Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 19, “another day at the office”

dag19, d. 12 juli

Vi står igen halvsent op og går ud på den dejlige terasse for at spise morgenmad. Josefine kaster lige op et par gange, før hun holder pandekagerne i sig. En ægte franskmand kommer forbi og sælger fransk bagerbrød som han selv har bagt. Han fortæller at han er bager, men egentlig ikke vil bage. Han har dog boet her i nogle år og ernærer sig ved lidt forskelligt, deriblandt ved at sælge lidt brødsom han bager i baglokalet af en restaurent hvor han lejer sig ind. Da Eline ser chokoladecroissanterne, stryger hendes tanker fluks tilbage til Les arces hvor hun som lille traskede afsted, hånd i hånd med morfar, afsted til bageren efter brød og chokoladecroissanter og vi køber fem og får en ekstra med i købet.
Igår sagde Sofus at han følte sig “Som en fugl der………….liiiiiige har fanget en frisk fisk”. Han legede så godt med Galit at han følte sig helt lykkelig, men her til morgen er hun lidt snerper og vil ikke lade Sofus lege med aben hun altid har i snor. Desuden er Sofus sur på Galit, fordi hun ikke er så sød ved aben men behandler den meget hårdhændet, svinger rundt med den osv. Da hun bandt den til en lang gren og svingede rundt med den imens den stakkels abe skreg af skræk, pegede Sofus på aben og sagde:”No, No…” indtil hun holdt op.
Så Sofus er i halvdårligt humør, indtil den større edderkopabe, der løber frit dumper ned på vores bord og begynder at spise rester af Eline´s tallerken…. Snart efter dumper også den ene af de stækkede papegøjer ned på bordet og tager for sig af resterne. Det er godt nok spøjst at dele morgenmad med både en abe og en papegøje.
Papegøjen kan ret godt lide mig og sætter sig helt hen for at sludre med mig. Den siger både: “Rrrrreeeeeeevvvvvvvvvaaaaaa…” og “okydoky”. Jeg bliver lidt forskrækket da den gør mine til at hoppe over på mig, men da vi har talt længe med hinanden tager vi begge mod til os og papegøjen går forsigtigt over på min arm, så jeg kan bære hende hjem til træet ved siden af terassen. Senere idag gentager den seance sig, med kun den forskel at vi hurtigt tager mod til os……
Sofus og Josefine er også blevet gode venner med edderkopaben, som tager imod et stykke tomat eller banan når de rækker det frem til den. Sofus bliver snart gode venner med Galit igen og de leger med Josefine der har det bedre og en større dreng. Galit har forstået at Amigo hedder ven på dansk og terassen genlyder af Amiiiiga, amiiiigo og veeen. De fleste backpackere er allerede taget på pampas eller jungletur og her er faktisk kun faderen med den store dreng som måske hører til værternes familie, fuglemanden som er englænder og tre unge israelere som var så flinke igår at tilbyde Josefine bolsjer og urtemedicin for maven. Alle spørger venligttil Josefine idag og værterne tilbyder hjælp til at kontakte lægen hvis det er nødvendigt.
Eline og jeg går lige en tur op i byen for at finde lidt brød og lidt tøj til Eline. Tøjet er nu så grimt at vi ikke køber noget, men vi hygger os da.
Senere spiller vi kort og sludrer med fuglemanden, som har været i stort set hele verden og rejst de sidste 18 mdr i sydamerika. Han er pensioneret og forventer ikke at vende hjem til england igen, hvor han ellers har fire store børn som han savner. Han er besat af fugle og bruger hele sit liv på at se så mange arter som muligt. Imens han har rejst i sydamerika har han stort set befundet sig i jungle og pampas og han ved stort set alt hvad der at vide om insekter, som han har forsket i i 10 år, og fugle. Jeg fortæller at vi har valgt IKKE at bestille vorews pampas tur her på hostelet, fordi jeg er usikker på om de vil kunne lave en sikker nok tur. Jeg er træt af at skulle fortælle det til det rare værtspar, men jeg bliver nødt til det idag. Fuglemanden siger at der ikke er andet end myg at bekymre sig om. Anakondaerne vil højst sandsynligt ikke engang gide at tage vores børn, om vi så smed dem lige ud til dem og caimanerne er slet ikke interreserede i mennesker og ville kun angribe hvis man virkelig truede eller angrem dem først. Han siger at det ene selskab kan være ligeså godt som det andet og at vi i øvrigt skulle tage at tage på jungletur her fra byen også, i stedet for at vente til Trinidad, som ikke har ligeså god jungle. Efter nogen overvejelse beslutter vi os for at gå til Erland, som vores vært hedder og fremlægge at den sippede kone (mig) var for nervøs til at bestille en tur ved et selskab der ikke var anbefalet i LP og at Jan derfor imod sin vilje var gået med til det. Nu da jeg er blevet beroliget vil vi gerne bestille vores jungletur hos Erland, som forklarer at han entrerer med et meget velanset selskab i byen og da han siger navnet på selskabet kan vi høre at det var det ene selskab vi indhentede tilbud hos igår. Det var tilfældigheder der afgjorde at vi valgte et andet selskab og nu kan vi glæde os til begge dele. Erland har sagt at vi gerne må opbevare vores bagage her og at de nok skal have et værelse til os når vi kommer tilbage.
Forresten fortæller fuglemanden også at han i ´69 kørte til Indien på motorcykel og griner da han hører vores motorcykelplaner. Han har haft en dansk kæreste der hed Hanne og han kan nogle få ord pådansk. Han anbefaler at hvis man virkelig skal opleve noget ikke mange oplever, skal man tage til Antarktis, for der er så smukt at når solen farver isen lyserød græder selv fuldvoksne mænd incl. ham selv. Man kan også tage til Ny guinea, hvor folk stadig er så primitive og uspolerede, som ingen andre steder. Fuglemanden har rejst på alle kontinenter og ved hvad han taler om.
Tiden går så hurtigt at jeg ikke begriber det kan lade sig gøre for tiden at gå så hurtigt, når vi absolut INTET fornuftigt har udrettet idag, men kun gjort det som Jan kalder “at slå tiden ihjel” og som jeg kalder at bruge tiden på noget rart og godt.
Vi, Jan og jeg, henter burgere til aftensmad, fordi Josefine stadig er slap i koderne og så træt at vi ved hun vil gå i “Josse-tude-mode”, hvis hun skal nogen steder. Hun er faktisk liiige ved at gå i det mode fordi vi ikke skal på restaurent, men da vi lover at bringe hende en burger får hun det bremset i tide. Pyhhhhh ha, det var på et hængende hår.
Eline har forresten talt med fuglemanden imens, så hun får rigtigt trænet sit engelske.
Forresten kigger de unge drenge efter hende i byen og da én hilste på hende idag, lod hun som om hun ikke hørte det. Jeg hilste venligt igen og han så slemt skuffet ud……

her vokser forresten stjernefrugter og papaya i haven og i haverne omkring er der flittigliser og hawaiblomster så store som træer.

Der er lukket for kommentarer.