Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Kings Canyon mod LA

Hej søde skat
Far kommer tilbage til bilen omkring midnat, han har fået antibiotika og smertestillende og har det ok. Vi skal finde et apotek med 24 timers åbent og et sted at sove (ungerne er faldet i søvn i deres seng). Fresno er en stor by, men det lykkes os både at få købt medicin, få tanket og at få smidt vores lille hus på en P- plads foran et indkøbscenter, hvor vi vil sove. Kl. er vel tæt på to om natten da jeg falder i tung søvn og den er ikke seks endnu, da jeg vågner ved at far starter bilen. Vi kender jo vejen fra Fresno til Kings Canyon, det er en smuk tur og den varer godt 1½ time.
Vi har besluttet os for at køre ned til Hume lake igen (som vi sluttede af ved i går da vi måtte til Fresno), den ligger faktisk i Seguoia national forrest, som er en del af nationalparken og vi kan se den er meget besøgt. Den ligger mellem bjerge og skov, meget idyllisk og her er allerede tidligt på morgenen mange mennesker. Folk, der fisker, sejler og går tur, familier med børn og hunde osv. Solen skinner og her er knapt så koldt som højere oppe i bjergene, selv om jeg nu ikke begriber de få, der er hoppet i badetøjet og sopper rundt i den iskolde sø. Vi spiser morgenmad og går en tur hele vejen rundt om søen. Her er så dejligt og egerne piler omkring.
Det er så dejligt at ungerne hopper glade omkring på klipperne og glæder sig over naturen og dyr og insekter på vejen. Josefines hånd finder stadig min når vi går og jeg ved jeg vil savne det, den dag hun ikke længere gider at holde i hånd.
Inden vi kører får ungerne lokket os til at købe slushice til dem ved en lille butik ved søen ;O)
Vi vil hen til et trail, som går til, efter sigende, verdens største træ General Sherman. Det ligger i Seguoia national park, og det er tydeligt, at jo længere vi kommer ind i parken, jo flere turister er her. Og så er det lørdag….. Vi kører af de snoede bjerg og skovveje og på vejen kan vi stoppe ved en skråning med giganttræer, hvor det er tilladt at lege i træerne. Her er et kæmpetræ med en hule i stammen, her er både en ”hovedindgang” og hele to kringlede ”bagindgange”, det er virkeligt skægt og selv om her er andre end os, er her ikke så mange at vi ikke kan være her. Ved General Sherman er der en stor P- plads og en flot cementeret sti hele vejen ned til det største træ og en masse andre. Alle træer er hegnet ind og folk står i kø for at tage billeder af dem selv og deres familier ved de store træer.
Vi er enige om at vi nok hellere må prøve at finde en campingplads, klokken er kun midt på eftermiddagen, men alligevel….. Og det viser sig da også at være helt umuligt….. ALT er optaget alle vegne…. Vi har et enkelt sted mere vi bare VIL se, det hedder Moro Rock og er en stor flot klippe man kan klatre til toppen af og nyde den skønneste udsigt. Vi ville gerne have taget et 3 timers trail omkring Moro rock, men vi må indse vi ikke når det. Vores bil er for stor til de små veje der fører ned til klippen, så vi må tage en shuttlebus. Køerne til busserne er kæmpe lange, her vrimler med folk, men vi går op på klippen, som er sådan meget glat og rund (og høj) og trinene der fører der op er stejle, smalle og ujævne, men her er så smukt, med udsigt til både skov og sneklædte bjerge. Sofus nærmest løber op til toppen og hjertet sidder helt oppe i halsen af mig flere gange, tænk hvis han faldt…. På vej ned flyver et par kolibrier flere gange lige over Josefines hoved, så hun ligefrem kan høre deres vingers brummende basken.
På vej tilbage med shuttlebussen kommer vi også forbi et væltet Seguoia, som er så stort at man har lavet hul i stammen så personbiler kan køre igennem træet ;O)
Vi har for resten også fået afleveret Josefines junior ranger book, hvor hun har lavet opgaver om Kings canyon og Seguoias national parks og hun må aflægge ed, hvor hun lover at beskytte naturen og dele sin viden om nationalparkerne med venner og familie. Meget fint junior ranger program, som er i alle nationalparker. Opgaverne er tilpasset alder fra 5 år til voksen.
Klokken er vej 18 da vi begiver os mod udgangen af parken. Det er lettest at køre syd om, men vejene anbefales ikke til biler over 22 fod og vores er 25. Og her er jo mange trafikanter i dag…..Så vi vælger omvejen…. Og æv hvor er det ærgerligt vi ikke kan få et par nætter mere her…….For her er så dejligt…. Vi gider ikke lave aftensmad, vi er segnefærdige af træthed efter de her gode dage, med nætter med meget lidt søvn…. Vi kender vejen væk fra nationalparken og mens vi kører går solen ned på smukkeste vis og Sofus går ud som et lys, på den lille sofa han sidder på.
Da vi finder den P- plads foran et stort indkøbscenter hvor vi vil tilbringe natten, prøver vi at vække Sofus for at vi kan spise aftensmad, take out, fra én af de utallige fastfoodkæder, der omgiver P- pladsen. Vi kan ikke vække ham og Josefine og far går på Dennys, mens Sofus og jeg overgiver os til søvnen.
Kærlig hilsen mor

Der er lukket for kommentarer.