Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Fra p-plads til LA

Kære elskede Eline
Vi vågner på P-pladsen efter at have sovet en fantastisk nat i vores hus på ryggen. Vi har simpelt hen været så trætte, at støjen fra P-pladsen ikke har forstyrret os. Sofus føler sig snydt for take out og vi mangler Wifi, (tænk at det skal udgøre så stort et problem i selveste det store USA), så vi vælger at gå på Dennys til morgenmad. Af et fastfoodsted er det sådan set meget hyggeligt, her er gammeldags siddebåse i det bløde læderagtige look og damen, der serverer, er smilende og hjælpsom. Menukortet er stort, men ganske forfærdeligt, jeg bliver helt dårlig af at se hvad folk får serveret til morgenmad…. Og spiser….. De andre vælger noget skrækkeligt pandekagenoget, jeg nøjes med en smoothie. Internettet er slow, slow og man bliver smidt af for et godt ord….
Sidst på eftermiddagen finder vi den KOA plads vi har udset os. De ligefrem reklamerer med landligt miljø, internet og let adgang til LA’s forlystelser…. Jeg betaler for 5 nætter med det samme…..
Og hvornår fanden lærer vi det…. Uanset om det hedder KOA eller noget andet, så holder de her campgrounds bare sjældent hvad de lover….. Her er ET badeværelse til 188 pladser. Så skulle man jo tro der var et til mænd og et til kvinder, men det til mænd er under ombygning, så de vil have man skal råbe ind på badeværelset inden man går ind, for at høre om der er nogen af det andet køn til stede…. De 3 brusekabiner har løse plastikforhæng for og toiletterne er i samme lokale. Camperne står parkeret med godt en meter imellem sig, grill er her ikke noget af og bænke-borde er her ikke til alle pladserne, så hvis man vil sidde ude, må man stjæle et bord fra dem der ikke lige er hjemme….Her er ikke et picnic area, legeplads eller andet…. Internettet er omtrent det dårligste vi har haft og virker stort set kun i vaskerummet (hvor hyggeligt) eller i klublokalet som lukkes og låses kl. 17. Det er også i klublokalet man kan spille pool og alt det andet hyggelige her reklameres med, men det kommer vi jo så ikke til….. Et kort over LA eller bare denne bydel kan vi ikke få…. Det er lidt svært at finde på nettet, som jo ikke virker….Den bus der kører fra campingpladsen til LA på rundture så man kan ”nyde hvad LA har at byde på” byder på 4- timers rundture til 85 USD pr person…. Ingen rabat til børn…..
Her er ualmindeligt rædselsfuldt…. Jeg er rasende over at blive snydt så det driver, og min rædselsfulde stemning smitter af på de andre, som ikke orker at flytte….. Det ene barn sidder i vaskerummet, det andet barn uden for vaskerummet, far ligger på sengen med Ipaden, jeg har gået en tur og sidder nu og skriver…. Jeg PRØVER at jage surheden væk, men jeg syntes faktisk det er bedre at overnatte på en P-plads, så føler man sig i det mindste ikke snydt….. Og internettet er lige så ringe som her….
God nat du elskede
Kærlig hilsen mor

Der er lukket for kommentarer.