Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Til Yosimite fra øst siden.

Kære Eline
Vi vågner ved fuglekoncert på campingpladsen ved søen. Her er dejligt, men vi må videre og begynder at køre før børnene vågner. Mens vi kører mod Yosemites eneste østvendte indgang, opdager jeg tilfældigt ved at kigge i en brochure, at det pas vi skal igennem først åbner sidst i maj eller først i juni. Vi har d. 22. maj….. Hvis ikke passet er åbent, skal vi køre en mange timer lang omvej. Vi kører nogle timer og ungerne vågner, far har set der skulle ligge en sø i nærheden af motorvejen vi kører på, med Sierra Nevada bjergkæden på den ene side. Vi kører derfor ind mod bjergene, for at få en pæn udsigt ved en sø til morgenmaden. Det bliver nu en længere omvej og vi får ganske vist en pæn udsigt, men det blæser en stiv pelikan og der er sne lige i nærheden, så morgenmaden bliver spist i bilen. Her er skiområde om vinteren og de små byer vi kører igennem har restudsalg af skiudstyr….. Og i går var vi igennem Death Valley med over 45 grader celsius…..
Heldigvis er passet åbent og vi kører ind i Yosemite. Det her er den mindst udviklede og turistede side af parken og visitorscentret er så småt, at vi i første omgang kører lige forbi, uden at stoppe op, så vi må adskillige mil tilbage igen, for at få information om vandrestier mm. Her er smukt på den norske facon syntes vi. Vi er i 3000 meters højde og her er koldt og blæsende, blå himmel, høje træer, bjergtoppe med sne osv. Vi finder et trail som går igennem en smuk skov, med sprudlende små floder, flot natur osv., men vi er enige om, at det ikke er så smukt som det vi så i Sverige i en ”helt almindelig” skov. Vi er blevet advaret om mudder og da stien bliver for mudret efter en times tid, går vi tilbage til bilen. Vi har kun set et egern og ikke andre dyr. Her er ellers både bjørne, bjergløver og flere andre spændende dyr, men så heldige er vi altså ikke i dag. Midt på eftermiddagen efter at have spist frokost i bilen, vender vi snuden mod vest. Det er ikke muligt at overnatte i parken, alle campgrounds er optaget flere måneder i forvejen, så vi fortsætter ud af parken mod vest, igennem bjergene og flere bjerge, mens vi håber på at finde et sted hvor vi kan holde ind og overnatte, men desværre er der store skilte med camping forbudt alle steder…. Der når at brede sig en lidt anstrengt stemning, vi skal nemlig hele vejen tilbage til parken i morgen og de mange mil koster både på pengepungen og på den gode oplevelsestid, så da der endelig viser sig en KOA plads som har plads til os, slår vi til med det samme, selv om vi syntes det er vanvittigt at give 55 USD for ”kun” en overnatning, når vi i dag ikke kommer til at bruge de faciliteter, der er….. Men Josse når da lige et dyp i den kolde pool, i den kolde bjergluft….. Og vi har da strøm så vi kan lave popcorn…… og det hele er jo ikke så skidt endda ;O)
Mange kærlige hilsner fra mor

Der er lukket for kommentarer.