guide, så 21.15 går jeg derhen igen. Han tager sig til håret og jeg siger med et smil og et blik på den halvt fyldte restaurant:” I know, I know, you are very busy these days”. Og han nikker og tager sig til håret, men ringer dog straks efter en gut, der tropper op på scooter 5 min. senere. Han vil gerne gå med os i junglen. Vi går kl. 9 i morgen og far bliver glad da jeg fortæller det.
Vi savner dig og elsker dig.
Kærlig hilsen mor

Svømme-/redningsvest hø hø, skal det kunne holde mig oppe…

D. 28. maj, dag 35.
Vi står op og leder efter et sted, hvor vi kan spise morgenmad, vi finder et lille sted, de misforstår vores bestilling, Hanne får American breakfast, hvilket inkluderer en gl. indtørret pølse, som må være serveret adskillige gange men aldrig spist, jeg skulle også have haft American breakfast, men den glemte de, da jeg så går ud og siger at de bare skal droppe den og give mig et par toast med smør og marmelade i stedet samt 2 BLØDKOGTE æg, siger de ja ja, herefter kommer de med 2 x American Breakfast, så må jeg igen gå ud og forklare dem, at jeg ikke ønsker American Breakfast men i stedet toast med smør og marmelade, det får jeg inkl. 2 æg, da jeg tager hul på æggene er de nærmest grønne inden i, de har nok haft et par kogte æg til at lægge på køl og har så smidt dem i noget varmt vand, jeg går ud og siger at de jo skriver at man får ”half boiled” æg, men at jeg synes at dem som jeg har fået ser ud til at være mere end half boiled, så dem kan de bare beholde, så jeg ender med ”kun” at få en gang french toast (som var ok) og 2 stk. toast med smør og marmelade, hvem skulle have troet at jeg kunne nøjes med så lidt til morgenmad!
Herefter bliver der indkøbt snorkel og briller til Josefine, sidst der skulle snorkles, havde de ikke briller, der passede hende og når hun fik snorklen i sin lille mund, var hun ved at kaste op, vi finder et børnesæt i en rigtig afskyelig dårlig kvalitet til 15 ringgit, så må vi håbe hun får gjort brug af det, jeg regner med at vi bare efterlader det, hvor vi overnatter, da vi ikke rigtig har noget at bruge det til bagefter.
Så går vi på stranden, her er små krabber, ikke i samme omfang som vi så i Cambodia, men nok til at børnene får masser af tid til at gå med at studere dem, bølgerne er større her og når vandet trækker sig tilbage kan man mærke at der er mere strøm, så ungerne bliver holdt i kort snor og det er ikke muligt at spille bold som vi gjorde i Cambodia, da vandet bliver væsentlig hurtigere dybt her, ydermere er vandet p.ssekoldt i forhold til Cambodia, det er sikkert over 30 grader, men det føles koldt, når vi har været vant til badekarsvarmt vand tidligere.
Vi køber et snorkelsæt til Josse, noget billigt bras, men mundstykket i snorklen er mindre end, det som bruges til voksne, sidst Josse prøvede en sådan var hun ved at kaste op, hun er meget sensibel og opkastningslydende kommer ofte når man børster hendes tænder, gad vide om dykkerbrillerne i sættet kan slutte tæt?
Hanne har fået et tilbud på en snorkle tur, 70 ringgit nu ved jeg jo ikke rigtig, hvad en sådan tur inkluderer, så om det er en ok pris eller ej, kan vi vel først afgøre, hvis vi får et tilbud fra én af de mange andre som tilbyder tilsvarende her ved strandene, jeg tager kontakt til en gut, vi kan få en tur for 40 ringgit inkl. udstyr til 2, Sof og Hanne, jeg skal jo ikke snorkle, selvom jeg kan se at de alle snorkler med veste, formentlig for ikke at bruge for meget energi på at ligge i vandoverfladen og se ned på de flotte koral fisk, er det ikke noget for en landkrabbe som mig, hvis jeg skulle kunne svømme, var jeg vel født som en fisk, jeg kan fx heller ikke flyve!
Vi bliver sejlet lidt rundt på vandet ud for strandene, der er en større ø, som kun er for de rige turister, stedet hvor en overnatning koster 1000 ringgit, der er et sted hvor klipperne udgør en formation, som ligner en krokodille, der ligger med ansigtet halvt oppe af vandet

eller en klippeformation, der ligner en hval, specielt med træerne som udgør vandstrålen fra ”åndehullet”
og så fremdeles, til sidst bliver vi sat af på Coral Island, jeg er lidt i tvivl om det rigtige navn på øen, som er ganske lille og ubeboet, øen bliver brugt bla. som picnic sted, via kajak eller via en motorbåd, primært for at snorkle syd og nord, men også bade fra den øst vendte kyst på øen.
Hanne og ungerne får prøvet at snorkle, denne gang også Josse, de nyder det, på et tidspunkt mener Hanne at jeg skal overvinde min angst for vanddybder, hvor jeg ikke kan bunde, hmmm jeg indvilligerer modvilligt, det sgu ikke lige mig, jeg har ikke problemer med vand, når jeg kan mærke grunden under mine fødder, men når der ikke er nogen bund umiddelbart under, føler jeg mig lidt usikker, så kan det nok være at jeg har vest på osv., men bekvemt er det ikke, efter at have ”hængt” lidt på Hanne som en forvokset backpack, beder jeg hende om at redde mig, vi er begge ved at dø af grin på vej ind, hun kæmper for at redde ”hvalen” som hellere vil strande end drukne, hvilket jeg naturligvis godt ved at jeg ikke ville, men det er bare ikke mig og bliver det ikke, som jeg har sagt til Hanne vil jeg heller bruge min fritid på at lære og spille guitar end at lære at svømme, da jeg ret beset ikke kan se formålet.
Jeg tror vi er der 1-1½ time, jeg filmer lidt og tager billeder af de andre og har det fint med det.
Herefter bliver vi hentet og sejlet tilbage helt op på stranden, det må være lidt hårdt for fiberen under bunden på båden sådan at blive sejlet helt op af ”sandpapiret” men dem om det, det gør det jo let at komme tørskoet ud.
Vi kommer hjem til værelset og ungerne tegner og laver lektier, vi vælger at gå tidligt ud at spise, da der jo skulle komme mange lokale i dag, stedet vi vælger serverer ikke udpræget god mad, jeg vælger traditionel mad – pepper steak, jeg forventer ikke det store, men der var ikke andet, der lige talte til mine smagsløg, sort hår på steaken trækker ned, råden salat i Sof´s ”burger”, der er lavet af toastbrød trækker heller ikke den rigtige retning, hvilket jeg høfligt forklarer damen ifm. betalingen, hvorefter hun ”storladent” slår 1½ ringgit af prisen, næsten kr 3 i rabat, hmmmm jeg tror ikke vi spiser her igen, lidt ærgerligt, da restaurant udvalget her er begrænset og da deres morgenmads menu ser fin ud.
Der er dessert på vejen hjem, IS det er 2. gang i dag at vi byder på is, det er jo ren ferie det her.
Hanne skriver dagbog, bagefter er der film på den bærbare – det er jo fredag.
G’nat.

Dagbog d. 28. maj, dag 35

Kære Eline
Vi starter jo dagen med at skifte værelse. Værelserne er små sammenhængende hytter, som vender front mod hinanden og imellem dem er en cementeret sti. Det er ret hyggeligt. Vi har ikke pakket rigtigt ud, så det er hurtigt at flytte og damen i receptionen (som er en skranke under et halvtag) er lykkelig for vi er tidligt færdige. Hun himler med øjnene og fortæller det bliver travlt, travlt i dag. Lige nu er alt fuldstændigt dødt og det er svært at forestille sig en myretue senere.
Vi vælger et morgenmadssted på strandgaden, mest fordi det er det eneste vi kan finde der har åbent……. Det er noget værre noget… Først får vi ikke det vi har bestilt, så det forkerte og til sidst grønkogte æg i stedet for de bløde vi har bestilt…. Jeg smiler og siger ingen ting, men far brokker sig og det er egentlig ok.
Vi går hen til stranden lidt her fra. Den er næsten øde, bortset fra der er slået 3- 4 telte op. Sikkert lokale der ikke kunne finde overnatning. Vandet er lidt vildere end det var i Cambodia og også en smule koldere, men stadig MEGET varmere end fx Sydfrankrig i højsæsonen. Der er masser af sandfarvede krabber i deres små huller på stranden og nogle er så små som 2x et knappenålshoved og børnene kan næsten ikke få nok af dem og de store bølger. Vi bader sammen med dem, for at bølgerne ikke skal trække dem med ud.
Vi spiser frokost og bestiller en snorkel tur. På stranden med det grimme hegn, er der masser af både, der sejler folk over til en lille ø. Vi kan se den her fra. Og så kan man blive der en times tid, for så at blive hentet igen. Vi har købt en lille maske og snorkel til Josse, for de almindelige masker kan ikke slutte tæt på det lille ansigt og hun kaster næsten op når hun får snorklen i munden. I en lille biks her, havde de en mindre, så det har vi købt. Sofus og jeg lejer. 40 Ringits (80 kr.) for både leje af udstyr og bådtur og så er der redningsveste til alle. Båden er en lille speedbåd og det tager vel 10 min at sejle der over. Hele landskabet med et par øer og det blå vand er idyllisk. Der er mange andre på øen og jeg forventer ikke det store, men bare vi står i knæhøjde vand, vrimler med halvstore fisk når børnene smider brød ud til dem. Brødet har de fået af båd manden. Fiskene er sorte og hvidstribede med noget gult og er ofte afbilledet ved koralrev. Jeg snorkler lidt ud med ungerne og det er altså helt fantastisk. Vi har svømmeveste på, så det er let at svømme med et barn i hver hånd. Når vi vipper maskerne ned ser vi MASSER af fisk. De stribede er der vildt mange af, men der er også større fisk i turkise med pletter, én med røde, gule og blå farver og én med en lang stritter op fra hovedet. Det er bare så flot og meget bedre end jeg havde forestillet mig. Josse er helt opslugt af det flotte landskab på korallerne under os og fordi de har veste på er det afslappende for mig også. Jeg lokker far til at prøve. Han har jo vest på…… Han indvilliger, men føler ikke vesten bærer ham og klamrer sig fast til mig, da han ikke længere har grund under fødderne. Jeg griner, så jeg overhovedet ikke kan svømme med den store mand….. Far ville hellere have været reddet af dig….. Han kommer ind på lavt vand og får ikke set det flotte koralrev. Resten af dagen griner jeg, hver gang jeg kommer til at tænke på det og siger til far, at det er godt han bærer alt det tunge og leder efter hotel midt om natten, for ellers var det svært for mig, at se ham som en mand efter den oplevelse;O) Vi tager hjem, alle ”mætte” oven på den gode oplevelse.
Vi sidder på den lille altan foran hytten. Børnene tegner, Sofus tegner monstre, Josse tegner flotte fisk. Så laver børnene lidt matematik og vi skriver dagbog og læser e-mails. Hytterne her er ved at være fulde af lokale. De små gader summer af liv og det begynder at dufte af tændte griller. Vi går tidligt op og spiser, for ikke at ramle sammen med for mange andre. Vi finder et sted i en gade parallel med vores. Sjældent har vi fået ringere mad og så er det ikke engang billigt. Jeg kan komme i tanker om 4 andre steder jeg har spist der var ringere…. Altså i hele mit liv…. (”Jennifers” på Kreta ud for Spinalonga, du var nok 5-6 år, fluen i den uspiselige suppe i Paris, du var nok 6-7 år, Kineseren i Hanoi hvor vi gik uden at betale og kineseren i Phnom Pehn) Men damen der serverer, er venlig, også da far igen ikke kan lade være at kommentere den rådne salat, håret i bøffen og burgeren lavet af gummi og toastbrød. Nå, det går nok alt sammen….. Vi giver en is på vejen hjem. Det er anden gang i dag og det er vist godt vi snart skal hjem på sukker fattig diæt, for vi får for få lødige måltider og for meget sukker til at stille sulten med.
Nu sidder vi igen på altanen, men børnene skal se fredags film når jeg er færdig med dagbogen.
Vi tænker på dig til Jellingfestival og sender dig kærlige tanker, kys og kram.
KH mor

Alt optaget desværre…. Nej, desværre alt optaget hr., finder vi mon et værelse på øen….?

D. 27. maj, dag 34.
I dag skal vi af sted til Pulau Pangkor en lille ø, som ligger lige ved Melaka strædet, den skulle ikke være så turistet som Langkawi, så det passer os fint, desværre har vi dog også læst at den bliver ”hjemsøgt” af de lokale i weekenderne og ferierne, hvorved priserne på overnatning stiger til det dobbelte eller 3 dobbelte.
Vi står noget tidligere op end vanligt, morgenmaden kan vi først få kl. 0800, så vi kunne have sovet ½ time længere, tiden bliver brugt på at hente al vores grej, vi havde kun taget de tasker og poser, som skulle opbevares her med ned, jeg har aftalt med personalet at vi kan efterlade nogle tasker her, så vi har pakket lidt om, således at vi nøjes med at have én af de store rygsække med, vi har indkøbt 4 x 1½ l cola samt 1½ l vand og lidt chips og slik, således at vi kan holde en hyggefredag samt hygge og slappe af ved stranden de andre dage, det er jo kun fre, lør & søn vi har her, inden vi tager tilbage til KL.
Vores tilbageværende tasker bliver låst inde i stueetagen, bag en glasdør, hmmm jeg føler mig ikke helt tryg ved placeringen, vi har efterladt den ene af vores laptops, men den er camoufleret i en bærepose, således at det udefra set blot ser ud ud som om vi har en stor håndtaske m/bøger, en stor rygsæk samt en bærepose, hvor man ikke kan se indholdet i, til at stå bag glasdøren.
Vi får forplejet og tilbagebetalt depositum for nøglen mv., sagt farvel og begiver os mod den gl. busstation, hvor shuttlebussen skal fragte os ud til den anden busstation, hvorfra vi skal med mod Lumut, vi er der før tiden og kan komme med en tidligere bus, hvilket vi siger ja tak til, transportiden skulle være estimeret til ca. 3. timer, efter 3. timer holder vi ind ved en busstation, de der skal til Lumut skal over i en anden bus, vi får flyttet os selv og bagagen over i den anden bus, chaufføren er her ikke, vi ved ikke om vi skal holde der i 5 eller 20 min. så vi får ikke spist, jeg går dog på toilettet.
Da chaufføren kommer er der gået 15-20 min., jeg spørger om den resterende transporttid, 1 time siger han, der går nok snarere 2 timer før vi holder ved stationen i Lumut, en lidt søvning busstation, hvor vi næsten er de eneste tilbage, et par skilte anviser vejen mod havnelejet, undervejs vil en ung mand forsøge at sælge os overnatning mv., men vi afviser ham venligt, ved havnelejet vil en anden mand gerne hjælpe os, han siger at vi godt kan finde overnatning i dag, men i morgen er det umuligt, vi kigger hans mapper igennem for at se, hvad han har at byde ind med, men bliver enige om ikke at booke noget ud fra et par billeder i en mappe, priserne er noget højere end vi er forvænt med, 150 for overnatning i dag, 300-400 i morgen og overmorgen, samt 150 om søndagen, så den dyre overnatning bliver omkring kr. 540-720 pr. NAT!!!
Jeg håber det er et lille ø-paradis vi kommer til, båden vi skal med er en ganske lille færge uden mulighed for at tage biler med, overfarten tager vel højest 40 min., vi lægger til, ved terminalen holder der en masse pink minibusser af ældre dato, det er øens taxi’er, vi får prajet en, det koster 12 ringgit at blive kørt hen til den strand, hvor vi vil prøve at finde overnatningsmuligheder, vi bliver sat af, ved det sted som vi håber har ledige værelser, hmmmm alt booket, Hanne og ungerne bliver ved bagagen og jeg går fra sted til sted, alle steder har stort set fuld booket, enkelte steder kan jeg få et værelse med dobbeltseng, men her kan vi ikke ligge 4 personer og få ordentlig søvn, til sidst opsøger jeg det sted, som manden ved færgelejet også kunne tilbyde, i nat koster det 120 i morgen og lørdag koster det 330 ringgit!!
Er de da fuldstændige vanvittige her, hvis udsigten til stranden så var perfekt, stedet ligger i første række langs med gaden som går langs stranden, men der er påbegyndt byggeri nede på selve stranden og i den forbindelse har man sat nogle grimme blå bølgebliks plader op, det er lidt ærgerligt og forstyrrer idyllen i væsentlig grad, jeg fortryder næsten at vi er taget hertil og det har intet at gøre med prisen for overnatningen, for det var vi forberedt på, efter at have læst om de i LP, en mand fra et sted lige ved siden af kommer og siger at hvis vi er villige til at flytte i et mindre værelse den 2. nat, har de et familieværelse til os og til en væsentlig billigere pris, 100 i dag, 150 for de lille i morgen og 100 resten af dagene, jeg beder Hanne tage med og godkende det, det er godkendt, pludselig kan det sted, hvor vi står tilbyde et andet og billigere værelse med balkon osv., men det er stadig væsentlig dyrere og udsigten fra balkonen er til det grimme blå ”hegn”, så det afslår vi.
Faktisk betyder afskærmningen at en del af stranden ikke er tilgængelig, lidt ærgerligt når det nu næsten er det eneste øen har at byde på, der ligger en endnu mindre ø, et stykker længere ude, hvorpå der er bygget et luksusresort her koster en overnatning 1000 ringgit, hvilket må siges at være en smule over vores budget, vi får pakket ud og går en tur langs stranden, for lige at se, hvor vi kan bade i morgen samt ikke mindst få noget aftensmad.
Mærkeligt nok har de fleste spisesteder lukket, jeg glæder mig til at se, hvordan det er i morgen, det er en public holiday og så lige op til en weekend, det er grunden til at der fuldt booket de fleste steder og grunden til at prisen er så opskruet i morgen, vi finder et sted på stranden som ser ok ud, der er ikke beskidt på stranden som vi oplevede det i Cambodia ved Sihanoukville og vandet ser lige så klart ud.
Det er en gammel pirat ø, hvor piraterne i gl. dage gemte sig og plyndrede de skibe, der sejlede gennem Melaka strædet, det kunne der formentlig skrives og fortælles en masse gode historier om.
Vi finder et sted at spise, får hældt lidt i de efterhånden slunkne maver og returnerer til vores værelse, jeg glemmer helt at fortælle at jeg, da jeg gik rundt for at finde værelser, både så en 1½ m lang varan komme vraltende og en masse fugle (Hornbills), fuglene er her hobetal, lidt sjovt når vi nu lige har set dem spærret inde i fugleparken i KL.
Vi får skrevet dagbog mv., Hanne får tjekket mail hjemmefra hendes far er væltet på cykel og har brækket kravebenet, formentlig pga. for lavt blodsukker, han har jo sukkersyge, men ifm. de kraftige fysiske udfoldelser han præsterer, kan det nogle gange være svært at styre blodsukkerniveauet, Bent har jo tidligere cyklet til Paris og retur, hver sommer men sidste år, tilkendegav han at det var den sidste tur, han er jo 77 år gl. nu, hvilket må fremkalde respekt hos alle, hatten af for at han ene mand uden div. ledsagebiler mv. det ene år efter det andet kørte turen, de fleste af gangene på en ”Bilka cykel”, så blegner præstationerne som ”Rynkeby holdene” præsterer, da de jo cykler som hold, kan ligge på hjul og har følge biler til bagage mv., de sidste år, var han gået fra at bruge en mands telt og boede i stedet på div. billige hoteller på vejen, men cykleriet har han ikke lagt bag sig, der bliver tilbagelagt adskillige km. hver dag, jeg kan godt blive lidt misundelig over hans evne til bare at gøre det, som vi andre måske tænker eller drømmer om, jeg har flere gange planlagt at begynde at cykle mellem Vejen og Kolding, men qua børnene og mange andre undskyldninger er det ikke rigtig blevet til noget, men noget skal der ske, jeg er jo tilmeldt ½ maraton i Kolding, så hvis det ikke bliver cykel på arbejde, skal der arbejdes ihærdigt med at få km i benene, inden jeg skal ud og prøve kræfter med de 21 km i Kolding, således at jeg ikke skuffer mig selv.
Men Bent med et brækket kraveben, det bliver en prøvelse for Lischen, mon ikke de rejser en tur sydpå nu når cykleriet må indstilles indtil kravebenet er helet, han har endnu ikke fået svar på om det skal opereres.
Eline må være taget til Jelling festival sammen med alle vennerne for at sætte telt op i dag, jeg håber de får godt vejr, der er ikke noget værre end festival og regnvejr, man når aldrig helt at blive tør og drikkevarene smager nu bedre når solen skinner. xD
Jeg vil gå til ro nu og håbe på at vi får nogle gode afslappende dage her på øen, vi får lige piftet kuløren lidt op, da solen jo også her er ubamhjertig og står højt på himlen hele dagen.
G´nat.

Dagbog d. 27. maj, dag 34

Kære Eline

Idag skal vi jo til øen Pulau Pangkor.

Vi har heldigvis fået lov at opbevare noget af vores baggage her. Egentlig er vi ikke vildt tilfredse med vores værelse, men personalet er venlige og beliggenheden perfekt, så vi har booket værelse fra på mandag igen.
Forresten har Sofus dårlig mave igen…. Men han piver som sædvanlig ikke….
Vi tager afsted ved 9-tiden. Vi skal først med bybus og så med en anden bus. Turen skulle ifølge LP tage 3 timer. Far har læst at alting er dyrt på øen og der kun er få handlemuligheder. Desuden er det lokal ferietid, så vi har fyldt en rygsæk med sodavand og lidt snacks. Bussen er slidt, men der er store sæder og masser af benplads, så det er ren luksus for sådan nogle som os. Vejen vi kører ad, er motorvej og omgivet af jungle og af de palmeplantager der har overtaget store jungleområder. Da vi kommer igennem byer, kan vi se der er større velstand her. Her kører mange biler og både veje, huse og butikker er i væsentligt bedre stand end i Cambodia. Da vi har kørt i 3 timer holder vi på en stor busstation, men den vi skal af på, skulle ligge lige ved et færgeleje og det gør den her i hvert fald ikke……. Chaufføren sender os over i en anden bus, som ligner til forveksling. Vi spørger denne chauffør hvor langt vi skal køre og han siger en time, men vi kører nu i to. Med busskift og det hele har vi kørt i 5 ½ time, da vi når færgelejet……. Busstationen her er ret fredelig og der er ikke mange andre end os. Vi går mod færgelejet der ligger lige ved siden af og bliver mødt af en ung mand, der vil “sælge” os et værelse på øen. Vi vil ikke købe noget vi ikke har set, så vi går hen og køber billetter til færgen….. Her bliver vi mødt af en anden mand, der vil sælge os hotelværelse…. Han siger det er public holliday og at fra i morgen vil der ikke være et ledigt værelse tilbage på øen. Allerede nu er det meste udsolgt… Men han kan give os et værelse der koster 180 idag og 330 de næste to dage…altså pr. dag….. Man skal doble op for at få kroner….. Det kan jo under ingen omstændigheder komme på tale og vi tror bare han bluffer….. Så vi stiger ombord på færgen, der bare har ét stort rum fyldt op med omkring 200 sæder…..
Ved færgelejet bliver vi mødt af chauffører der vil køre os. Her er det taxachauffører og taxierne er pink minibusser, der samler op undervejs. Prisen er fast og ikke til forhandling, men den er nu også meget rimelig. Vi beder om at blive kørt til den strand som har de fleste budget overnatningsmuligheder. Vi bliver dog slemt skuffede. Stranden er beskrevet som superfin, men et byggeri er gået i gang og langs hele stranden er sat grimt, blåt og skramlet blikhegn op….. Æv. altså….. Vi tror nu nok vi skal finde gode bademuligheder, så vi bliver sat af på en lille grusvej, der fører fra strandgaden, ind i mod land. Langs strandgaden ligger hoteller og det samme gør der på begge sider af grusvejen. Jeg sætter mig med børn og baggage, imens far traver afsted for at finde værelse……. Den gode nyhed er, at vi kan se det vrimler med “hornbills”. Jeg tror de hedder næsehornsfugle på dansk og de er lige så store som tukaner og lige så flotte. Vi så dem i fugleparken og var vildt imponerede af dem. Her flyver de fra træ til træ og der er mange af dem. Den dårlige nyhed er, at far kommer tilbage og INTET har fundet der har ledige værelser i morgen. Der er helligdage denne weekend og alt er forhåndsreserveret. Han går den anden vej og finder ÈT hotel der har ledige værelser og det er det dyre vi blev tilbudt på fastlandet. Det har udsigt over stranden, men den er jo skærmet af, med det grimme hegn…. Jeg er stemt for, at vi tager det for én nat og så kører rundt på øen og evt. lejer et telt…. Det har vi nemlig set man kan…. Det er ikke optimalt, men på den anden side…… Mens vi står og diskuterer kommer der så en yngre mand, hvis hotel far har spurgt på, men der havde de ikke værelser. Han fortæller nu, at han har et familieværelse som kun er optaget i morgen. Vi kan få det i dag, men må flytte til et 2 personers værelse i morgen og kan kan så flytte tilbage i overmorgen. Det ligger lige lidt op af grusvejen. Jeg kører med ham på scooter derhen og godkender det. De dyreste dage her koster 150, de billigste 100. OK…
Klokken er blevet 17.30. Vi har ikke fået mad hele dagen og børnene har taget det hele i stiv arm igen. Det er nu utroligt. De har tegnet og læst i bussen og hørt lidt musik.
Vi vil finde et sted at spise, men her er virkelig stilhed før storm. Her er næsten ingen mennesker og vi kan se restauranterne får fyldt op af is og andre varer. Mange restauranter er lukkede i dag, fordi de gør klar til i morgen. Vi finder et lille spisested efter at have gået en tur langs vandet og set, at hvis vi går lidt, er der god strand. Vi får et simpelt måltid mad, bestående af fritter, salat og omelet og børnene (alle tre;O) får en is fra den lille butik ved siden af. Jeg konstaterer at det er godt vi slæbte alle de drikkevarer mm. med, for det har vi sparet mindst 6-7 kr. ved…..Ialt….. But rather safe than sorry;O)
Vi har hørt om morfar der er væltet på cykel og far mener at mormor og morfar må tage på ferie… Ellers får morfar pip over at skulle holde sig i ro og mormor får pip over at morfar får pip.. Sofus mener vi skal forære morfar en krimi. Det tror jeg nu ikke morfar gider, men så foreslår Sofus at vi kan købe en bog til morfar, der handler om nogle, der er opdagelsesrejsende på cykel……. Så kan han jo planlægge hvad han vil bruge sin tid til når han bliver……. hmmmmmmm…. Jeg foreslår: “Stor?….. Gammel?…..” Og Sofus skraldgriner. Han havde lige glemt at morfar snart bliver 77….
Mens jeg sidder og skriver dagbog kan jeg høre telefonerne ringe både her og på de andre hoteller og et par kommer forbi og spørger efter værelser… Men så en telefon da, så vi kan ringe rundt…. Vi har vist igen været heldige…..
Søde skat, nu er du på Jellingfestival og jeg håber du, Alexander og alle de andre har det sjovt og at i hygger jer. Hvis du havde været med her, ville du have grint af i dag… Altså nu her bagefter….
Kærlig hilsen mor

Gratis i Petronas twintower….. dejligt med de gratis glæder…xD

D. 26. maj, dag 33.
I dag skal vi besøge Petronas twintower og se det hele lidt fra oven.
Da der ikke var flere billetter da vi var forbi i går, har vi bestemt at i dag skal det være, vi dropper morgenmaden på vores hotel og går mod stationen, da vi vil tage toget ud til KLCC (Kuala Lumpur City Center) som komplekset hedder.
På vejen vil vi proviantere i OU supermarkedet, men det har ikke åbent, kl. er ikke 0800, så vi tager en 7/11 i stedet og år købt noget vand, deres brød er ikke friskt, så det håber vi på at kunne købe derude.
Toget kører lige til døren i kælderniveau, vi går forbi et brødudsalg på vejen og køber tun- og skinkesandwiches, herefter stiller vi mod det sted, hvor billetterne udleveres, her står i forvejen rigtig mange mennesker, de åbner først for udlevering af billetterne kl. 0830 og det er klokken ikke endnu.
Jeg tror det tager ca. 1 time inden vi har billetterne, vi får som nogen af de sidste og vores tid til tårn turen er sat til kl. 1500, så der er nogle timer til.
Derfor går vi i parken, forinden køber vi noget flûtes samt lidt ost, jeg køber også noget frugt med youghurt til, frugten viser sig primært at være æbler med enkelte pærer i mellem, youghurten er sur og Hanne tror det er samme dressing som de bruger til kartoffelsalaten, men det kan da spises, det smager måske ikke helt som forventet men glider ned.
Herefter vil ungerne gerne på legepladsen, så her går vi hen for at tilgodese alle, Hanne vil gerne til ”Little India”, der er et område alá ”Chinatown”, bare med indisk dominans, vi er lidt uenige om vejen, så jeg tager over og vi kommer helt derhen uden at gå omveje.
Jeg er lidt usikker på, hvad det er Hanne gerne vil her, jeg har en formodning om at hun håber på at finde en god indisk restaurant, det finder vi nu ikke, men vi finder et spisested alá det vi har spist på i Chinatown, glemmer i farten at få priserne på maden, det skal vise sig at være en fejl, jeg gider nu ikke at brokke mig, da vi skal afregne, men synes nok at de klipper mig lidt vel korthåret…
Maden er der som sådan ikke noget at udsætte på, men det er mere cafeteriaagtigt end restaurantagtigt, til dessert får vi alle en isdrik dvs. knust is med frisk frugt i, eller det vil sige Josse vælger chokolade.
Efter at have indtaget vores frokost går vi mod nærmeste station for at tage toget tilbage til KLCC, vi er der ca. kl. 1400, vi skal være ved tårnfremvisningen kl. 1445, så der er lidt tid at løbe på, det synes Josse at vi skal bruge på at gå på toilet, hun har holdt sig, så nu skal det være og det må gerne gå hurtigt, hmmm der er lang kø ved det toilet som vi opsøger i centeret, vi bestemmer os for at tage det ude på legepladsen, så bliver der også lige tid til en gyngetur, inden vi igen stiller mod det sted, hvor fremvisningen af tårnene skal tage sin begyndelse, her er der lavet lokaler med forskellige oplysninger omkring bygningen af tårnene som tog 2½ år, selve broen imellem tårnene er først fremstillet efterflg, den vejer alene 570 tons og det tog 42 timer at få den hejst på plads, den kan give sig således at tårnene kan svaje, de kan svaje 75 cm i forhold til det vertikale plan, det svarer til at der skal en storm på 180 km/t til, men der er indtil nu kun målt 60 km/t, så der er lidt at give af.
Elevatoren er en highspeed model 5-6 m i sek, så det går hurtigt, de 41 etager nås på ca. 40 sek., så det giver en lille smule trykken i ørene, da vi kommer op, har vi ca. 10 min. til at gå på broen og nyde udsigten tage billeder mv., Josse er ikke helt tryk ved at bruge elevator, så jeg driller hende godmodigt, hun kan heldigvis tage det, men hun har jo også kendt mig i snart 9 år nu.
Efter fremvisningen har vi aftalt at det er legepladstid igen, der er et vådområde, hvor alle under 12 år, kan få lov til at boltre sig, det går kun til knæene, man må ikke løbe, tage legetøj mv. med i vandet, men andre ord hygge sig, jeg fatter det ikke helt, vi har set det før, i Phnom Penh var der også disse lidt ”hidsige” parkbetjente, jeg tror at de nogle gange nyder der autoritet og bare fløjter for at ”vise” sig, ungerne boldspil med rattanbolden bliver i hvert fald stoppet af en hysterisk fløjtende parkbetjent, da vi så bagefter vil spille det på fliser i parken, hvilket skal siges at vi har gjort tidligere, er der ved gud en anden af disse ”stakler”, der lige skal vise at hun kan fløjte og så stopper festen, så kan vi da heldigvis bare tage toget tilbage til Pasar Seni, som sagt så gjort, det gør vi, går i OU supermarkedet og provianterer lidt, ups jeg glemte helt at vi forinden var forbi det centrale marked, hvor jeg forleden kom til at love kage, da vi gik forbi en rigtig lækker kagebod, ved samme lejlighed får jeg købt flag til vores rygsække, herefter bliver der indkøbt 3 kager, Hanne og jeg deler, de er kæmpestore og beløber sig også til ca. kr. 40, hold op, hvor er de lækre, de laver også mad her, men den er markant dyrere end andre steder (hvis vi ser bort fra det indiske sted, hvor de rundbarberede mig).
Herefter går vi så i OU og provianterer til busturen i morgen, vi skal til Lumut og herfra videre med færge til en lille ø Pangkor, hvor vi kommer til at holde vores dyreste del af ferien, vi har læst at der ikke er så meget at tage sig til her, andet end at gå på stranden og slappe af, så det det bliver en rigtig ”slapper” vi tager indtil d. 01. juni, hvor vi vender tilbage til KL, for så at flyve til Bangkok d. 04. juni om aftenen, da vores fly mod Hamborg går kl. 0230 d. 05. juni, så vores ferie er næsten forbi.
Der er mange ting som ikke er gået som planlagt, vi skulle ikke have fløjet til Cambodia, vi skulle ikke have været til Malaysia, men pga. konflikten i Thailand blev det sådan, jeg ved ikke om vi kan sende regningen videre til den thailandske regering, som har tacklet demontrationen på virkelig dårlig vis sådan lidt alá ”Den himmelske freds plads”, da kinesiske studenter forsøgte et oprør, det gør man ikke ustraffet mod et diktatur eller en militær indsat regering, ærgerligt at verdenssamfundet bare kigger væk, Thailand er en af de store spiller fra sydøstasien, hvad angår økonomi, men alligevel burde demokratiske lande som Danmark fordømme det, der skete i Thailand, som det nu ligger det hele bare og ulmer og blusser formentlig op inden vi får set os om, for problemerne har de endnu land/by, fattig/rig.
Jeg har lige flyttet vores tøj fra vaskemaskinen til tørretumbleren, således at vi kan have ”frisk” tøj med på vores feriekoloni i morgen, jeg har aftalt med hotellet at vi efterlader én eller flere tasker her, så vi har pakket al det som vi ikke mener at få brug for i min store rygsæk, resten skal så være i Hannes store rygsæk, som jeg skal slæbe, klokken er 22:26 og markedet på gaden er i fuld gang, der må være nogle eller flere der køber, siden de handlende bruger så megen energi på at stille op og pakke ned alle ugens 7 dage.
G’nat

Dagbog d. 26. maj, dag 33.

Kære Eline
Jeg glemte at skrive i går, at vi så en stor varan da vi gik tur i byen. Det var godt, nu da vi ikke får dem at se i Bangkok.
Vi går mod togstationen uden at spise morgenmad først. Så tager vi metroen ud til tårnene. Billetterne er gratis, men der uddeles kun et sted imellem 1000- 2000 om dagen. Udleveringen af billetter starter 8.30 og det er sandelig godt vi er der før tiden, for der står allerede over 1000 mennesker i kø. Jeg overdriver ikke. Systemet er effektivt og vi venter vel samlet set under en time og får, som nogle af de sidste, billetter, men først til kl. 15.
Vi køber noget brød og lidt forskelligt og går over i den store park hvor ungerne leger. Vi lægger mærke til at parken er omkranset af en løberute, med det bløde underlag der også er på legepladser. Vi spiser og leger, inden vi går mod “little India”, som er en bydel. Traveturen bliver lang, men vi finder da bydelen, hvor caféerne hedder noget med “Bollywood” og hvor tøjbutikkerne bugner af sarier og paillietter.
Vi spiser på en indisk restaurant, efter samme princip som de kinesiske i vore egen gade. Man vælger i nogle boder og der er flere om samme spisested. Vi plejer at komme af med omkring 20 Ringits, men her kommer vi af med 80. Det retfærdiggøres på ingen måde af maden, der er ok, men ikke fantastisk, så næste gang må vi hellere spørge om prisen først……. Det ødelægger nu ikke oplevelsen og stedet er godt besøgt af mange indere, men også pakistanere og andre nationaliteter. Flere spiser med fingrene og det syntes Sofus er sjovt.
Vi tager en metro tilbage til tårnene. Vi bliver vist ind i et lokale der fortæller om tårnenes tilblivelse og funktion. Lokalet er flot indrettet og tjener både det formål at informere (og reklamere for Petronas der ejer tårnene) og så som venteværelse. Lidt i 15 bliver vi kaldt ud og skal igennem sikkerhedscheck som var vi i en lufthavn. Jan må lægge tasken, da han har en kniv i den. Elevatoren der skal køre os op er en hurtig én af slagsen. Den kører os op på 41. etage, på 40 sekunder. Tårnene har 88 etager, men det er broen der forbinder tårnene vi skal se og den er altså på 41. Det ser vildt ud med alle de knapper på displayet og vi får propper i ørerne fordi der går så stærkt. Udsigten er fantastisk som fra alle høje steder og det fedeste er, at vi kan se ned i den fantastiske park.
Bagefter går vi igen i parken, fordi ungerne vil prøve området med vand og vandfald. Vandet er meget lavt og går kun til skinnebenene, men der er store vandfald der gør det sjovt alligevel. Parkbetjentene er enormt skrappe og fløjter hver gang nogen gør noget man ikke må og det er tit.
Far har lovet kage fra en cafe´vi er gået forbi på det centrale marked, i nærheden af hvor vi bor, så der kører vi hen. Markedet er nydeligt, med fede butikker og caféer og kagebutikken har et stort udvalg. Vi bliver ikke skuffede, mormor og moster ville have ELSKET det;O) Vi handler lidt, fordi handlemulighederne på øen lader til at være begrænsede. Jeg kan ikke få læbepomade i hverken den ene eller den anden butik, så det bruger man åbenbart ikke her.
For at komme hjem, skal vi jo igennem kinesermarkedet. Josefine bemærker, at i Cambodia var det alle kvinderne der faldt for hende….. Her er det alle mændene…… Her råber de ikke “madame, madame…..” Her råber de:” Hey little beauty….. you want to buy a purse?” “Hey little lady, you look so beautiful…..”. Josse mener hun vil få svært ved at finde en kæreste når hun bliver stor….. Jeg spørger forbavset hvorfor…. Josse mener det bliver svært at vælge, når der er så mange, der gør så meget, for at hun skal syntes om dem…….. Vi er begyndt at forberede hende på, at der nok kommer andre boller på suppen når vi kommer hjem…Hvis du havde været med, ville du nok have fået adskillige ægteskabstilbud;O)
Vi dropper aftensmaden, men køber lidt frugt til Sofus….
Vi tænker på dig hele tiden og elsker dig og savner dig søde skat;O)
Kærlig hilsen mor

Så er vi klar til pool og strandferie igen, busbilletterne er købt….

Dagbog d. 25. maj, dag 32
I dag vil vi hen at se Petronas twintower, imellem tårnene er der en gangbro som man kan få lov at se. Inden vi tager afsted finder vi dog ud af at der dagligt kun udstedes 1640 billetter om dagen. Vi er kommet lidt sent afsted, så vi er lidt usikre på om der er flere billetter, vi vælger at gå derhen, selvom der nok er ca. dobbelt så langt som gårsdagens tur.
Her er mange gigantiske bygninger, meget forskelligt fra, hvad vi har set i fx. Phnom Penh.
På vejen passerer vi det centrale marked, som har ligget her siden 1888, her er butikker af en hver slags, indiske, kinesiske mv., jeg finder flag til vores rygsække, de vil have 6,90 ringgit, men jeg køber ikke nu, det haster ikke, finder vi dem ikke billigere et andet sted, køber vi dem bare her senere.
På vejen passerer vi det, der tidligere var verdens højeste bygning Kuala Lumpur’s tv tårn, her kan man betale for at komme op og få den efter sigende bedste udsigt ud over KL, men vi vælger nu Petronas gangbro i stedet, hvis vi da får billetter.
Det gør vi ikke, der er udsolgt for i dag, så vi aftaler med ungerne at vi går herhen i morgen, her er alle mærkevarer repræsenteret på 6 etager, bla. en Harley Davidson butik, med 3 motorcykler udstillet i butikken samt en masse HD gear, ungerne bliver lige fotograferet foran en HD.
Uden for har vi spottet en stor park, vi vælger at købe noget mad og tage det med ud i parken og spise der, vi finder et skyggefuldt sted, her er ikke så varmt men dog 30-35 grader varmt, der er også et springvand som springer på utallige måder, efter frokosten, hvor der også bliver spottet egern, leger ungerne, til sidst spiller vi mur med vores rattan bold, mod det nederste trappetrin, hvor vi sidder og spiser.
Bagefter er vi enige om at gå mod busholdepladsen Puduraya for at købe billetter mod Lumut, på vej derhen møder vi en varan, der bliver også tid til et hvil hos MC D. , hvor der indtages væskes og is, snart når vi busholdepladsen, billetsalget er lukket, vi skal med en shuttlebus ud til en busholdeplads som ligger i udkanten af byen, da vi kommer derud, er der en stor hal, hvor alle de forskellige udbydere af rejser har deres egen lille stand, lidt alá det vi har oplevet i ex. Bolivia, jeg går hurtigt købt billetter, de er ikke billige, ca. 45 kr. pr. stk.
Jeg tror at der ligger en togstation ved siden af (højbane), det gør der ikke, det er en vejovergang til et hockeystadion, vi tager en bus tilbage, vi får hoppet af et forkert sted, men når at hoppe på bussen igen, da den holder i kø, snart når vi tilbage til Puduraya, herfra er der kun 10-15 minutters gang til, hvor vi bor.
Vi vender lige på værelset, hvor jeg når at få en lille ”morfar”, så er det ned til et andet spisested som Hanne har udpeget, jeg er ikke rigtig sulten, det viser sig også at den bod som sælger kylling med ris er lukket, men de andre får spist, hvad de nu vil have, bagefter traver vi markedsgaderne igennem for lige at se om de har flag til rygsækkene, hvis ikke må de købes på central markedet.
Vel hjemme skal der skrives dagbog, der er herrevarmt på værelset, vi har haft AC slået fra mens vi var væk i dag, det er miljøvenligt, men anstrengende når man kommer hjem og kampsveder, da de andre går til ro, går jeg en tur og tjekker et andet hotel ud som har værelser til 80 ringgit, de har ingen ledige værelser og jeg kan ikke booke, nå pyt jeg går tilbage, nogle af gadestandene er ved at pakke sammen, jeg vælger at tage notebooken med på terrassen og få skrevet min dagbog for i dag færdig, men s jeg sidder og skriver bliver de sidste boder pakket ned, kl. er nu 00:30 og pludselig er gaden helt stille, jeg vælger at gå på værelset, da vi skal op omkring kl. 0700 i morgen, så vi kan komme i first line til de 1640 billetter.
G’nat
PS Googlede lige inden jeg skulle i seng og kunne se at Puduraya var blevet lukket ned midt i april og først åbner om min. 4 mdr., da den skal renoveres og moderniseres, derfor disse shuttlebusser.

Dagbog d. 25. maj, dag 32

Hej skat
Vi spiser morgenmad her. Man kan få to stk. toast m. to æg og en kop the, så det er ok. Man kan ikke vælge andet.
Vi vil hen at se Petronas towers, som er et par tvillingetårne der hænger sammen med en gangbro, som der er gratis adgang til at se. Dog udstedes der kun 1640 billetter om dagen. Vi er stået halv sent op pga. gårdsdagens strabadser, men vi tror alligevel vi kan nå at få billetter. Vi tager os god tid til gåturen derhen. Byen her er så anderledes end Phnom Penh. Her er alt moderne, undtagen selvfølgelig boderne og de små markeder. Vi kommer forbi det centrale marked, som nærmest er et indkøbscenter. Det er placeret i en stor flot hal og det er ikke primitive boder, men eksotiske butikker med kinesisk tøj, indiske smykker og sarier og alt muligt andet. Vi går rundt og ser på det hele, men køber kun nogle pakistanske chips de magen til stærke vi køber ved grønthandleren i Kolding. Vi traver og traver, skyskraberne tårner sig op omkring os og bilerne suser forbi på de brede veje. Varmen er ikke så slem, måske 30-35 gr. På vej til tvillingetårnene, får vi også øje på Kuala Lumpurs varemærke, KL tower, som engang var verdens højeste tårn. I bunden af tvillingetårnene er der indkøbscenter og det er kæmpe stort, meget moderne og fuld af dyre butikker. Her er ingen kopier og vi har ikke råd til at handle her, men da vi opdager der ikke er flere billetter til gangbroen i dag, går vi alligevel rundt og oser. Her er bla. en Harley Davidson butik som har ALT med HD. Onkel Anders ville ELSKE det, der holder endda 5-6 harleyer inde i butikken på tredje sal. Vi opdager der er en kæmpe park med store flotte springvand og forskellige niveauer for foden af tårnene, mod den anden side, end hvor vi kom ind. Jeg har set man kan købe mad i et supermarked i centret, så vi handler lidt og går ud i parken. Den er bare KÆMPE stor. Vi sætter os på en trappe i skyggen under de store træer og palmer og spiser vores frokost. Vi får øje på et egern, der piler af sted imellem buskene og ungerne får en masse tid til at gå med at løbe rundt og få et glimt af egernet. De sjipper også og spiller lidt bold med far, inden vi går videre. Vi vil have købt busbilletter fordi vi vil ud til en ø, ikke så langt fra KL. Det er kun en 3 timers køretur. Da vi fortsætter for at komme ud af parken, ser vi der også er et kæmpe stort legeområde. Der er store bassiner med kunstige vandfald, hvor børn må soppe og en gigantisk legeplads som jeg ikke kan sammenligne med noget jeg tidligere har set. Den er så stor, at man ikke kan se fra den ene ende til den anden. Det er helt vildt……
Vi går og går. Ud af parken og igennem byen og går og går…… Omsider finder vi en busstation, men får at vide, at billetterne skal købes et andet sted. Der kan vi komme til, ved at tage en bus. Det gør vi så og kører næsten ud af byen for at komme dertil. Ud af det store net af brede veje med hurtige biler og omgivet af kæmpe høje huse og skyskrabere. Busstationen er et leben som det altid er og lidt Bolivia-agtigt, med masser af boder i en hal. Forskellige busselskaber udbyder billetter og far shopper rundt imens vi venter. Det tager vel 5 min. så hopper vi på en bus og kører tilbage til centrum igen. Vi hopper ganske vist for tidligt af, men får lov at komme på igen da bussen holder i kø og buschaufføren griner af os.
Hjemme igen er vi lige oppe at vende på værelset, inden vi går ned for at spise aftensmad. Jeg vælger et sted med 3-4 gadekøkkener, som er gået sammen om borde og stole. Det er kinesisk mad og det står i kantiner, så man kan vælge hvad man vil hælde på de ris man får på sin tallerken først. 10 kr. pr. mand. Bagefter går vi en tur på kinesermarkedet her inden vi går op på værelset.
Vi savner dig og elsker dig søde skat;O)
Kærlig hilsen mor