Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Fairplex Pomona Koa sucks

Hej min dejlige skat
Selv du ville have svært ved at lave positive omformuleringer her….
Vi ringer til et par andre campgrounds til morgen, for at høre om de har plads, men det har de desværre ikke i 4 nætter, så vi dropper at prøve at få pengene igen. Jeg går dog op i receptionen her, for at forhøre mig om den offentlige transport her omkring og måske for at få et googlemap print af lokalområdet. Damen der står bag skranken er simpelt hen så ubehøvlet i sit kropssprog, tonefald og attitude, allerede over for kunden før mig og hun fortsætter i helt samme stil, trods mine kæmpe anstrengelser for at virke venlig (det er rent strategisk for at opnå god behandling). Damen er simpelt hen direkte ubehøvlet og da jeg beder om hjælp til at finde togstationen får jeg EN KOPI af et håndtegnet kort, der ligner noget der er lavet af et meget lille barn. Kortet er helt ubrugeligt, men har til hensigt at skulle vise vej til nærmeste togstation. Damen oplyser, at det er helt umuligt at parkere i LA, hun kan ikke oplyse om hverken busser eller tog, det må vi selv finde ud af… Og så er det jo i øvrigt Memorial day, så hun ved da virkelig ikke hvad vi vil til LA efter…. Hun er så spydig og uvenlig at jeg nærmest sprutter af raseri da jeg når hjem til far. Han skal senere der op i andet ærinde og oplever at se både andre og sig selv blive behandlet på samme måde.
For resten og mænd og kvinder står i kø i bunker for at komme til at bade bag de små forhæng i det fælles bad……
Vi går mod toget og bruger GPSen at gå efter. Vi finder togstationen, som er tom for både skilte og mennesker, men vi møder da en enkelt mand, som har købt en billet (det tillod automaten) han kan oplyse at han lige har opdaget at der ikke kører et eneste tog i dag. Vi går hjem af de store veje i solskinnet. Noget vemodige må man sige, da der pludselig kommer en bus forbi. Uden at tale ret meget sammen, stopper vi bussen og springer på. Den venlige chauffør smiler og siger at vi kan køre med til endestationen og derfra tage et andet busselskab ind til LA. Bussen er nærmest tom og inden vi når endestationen og har set på GPSen at der er 42 miles til Hollywood, går der kylling i resten af selskabet og de er bange for vi ikke kan komme hjem. Chaufføren lader os smilende køre med tilbage (ca. ½ time hver vej), uden at skulle købe billet igen. Hun syntes vist vi er lidt skøre……
Vi tager tilbage til pladsen og noget er der sket med hende den sure, i de timer vi har været væk. Hun anstrenger sig virkeligt for at være venlig, da vi skal have hjælp til at få printet billetter til Universal Studios, købt på nettet. Det tager adskillige forsøg, før det dårlige net lader os gennemføre hele processen med købet, men nu har vi da billetter til både det og Seaworld. Damen foreslår os ligefrem at tage til stranden og opfordrer os til at passe på vores sarte hud hvis vi gør det…. Gad vide hvad der er sket med hende siden i morges…..
I går da jeg gik tur, så jeg en park, så vi laver madpakker og går der ned i mod. KOA ligger lige ved siden af et kæmpe, gigantisk fairplex anlæg (det var det jeg gik tur rundt om i går), hvor der afholdes forskellige ting, i dag er der ride konkurrence kan vi se igennem hegnet, men vi har ikke antihistaminer med, så vi går snart videre. I parken som ikke er så stor, kommer flere familier for at afholde memorial day, med picnics og socialt samvær. Der er nogle rigtigt store mørke kvinder imellem og vi taler om Wall E, altså filmen og hvor tæt den er på den amerikanske virkelighed. Her står sådan nogle handicap scootere foran indkøbscentrene og overvægtige der ikke gider at gå, bruger dem når de skal rundt i Walmart og handle….
Nå, vi spiser, nyder solen og kigger på mennesker, inden jeg overtaler de andre til at gå videre, for jeg så en større park i går på min vej… Vi går og går, ungerne laver grin med at det er en ”Lyngholmsk genvej” hvilket kun kan betyde trætte ben…. Hvad mener de dog med det? ;O))) Parken viser sig at være en golfbane og vi ender med at gå hele vejen rundt om fairplexanlægget (mit gæt er ca. 7 km), inden vi er hjemme og går i poolen, skriver til dig osv. Jeg har igen fået mail fra Linda (min hostmother) og det er fint at skrive med hende.
Inden aftensmaden har jeg set at her er flere ledige pladser tæt ved vaskerummet hvor nettet er bedst…. Desværre er der kommet en ny sur dame og med samme spydige og uvenlige behandling, bliver min anmodning om at skifte plads blankt afvist.
DON´T EVER USE KOA POMONA FAIRPLEX RV PARK, YOU WILL REGRET IT……..(Tror du google finder den? ;O)
Og forresten…. Vi har aftalt at vi ikke må brokke os over pladsen, så hvis vi fx møder en sur skrankedame kan vi fx sige ”Hun udforsker godt nok forskellige sider af sig selv hva?” og den slags ;O) Det får vi da lidt sjov ud af…..
Mange knus og kærlige hilsner fra mor
Da vi senere går op for at få et spil pool (i dag er clubrummet åbent til kl 19, rent luksus) må far først tømme poolbordet for bøger og en stor plade der ligger over, før vi opdager at poolbordet ikke virker. Damen i receptionen står og ser på far gør det, men bremser ham ikke, oplyser os først da vi beder om køerne, at det ikke virker…. Frækt…..

Der er lukket for kommentarer.