Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

SF og Alcatraz

Kære Eline
Nu ses vi i over morgen;O)
Vi fik set Golden Gate bridge i går, om end det var både vådt og mørkt da jeg tog billederne og vi kørte over broen, for det ville Josefine så gerne.
Efter morgenmaden kører vi hen og afleverer bil og går de godt 4 km ned til Pier 33 ved havnen, hvor vi skal med båden. Vi kommer i god tid og får afleveret vores billetter, så der bliver lige tid til at shoppe en smule inden afgang. Godt vi har bestilt billetterne på forhånd, for ellers kunne man først komme af sted lørdag, alle ture er udsolgt ind til da, selv om der afgår skibe hver halve time.
Båden er stor og sejlturen kort ud til ”The Rock” som øen bliver kaldt. Da vi kommer ud på øen, som både har huset fængslet, men også personalet der arbejdede der, starter vi med at gå til hovedbygningen, hvor der netop i dag er et foredrag. Det handler om Al Capone der har været fængslet på Alcatraz og afholdes af forfatteren til en bog der er skrevet om netop ham. Foredraget finder sted i den gamle spisesal, hvor malingen er godt afskallet på væggene og cementgulvet, som vi sætter os på, godt slidt. Jeg syntes foredragsholderen er noget tør, men Sofus sidder pivstille og refererer nærmest handlingen i foredraget bagefter, han er godt nok god til at få det hele med. Efter foredraget tager vi en selfguided tur med sådan en audioting. Man starter ved ”start” og bliver så vist rundt i alle dele af fængslet, mens man får de forskellige historier om de kendte flugtforsøg, flugte og dagligdagen i fængslet. Det er virkeligt godt, børnene forstår alt og piler rundt når de får at vide de skal gå til højre eller venstre, eller stille sig foran et billede på væggen eller en celle med et bestemt nr. Virkeligt godt besøg og vejret er endda med os i dag, solen skinner mellem skyerne og det er et par grader varmere end det har været de andre dage.
Vi sejler tilbage til fastlandet og går ned til ”Fishermans Wharf”, som er en del af havnemiljøet, som er et ”must see”. Der er et akvarium man kan besøge (det vælger vi nu ikke, vi har jo været i sea world) og ifm. det er der lige som lavet en slags udendørs butikscenter, hvor butikker, restauranter og is huse ligger tæt og i to etager. Her fra kan man også se de mange søløver der holder til her ved Pier 39 og i dag er her endda en gøgler der laver et sjovt show for børn. Efter lidt snak frem og tilbage køber vi frozen yougurt og ”snakken frem og tilbage” skyldtes prisen på is netop her, det fuldstændigt vanvittigt hvad de vil være bekendt at skrue priserne op til, bare fordi alle turister kommer her forbi. Far syntes nu det er noget pjat og vi køber altså is ;O)
Så går vi tilbage langs havnen og drejer op af en stejl trappe som fører os op til det tårn vi ville se i går, men som var lukket. Det mest specielle ved tårnet, er faktisk turen op af trapperne og dem fandt vi ikke i går, men der er frodige haver op langs trapperne, med fugle fløjt og bistader og det er jo specielt i en storby. Da vi ser hvad det koster at komme op i tårnet, er alle enige om det ikke er prisen værd, så vi går ned af bakken igen, mod den kinesiske bydel hvor SOFUS har spurgt om vi ikke nok kan gå hen, han vil så gerne kigge på billigt kinesisk pjank og pjat. ;O) På vejen bliver far klippet for 10 usd ved en kinesisk frisør med masser af alt muligt pynt, der står i hele salonen. Da Sofus er færdig med det kinesiske, leger ungerne lidt i en lille kinesisk park og jeg får lov at kigge lidt i de bedre butikker omkring Union Square. Vi spiser på den indiske igen i dag og far må spise sin Chicken Tikka Masala alene, selv om der havde været rigeligt til dig også ;O)
Nu vil vi se, om vi kan få pakket det hele ned, indianer buen fra Four corners bekymrer os lidt…… Den er for lang til rygsækkene ;O) Hmmmmmmm….
Kærlig hilsen mor

San Fransisco

Kære dejlige Eline
Morgenmaden her serveres i et rigtigt spiselokale og man kan få mange forskellige ting, det er rigtigt fint.
Vi går med et kort i hånden af sted mod de ting vi gerne vil se i byen. Vi kommer forbi noget FN bygning og nogle monumenter, for enden af det, et dejligt marked med masser af grønt og frugt. Vi køber jordbær til senere. På vejen videre ser vi pludselig en sporvogn, som er kommet til endestationen og vendes om på sådan en sjov drejeplatform, som minder mig lidt om en fra Briotoget. Vi træffer en spontan beslutning og springer om bord på vognen, som kører os op og ned, op og ned, lige som man ser det på film. Da vi springer af, er vi lige i nærheden af et tårn som hedder Coit tower, det ser man kun pga. udsigten, men vi klatrer op til den bakketop det ligger på, for at finde ud af, at det først åbner næsten en time senere. Det ødelægger nu ikke vores gode humør, ungerne hopper og springer på kantsten og trappetrin op og ned af de stejle gader.
Vi kommer til Chinatown og det sjove er, at far og Sofus altid ryster på hovedet når jeg vil til Chinatown og jeg vil kun der hen, fordi jeg har glemt fra gang til gang, at de to herrer er nærmest umulige at slæbe ud der fra igen…. De ser jo på billige film, teknik og den slags…. Sofus køber en fængselsbluse og en hat hvor der står ”I´m from Alcatraz swimm team”;O)))) Vi kommer til Snob Hill, hvor vi dog ikke rigtigt finder noget godt at se på ud over en park hvor ungerne går armgang og vi spiser jordbær. Vi går og går og beslutter os for at tage en bus, til Golden gate park, som er San Fransiscos svar på Central park. Parken her er kun 5 km lang, Central park er vist 12, så den er ikke lige så stor, men dog ret stor. Der er et godt stykke der ud. Indgangen til parken nærmest flyder med hjemløse og vi vælger at spise frokost på en nærliggende Mac D, mest fordi det ikke er til at opdrive et toilet her, heller ikke på kæderestauranterne, de tjekker simpelt hen, at man køber noget, før man får lov at bruge toilettet. Da vi først komme ind i parken er der dog flere toiletter og næsten ingen hjemløse, men masser af familier, børnehaver og den slags. Børnene leger på den store legeplads (fatter ikke hvor de får alt den energi fra, når vi har gået så langt), mens far og jeg sidder og små fryser på en bænk, det er nemlig heller ikke varmt i dag, gråt og blæsende. Videre på vores tur gennem parken, kommer vi bla. forbi en sø, hvor vi lejer en pedalbåd og ungerne bliver gode til at ”cykle” på den rigtige måde og styre båden rundt mellem ænder og gæs. De prøver også en stor gammeldags karrusel, fordi Sofus, den skøre skid, altid har ønsket sig at ride på en giraf siger han ;O)
Vi begynder at gå hjem ad, eller rettere, mod en indisk jeg så i går, tæt på Union square, som ligger mange kilometer væk. Optimistisk tror vi, vi kan gå hele vejen, og vi får også set en masse sjove butikker på de første 4- 5 km, men da der kommer den rigtige bus forbi, springer vi nu alligevel på og lader os transportere resten af vejen.
Restauranten er hyggelig og maden så lækker, at jeg ærgrer mig helt vildt over I ikke er her, det ville I elske. Far får Chicken Vindaloo, om end i en noget mildere udgave end den i La Paz, kan du huske det?
Børnene er segnefærdige da vi begiver os hjem ad og vi smider os alle på sengen et øjeblik, inden far om lidt vil køre os ud på Golden Gate Bridge, så vi kan se den i mørke med lys på.
Kærlig hilsen mor

Morro Bay til San Fransisco

Kære Eline
Vi står tidligt op, vi skal jo ud at se på havoddere og 6.15 forlader vi hotellet på gåben. Det er igen en grå dag og småkoldt. Vi går ud mod Morro Rock og vi ser både søløver, der leger tæt på land og ca. 12 havoddere, som ligger i en klynge tæt ved land og boltrer sig. De er simpelt hen så sjove og vi står længe og beundrer dem og hygger os over at se på deres leg. Børnene har taget peanuts med til egernene, men de sover endnu og vi ser ikke et eneste.
Vi går hjem og pakker, men vi kan først få morgenmad kl. 9, så vi prøver lige at gå igen, denne gang den anden vej, for at se om vi kunne møde et sultent egern. Vi ser et par stykker denne gang, men ikke de mest tamme af slagsen, så vi tager hjem og spiser morgenmad og da vi kører derfra, holder vi lige ind på et godt egernsted og nu er de vågne skal jeg love for. Jeg tror vi håndfodrer mindst 10 jordegern, de er simpelt hen så søde.
Vi kører mod San Fransisco, det er en køretur på over 4 timer og på vejen vil vi se Hearst Castle, som skulle konkurrere med Disney Land om at være den mest besøgte turistattraktion i Californien. En privat mands værk, et slot, indeholdende verdens største private kunstsamling. Slottet blev vist færdigt i ´47 og var under opbygning i 28 år. Det ligger i det smukke bakkede terræn langs stillehavskysten på en bakketop ud fra San Simeon og er nu statens eje. Bare visitorscentret er enormt og vi skal stå i kø en rum tid, for at bestille en tur. Man kan vælge mellem forskellige rundvisninger, til forskellige dele af slottet, man må ikke bare gå rundt selv, hvilket ærgrer os lidt, da vi skal vente næsten 2 timer på en ledig plads. Heldigvis kan vi dog udfylde noget af ventetiden med at se en film i en fin biograf. Filmen handler om historien bag slottet og om William Hearst. Derefter bliver vi kørt i bus op til selv slottet og får en rundvisning i ”The grand rooms”. Rummene er proppet med kunst og gamle antikviteter, hentet hjem af Hearst selv fra Europa. Vi ser vist 4 rum. Guiden er vældigt god og fortæller fint om det hele. Til sidst får man ca. 15 min til at gå rundt uden for, hvor man bla kan se den helt fantastisk smukke pool.
Jeg har læst, at man i nærheden kan se søelefanter, så jeg vælger at spørge i informationscentret om de er her på denne årstid og det er så heldigt at hende jeg spørger, har en mand der arbejder som informationsmedarbejder på søelefantstedet, så hun kan give mig helt præcise anvisninger. Der viser sig vi kun skal køre knapt 5 mil for at se hundredevis eller måske endda tusindevis af søelefanter. De ligger der, kæmpe store og slanger sig ved kysten. Hannerne har snabler, mens fruerne, for os at se, nærmest ligner store sæler. Vi møder informationsdamens mand, som går rundt på holdepladsen som er lavet til formålet og deler ud af sin viden. Han fortæller os en masse og har en bog med, med billeder af hanner, hunner, babyer osv. Og tro det eller ej, det hele er gratis. Vi kan næsten ikke løsrive os, det er simpelt hen så sjovt at se på de store dyr.
Vi kører langs kysten hele vejen til San Fransisco, med kun et enkelt stop for at gå på en lille smuk sti med en flot udsigt, men alligevel er vi først fremme kl. 19.30.
Motellet virker superfint, pæne værelser, gratis parkering og en flink og hjælpsom mand i informationen. Vi spiser resterne af vores frokost sandwich til aftensmad og går en tur op i byen. Vi ser mange hjemløse og fattige på vejen og Sofus får straks ondt i maven, han er super sensitiv over for den slags og føler sig straks utryg. Vi går til Union Square, hvor der er masser af liv og går derefter hjem på motellet og skriver dagbog.
I overmorgen er det i overmorgen vi ses ;O)
Mange kærlige hilsner fra mor.

Morro Bay

Kære dejlige skat
Jeg vågner tidligt, før seks og lister ud mens de andre sover videre. Jeg kan høre søløverne fra havnen, som ligger kun en enkelt blok fra vores motel.
Her er allerede flere morgenfriske ude og alle smiler og hilser. Nogle går tur, andre løber, nogle går tur med hunde osv. Vejret er tåget, fugtigt og småkoldt, men jeg har varmt tøj på.
Søløverne ligger i en klynge på en platform af en slags ude i havnen. Her er butikker, restauranter, bådfirmaer osv. mens jeg går langs havnen, mod Morro Rock, som er en kæmpe klippe der ligger for enden af havnen. Her dannes ligesom en lille bugt, med meget roligt vand, modsat det der ellers er til begge sider af Morro Bay. Da jeg er forbi butikkerne, får jeg øje på en flok havoddere der leger i vandet og hele vejen ud til ”Morro Rock” ser jeg havoddere i vandet og masser af fugle. Der bor mere end 250 forskellige fuglearter på klippen og jeg tænker uvilkårligt på fuglemanden (Alan)…. Mon han har været her?
Da jeg kommer hjem er alle vågne og jeg er helt høj af den dejlige tur. Vi kan først få morgenmad kl. 9, men heldigvis består den rent faktisk af brød, frugt og kage og ikke kun kage, som vi kan forstå er helt almindeligt her, vi spurgte flere steder i går, men den er stående og primitiv. Vi ville egentlig køre videre i dag, men vi beslutter at tage en nat mere her, og så køre hele vejen til San Fransisco i morgen, i stedet for at dele den tur i to. Alle har det godt med den beslutning, det er dejligt bare at have dagen til vores rådighed og vi starter med at gå samme tur, som jeg gik for lidt siden.
Det er simpelt hen så givende at gå med dine dejlige søskende. De får bare øje på ALT det jeg ikke så i morges. Træet med vildt sjove nåle/blade, det lille insekt, krabberne, de flotte orange søstjerner, et firben osv og så finder de selvfølgelig de søløver der er helt tæt på havnekanten, eller rettere, ligger oppe under den og plasker i vandet med mellemrum. Vi HYGGER os helt vildt, men da vi kommer til havodderne, er de knapt så aktive som tidligt i morges, så vi aftaler straks at de andre skal lige så tidligt med ud i morgen. Josefine siger flere gange i dag, at hun glæder sig sådan til i morgen og vi skal huske at vække hende MEGET tidligt. På den anden side af klippen er bølgerne vilde og vi sidder lidt på en bænk og ser på surfere og jeg kommer i snak med en ældre dame med en lille hund som Josefine klapper.
På vej hjem går vi forbi en bager, der har friskbagte, RIGTIGE kanelsnegle, de er kæmpe store så vi køber to.
Efter gåturen er det blevet frokost tid og vi deler resterne af sandwichene fra i går efterfulgt af de stadig lune snegle.
Vi kører lidt ind i landet til et lille vin sted. Du kan selvfølgelig huske vinstederne i Frankrig, hvordan vi smagte og købte dunke vin med mormor og morfar (jeg får næsten tårer i øjnene over at tænke på hvor dejlige ferier det var). Det her er også vin område og enkelt steder har vi endda set at der er plantet en rose for enden af hver række vinstokke, som vi også har set det i Frankrig. Jeg vil gerne prøve at smage og købe vin her. Landskabet er bakket og smukt. Tørt, men smukt. Tørt græs med grønne træer og vinmarker. Vi finder et ganske lille sted. De omgivende vinmarker er ganske små og fyren der har stedet, fortæller at han havde en større virksomhed og da han skulle pensioneres, begyndte han at lave 40 tønder vin om året i stedet for 1 som han gjorde tidligere. Den lille hytte, hvor fra han sælger vinen, har han selv bygget, ja endda savnet plankerne som den er bygget af. Vi kan smage 5 forskellige vine for 5 USD. Vi skal jo kun have en enkelt flaske, for vi skal hjem på fredag og kan ikke have vin med hjem, men det er ok, eftersom vi betaler for smagsprøverne. Sofus er jo vild med vin, så han får lov at dyppe læberne og har sin klare mening om, hvilken vin der er bedst. Vi køber en flaske og kører til ”Ralphs”, vores yndlings kæde og handler ind til aften og frokost i morgen. Jordbær, bananer, godt brød (det er derfor det er vores yndlings), boursin, stegt kylling osv.
Vi når en gåtur mere. Denne gang går vi op i byen hvor jeg har set en boghandel. Det er sådan en RIGTIG boghandel, proppet med bøger, nye og brugte og børnene får hver en bog og Sofus køber en selv også. De har mod på at læse på engelsk. Jeg tænker på moster da jeg ser ”The outsiders” som hun for mange år siden introducerede mig til, den har jeg læst mange gange på både engelsk og dansk.
Vi går der efter langs havnen igen, med den anden vej. Her vrimler med egern og de er meget tamme her og kommer helt tæt på. Solen skinner nu og jeg tager jakken af, men drengene klager over sult og vi må hjem og spise. Da vi senere sidder på bænken uden for vores værelse, med næsen i solen og med hver sin tallerken med lækre ting og 30 dollars rødvin i glassene, kan det bare ikke blive bedre. Nå ja og så kan vi jo høre søløverne i havnen. Hold fast hvor er det godt.
Josse og jeg er en tur i Jacuzzien mens solen stadig skinner og senere tager far og Josse en tur selv. Det er så hyggeligt, hun redder omhyggeligt hvert eneste lille insekt der har forvildet sig i vandet. Bier, fluer, myrer, alle har ret til at leve……;O)
Kærlig hilsen mor

Hvaltur og op langs stillehavskysten til Morro Bay

Kære dejlige skat
Nu er jeg begyndt at tælle ned og glædes over snart at skulle kramme dig, men også at tælle ned og føle vemod over, at også denne rejse snart er slut….
I dag skal vi på hvaltur i noget der hedder ”Newport Beach”. Det ligger som navnet antyder ved vandet og er det hyggeligste havne-strandmiljø. Her er små smalle gader, med små hyggelige huse omgivet af blomster og krummelurer. Her er bitte små butikker med hyggelige skilte og fortove og masser af mennesker på gåben. Næsten alle de huse der ligger ud til stranden (og det er mange), har egen både bro og nogle har lavet terrasser ude på selve broerne med hyggelige havemøbler, krukker med blomster osv. Bådene, både store og små, ligger tæt som jeg aldrig har set før ud i havnen så langt øjet rækker. På trods af det er crowded og turistet, har det ikke mistet sin charme, måske fordi det trods alt mest er fastboende i egne huse der bor her.
Vi finder, med lidt besvær, det firma vi har bestilt hvaltur hos og da det er søndag er båden nok omtrent fyldt op med de 45 passagerer der er plads til. Der er nogle få borde indenfor på båden og ellers siddepladser langs kanten uden for. Vi sejler ud af havnen til åbent hav og på vejen ser vi en klynge af søløver der holder til på en bøje og flokke af pelikaner. Til vores store ærgrelse er det alt hvad vi får at se på turen. Sædvanlig vis er her både flokke af delfiner og flere forskellige hvaler, men altså ikke i dag og for os er det ikke nogen trøst at få en fribillet til en ny tur, for vi skal videre og kan ikke bruge billetten, men det kan man jo ikke bebrejde firmaet, som trods alt på den måde gør hvad de kan. Vi taler med hinanden om, at vi jo bedst kan lide at se dyr i deres egne omgivelser og med vilde dyr er der ingen garantier, det ved vi jo godt. Jeg tænker på bobkatten Josefine og jeg så i Mesa Verde og på dovendyret vi fik øje på i et træ i Nicaragua og glæder mig over alle de mange uventede, gode ”se vilde dyr oplevelser” vi andre gange har fået….Og alle dyrene i Bolivia, hvor var det godt…..
Nå, vi må videre og kører mod Morro Bay længere nord på. Vi vælger den pæneste vej det meste af turen, hvilket vil sige langs kysten og vi ser alt det dejlige strandliv som Californien er så berømt for. Det forstår jeg godt. Jeg er egentlig ikke sådan rigtigt betaget af USA som jeg er blevet andre steder, men lige præcist her i Californien, kunne jeg vist godt finde mig til rette i længere tid, her ved kysten er der godt nok dejligt og meget mere levende end så mange andre steder i USA.
Vi spiser aftensmad på vejen og klokken er over 20 inden vi finder et dejligt motel, kun en blok fra vandet ved Morro Bay. Faktisk kan vi se Morro Rock fra hotellet og da vi dypper os jacuzzien i tusmørket, kan vi høre søløverne bjæffe i det fjerne. Sofus mener det her må være det bedste sted vi har boet ;O) Nu igen ;O))))))
Jeg glæder mig til at komme ned til vandet og gå tur i morgen, man skulle sågar kunne være heldig at se havoddere her….
Kærlig hilsen mor

Sea World

Kære dejlige skat
Vi er ved at dø af grin da vi ser hotellets ”continental breakfast”. Den serveres på et lille bitte bord, uden mulighed for siddepladser. Den består af små æsker cereals i mange forskellige farver og ækle færdigpakkede købewienerbrød. Godt vi har lidt brød på værelset…..
Da jeg var i Sea World for mange år siden, var jeg så begejstret, at jeg aldrig har glemt den følelse, jeg sad tilbage med, efter at have set spækhuggerne optræde. Derfor insisterede far på, at vi skulle køre syd på til San Diego, selv om vi skal nord på til San Fransisco.
Desværre er det ikke helt samme oplevelse i dag. Vi starter med at blive afvist ved indgangens tasketjek, fordi far har mad i tasken, man må ikke have mad med ind, så det må vi låse inde i et skab og så må vi forlade parken for at spise senere. Vand accepterer de dog….
Parken har forandret sig meget siden jeg var her sidst, i hvert fald husker jeg ikke, at her også var mange rutsjebaner og den slags ”rides”. Så det ligner i høj grad mere et tivoli end en dyrepark, men inden parken åbner helt, er der nogle medarbejdere der går rundt med forskellige dyr, som man kan få noget at vide om. Her er en ung kvinde med et hulepindsvin der er så kælent med hende, at hun med et lille smil siger at ”de nok hænger lidt for meget ud”, der er en fyr med en bæver og et akvarie med bla. en dolkhale, som hedder ”horseshoecrab” på engelsk. Sådan noget er ungerne jo bare vilde med ;O)
Her er igen ikke ret mange mennesker fra morgenstunden, selv om det er lørdag, men de kommer op af dagen….
Vi prøver nogle forskellige ”rides”, som virker lidt gamle og faldefærdige og de ”falder helt til jorden” efter de fede, fede ture i Universal. Der er en enkelt der er så god at ungerne prøver den flere gange, men ellers……Så er der en del steder hvor man kan se forskellige dyr og havdyr og det er ok, om end flere af dyrene har for lidt plads. Noget af det fedeste er et ”pilerokkebasin” hvor man må røre rokkerne når de svømmer langs kanten.
Vi ser i alt fem shows. Det med spækhuggerne som er superflot og et par af de andre er hylende skægge med kæledyr og søløver der laver alt muligt meget humoristisk. Et par af showsene virker lidt afdankede.
Så alt i alt……. Er vi altså lidt skuffede….. Josefine slutter af med et ”ride” som er gået i stykker, da det endelig kommer op at køre igen, kører det med halvt fyldte vogne, hvor man i Universal sørgede for at fylde alle rides op og sådan er her flere steder, hvor vi ikke syntes det her virker så godt, men vi har nok også bare efterhånden set og oplevet så meget, at vi er ret svære at imponere…. Sofus sagde fx: ”Delfiner…. Det har vi da set så tit….”;O) Alt personale virker meget venligt og det er dejligt.
Her er meget forskelligt fra resten af det USA vi har set. Her er meget frodigt, selv om her er tørt, for her plantes blomster og grønt alle vegne og vandes så det holder sig pænt. Jeg ville ønske mormor var med, når vi kører kilometersvis af motorvej, med kæmpe hække af blomstrende Nerier i midterrabatten og langs siderne.
Vi har bestilt hotel oppe omkring LA. Da vi kommer der op lidt efter aftensmads tid viser det sig, at det ikke er med morgenmad som lovet på Booking.com og det lykkes mig da at brokke mig så meget, at den stakkels mand ved skranken, ender med at give mig 20 usd til at købe morgenmad for….;O))))
Vi kører ud og køber grillkylling, morgenmad og brød til i morgen og tager hjem og spiser på værelset.
For resten er ”hjem” et sjovt ord….. Børnene siger: ”Skal vi snart hjem?”, men ”hjem” er for tiden bare bilen, de ved jo ikke hvor vi skal sove ;O)))
Kærlig hilsen mor

Fra skrammel RV til fed bil

Kære dejlige skat
Far har, til sin store ærgrelse kodet GPSen forkert da vi skal hente bil. Det er så skørt. Vi havde modtaget adresse på et afhentningssted og fandt ud af, at det lå uhensigtsmæssigt ift. til aflevering af RV, så vi får afhentningsstedet lavet om og så har far ved en fejl indkodet den gamle adresse, så vi først kører der hen til, bagefter til det ”rigtige” sted. Det ”rigtige” sted har vi så fået en forkert adresse på og må lede lidt og da vi så endelig finder det rigtige sted, har de ingen bil til os…. Og vi ringede endda i går for at være sikre…. Mange ting fungerer, til vores store overraskelse, ikke i USA. Heldigt nok for os, betyder det dog en upgrade i bil, det er nemlig den eneste de har hjemme, så vi får en kæmpe flyder af en bil (SUV) og far smiler stort HELE dagen….. For resten skal det lige siges, at det at køre forkert koster halve og hele timer og i dag 30 usd i brændstof…..
Jeg kører bilen foran far, hen til cruise Americas pick up- drop off i LA. Modsat de usle steder vi så i Miami er det her et kæmpe foretagende. Jeg tror her holder flere hundrede RV-er og vi må holde i kø for at aflevere. Selve kontorene ligger i en stor bygning, med mange lokaler og skranker. Ham som tager i mod vores RV ryster på hovedet over dens stand, han giver udtryk for, at det ikke er i orden. Køkkenet er helt løst og gaber ca. 5 cm fra væggen og alle de andre ting der ikke er i orden viser jeg frem. Han ryster på hovedet og spørger ind til hvor vi har samlet op osv. For at gøre en lang historie kort, finder han ingen spor af vores ”uheld” i Perry, han lader os ikke betale for gassen vi har brugt op, ej heller smadrede tallerkner pga. dårlige skabe eller noget andet. Han dækker vores taxiudgifter ifm. fejl adresse ved afhentning og giver os 1 dags leje tilbage. Det er ingenting ift. hvad det har ”kostet” os, men det betyder noget at han gør det helt uden sværdslag og at han anerkender vi ikke har fået en ordentlig bil.
Vi kører sydpå i vores nye superskønne bil… Nå nej…. Først skal far lige afprøve et par knapper…. Der sidder en stribe knapper under bakspejlet og da far trykker på én af dem, ringes der automatisk op til vejhjælp ;O)))))) Han undskylder forbavset og de griner i den anden ende…. Desuden er her bakkamera, så man kan se på en lille skærm i bakspejlet, hvor man kører ;O)
Man kan rigtigt se vi er i Californien nu. Vi kører på motorvejen ude langs kysten og kan se det flotte turkise vand, den blå himmel og alle palmerne og blomsterne langs vejene og uden for husene, her er meget dejligt og smukt. På vejen mod San Diego stopper vi ved en strand (Carlsbad CA), hvor vi kan se der er surfere ude og vi går lige ned og dypper tæerne i stillehavet, kigger til Japan og nyder synet af surferne ;O) Kort efter stopper vi ved et supermarked og handler ind til lidt frokost i vejkanten. Vi køber dejligt nybagt brød for første gang på turen overhovedet, Boursan (jo den er god nok og vi kunne også have fået Lurpak) og dejlige røde, søde jordbær. Vi stopper ved en strand og spiser den dejligste, primitive frokost, mens flokke af pelikaner flyver over hovederne på os.
Vores motel i udkanten af San Diego er booket på forhånd og er fint. Vi ankommer der sidst på eftermiddagen, så vi kan nå at køre til San Diego ”Old town historic park”, som er en park lidt ala den gamle by i Århus. Her er bevaret nogle gamle huse og butikker og her er flere museer. Her er nemt at parkere og smadder hyggeligt, trods turisme og høje priser. Lidt som i den gamle by…. Vi hygger os med at se på gamle ting og finder et aftensmadssted på et lidt bar-agtigt sted, lige uden for området. Her kan man vælge mellem 5 forskellige retter for 5 usd. Tro det eller ej, vi får ”rigtig” mad, spaghetti med kødsovs, ovnstegt kylling og spareribs med hjemmelavet kartoffelmos og grøntsager. Vandet koster ikke noget og betjeningen er varm og smilende og så er der livemusik. Kan det være bedre? På vej hjem leger børnene i træerne i parken og vi handler ind til morgens frokost, meget inspirerede af i dag.
I morgen står den jo på Seaworld ;O)
Det er fredag, så aftenen bruges på fredagshygge på værelset og søgning efter værelse til i morgen ;O)
Elsker dig og savner dig ;O)

Kærlig hilsen mor

Das og pakning

Hej du søde skat
Nu er der snart kun en uge til vi ses igen, det bliver dejligt ;O)
Vi skal aflevere camperen i morgen og derfor har vi store pakkedag. Vi er ved at have tømt køleskabet, skabe og skuffer for mad og børnene nærmest tvinges til at spise is for ikke at skulle smide det ud.
Vi får dog tid til at dase ved poolen, spille computer, lave lektier mm.
Mens jeg ligger der ved poolen, tænker jeg på hvor tillidsfulde børn egentlig er… For nogle uger siden, havde far og jeg ikke sådan helt fået planlagt hvor langt vi skulle køre, hvor vi skulle overnatte og hvad vi skulle lave dagen efter og derfor havde vi ikke lige fået talt med ungerne om det. Josefine sad i lænestolen med et lille smil og læste E-bog på Ipaden. Jeg spurgte hende, om hun vidste, hvor vi skulle sove den nat. Det gjorde hun ikke. Jeg spurgte hvad hun troede og hun svarede: ”Et godt sted, det plejer vi jo”. Det var altså efter vi havde overnattet både i vejkanten, på gode pladser, på dårlige pladser osv. Jeg spurgte, om hun vidste, hvad vi skulle næste dag og hun svarede nogen lunde det samme som før. De følger bare med og selv om vi slet ikke altid har styr på det hele, så regner de bare med de er i sikkerhed og alt er fint. Hvor er det dejligt.
Det er lidt underligt at skulle aflevere det, der har været vores hjem i over 4 uger, men vi glæder os også til den kommende uge, hvor det bliver lidt lettere at komme rundt i den mindre bil. Campingpladsen her og de sure damer kommer vi ikke til at savne. Jeg har lige hjulpet en spansk familie med informationer om togdriften osv., efter de var blevet afvist i reception. Desuden har far skullet printe nogle dokumenter ifm. afhentning af bil i morgen, men hende som står ved skranken i dag, kan ikke åbne en mail, så hver gang vi sender den så hun kan printe den for os, siger hun bare den ikke er kommet. Men det kan vi jo se den er……
Nå, det var vist det for i dag… Nej for resten, vi fik det lækreste mad lavet på grillen ;O) Vi kan jo ikke bruge komfuret, men i forgårs fik Josefine leveret sin mad i foliebakker og dem har vi vasket af og brugt til kartofler og æg til aften på grillen, sammen med den sidste pakke pølser ;O)
Kærlig hilsen mor

LA

Kære Eline
Vi står tidligt op, men har lige nogle telefonopkald ifm. hotelreservationer, billeje, hvaltur osv., så klokken er alligevel over 10, da vi hopper på toget mod LA. Toget er et kæmpe langt dobbeltdækker et af slagsen, men det går til gengæld kun hver time, somme tider kun hver 1½ time, men vi er heldige og skal kun vente en lille halv time. Tiden bruger jeg på at snakke med et sludrechatol af en mørk kvinde, som nærmest fortæller mig hele sin livshistorie ;O)
Vi har næsten en time ind til Union station, der efter skal vi med metro til Hollywood boulevard. Det er slet ikke som at tage offentligt transport andre steder. Her er slet ikke så godt mærket af og det virker ikke så tilgængeligt. Men vi står af midt på boulevarden, uden egentligt at have andre planer end at se stjernerne….Vi har ikke kigget på ret mange stjerner, før vi bliver tilbudt at købe en tur til hollywoodskiltet og rundt til de kendtes huse og i de kendte gader. Her er et leben af mennesker som enten tigger, sælger eller optræder, langs stjernegaden er der souvenirbutikker der faldbyder alverdens skrammel. Vi får hurtigt en tur pruttet ned i 60 USD for os alle. En tilsvarende tur fra campingpladsen kostede 85 usd pr mand. …..
Vi bliver kørt i en pick up, tror jeg det er, som er bygget om så det hele er åbent og der er sæder bag i, lidt som i en songthow, bare med sæderne den anden vej. Chaufføren er en sort mand fra Alabama og han kører os rundt i næsten to timer, mens han fortæller historier om Hollywoodskiltet, om hvilke stjerne der ejer hvilke bygninger og hvilke huse. Vi ser bla Ole Henriksens salon (eller hvad det hedder), Michaels Jacksons sidste hus, der hvor han døde og mange andre stjerners huse. Solen bager fra en skyfri himmel, så det er kun dejligt at sidde i det fri, selv om det kniber lidt at høre alt hvad der bliver fortalt. Turen er super fin syntes vi, vi har virkelig fået noget for pengene og det er skægt at have set hvor alle de rige bor, jeg havde nu set det før, med morfar og mormor som ”guider”. Den gang købte vi bare et kort over hvor stjernerne bor og så kørte vi selv rundt og kiggede.
Da turen er slut går vi omkring på stjernegaden, bla. går vi op af en trappe til et lille center af en slags. Det viser sig at huse verdens næststørste slikbutik, kun M&M butikken i London er større, men den her må klart være den sjoveste. Man kan selvfølgeligt få alt muligt forskelligt slik, men der ud over, kan man bestille sin helt personlige slikkepind, også i gigantstørrelse og man kan designe sin egen chokoladebar og vælge mellem et utal af forskellige ting der kan fyldes i. Hvis man altså har råd…….
Vi nøjes med at købe et par småting og den sorte mand der ekspederer laver fis og ballade med Josefine, giver hende sure bolsjer som straf fordi hun har filmet ham og truer med store bøder hvis hun ikke gennemfører college ;O)
Vi handler lidt imellem metrostationerne på vejen hjem og kommer lige akkurat som vores tog kører tilbage.
Far fandt en aflagt grill ved skraldespandene på campingpladsen i morges og det er godt, for vi løb tør for gas i går aftes og far gider simpelt hen ikke koble det her store skrummel fra og køre ud og finde noget, de har det selvfølgelig ikke her…. Men nu kan vi grille aftensmad de næste par dage og klare os uden gaskomfuret, hvor heldig kan man være.
Igen i dag har været helt perfekt, så trods den elendige campingplads, er alle glade og tilfredse ;O)
Håber alt er godt der hjemme?
Kærlig hilsen mor

Universal Studios

Hej elskede skat
Vi er helt høje efter en fantastisk dag i Universal Studios….
Far og jeg står op allerede kl. 5 for at smøre sandwiches og lave morgenmad. Sofus beder os søvnigt bag fra forhænget, om at slukke lyset, han tror det er aften, men må altså ud af fjerene….
Kl. 8.30 parkerer vi Rv’en foran Universal og vi er nærmest de første på stedet. Der kommer da lidt mennesker ved indgangen, måske er der 50-100 stykker da de åbner, men vi spæner først igennem parken ned til den tour der hedder ”Studiotours”, som nok er den ældste Universal Studios tour og vi er de første på toget. Den tur har jeg været på for 23 år siden og den er sjov, fordi man kører igennem en masse kulisser man kender fra film og serier og for nyligt er den blevet tilføjet et helt vildt ride, hvor man med 3 D briller på, bliver angrebet af King Kong og en flok dinosaurer….Vildt god tur, der varer omkring en time.
Vi spæner videre fra tur til tur og fra show til show. Showsene er bla. noget om dyretræning, specialeffects og en vild scene fra filmen ”Waterworld”, med eksplosioner, skyderier og meget andet, turene er meget præget af noget med film og 3D og alt er simpelt hen så fantastisk, især Transformers turen, hvor man med 3 D briller på, nærmest føler sig som en del af en film. VILDT godt lavet, det bedste vi nogensinde har prøvet og far mindes dengang du var i Disneyland Paris første gang og vi prøvede adskillige ture i én af de der simulatorer, det var noget med rummet, kan du huske det? Du var helt vild med den…..
Vi er simpelt hen så heldige flere gange med køerne, bla. får vi helt tilfældigt et ”first in line” bevis til en enkelt tur foræret og da klokken er 15, har vi prøvet hver eneste tur, undtagen Peter Pedal legepladsen, som ungerne tror er til pattebørn…. Vi er af flere blevet anbefalet at købe ”first in line”, som fordobler billetprisen med ca. 500 kr. pr. mand, helt vildt…. GODT vi ikke valgte det…..Vi prøver de bedste ture igen og ungerne går lidt modvilligt med til, at se den der legeplads an… Og der tilbringer vi resten af eftermiddagen ;O) Der er den fedeste vandlegeplads, hvor der sprøjtes og plaskes til den store guldmedalje og en kæmpe, nærmest hal, med boldlegeplads. Boldene er bløde og man kan fyre dem mod hinanden i en slags skydevåben og hælde dem i forskellige tingester, som så puster boldene ud, det er helt vildt fedt og de heldigste forældre, er dem hvis børn gider lege med dem ;O)
Ungerne drypper af vand, da vi forlader parken kl. 18 til lukketid. Det har simpelt hen været den fedeste dag, ALLE har sagt det var nærmest umuligt at nå alt og vi har ikke misset en eneste ting. Vi spiser fastfood på vejen hjem og Sofus som ellers ikke gider filmes, beder mig optage en video, hvor han godt lige vil fortælle, at det her har været ”Den bedste dag EVER….” ;O) Nå ja og solen har jo skinnet hele dagen, uden at det har været ulideligt varmt…. ;O)
Ej hvor gad vi godt have haft jer med til det….
For resten har jeg lige lyst til at fortælle, at ungerne er så utroligt harmoniske på den her tur, de griner og pjatter meget og hygger sig sådan med hinanden og med os. Josefine har lagt mærke til, at andre børn vi ser, ikke taler så meget med deres forældre som hun og Sofus gør. Når vi går tur, går vi tit en voksen sammen med et barn og så får vi jo snakket om alverdens ting, det er bare så dejligt, at have den mulighed…;O) Kan du huske den tur til Frankrig da vi boede i huset med hegnet omkring og lige ved en svæveflyvebane? Der gik du og jeg tit en aftentur alene og snakkede om alt muligt og det var så hyggeligt ;O)
Vi sender jer de kærligste tanker ;O)
Kærlig hilsen mor