Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Fra skrammel RV til fed bil

Kære dejlige skat
Far har, til sin store ærgrelse kodet GPSen forkert da vi skal hente bil. Det er så skørt. Vi havde modtaget adresse på et afhentningssted og fandt ud af, at det lå uhensigtsmæssigt ift. til aflevering af RV, så vi får afhentningsstedet lavet om og så har far ved en fejl indkodet den gamle adresse, så vi først kører der hen til, bagefter til det ”rigtige” sted. Det ”rigtige” sted har vi så fået en forkert adresse på og må lede lidt og da vi så endelig finder det rigtige sted, har de ingen bil til os…. Og vi ringede endda i går for at være sikre…. Mange ting fungerer, til vores store overraskelse, ikke i USA. Heldigt nok for os, betyder det dog en upgrade i bil, det er nemlig den eneste de har hjemme, så vi får en kæmpe flyder af en bil (SUV) og far smiler stort HELE dagen….. For resten skal det lige siges, at det at køre forkert koster halve og hele timer og i dag 30 usd i brændstof…..
Jeg kører bilen foran far, hen til cruise Americas pick up- drop off i LA. Modsat de usle steder vi så i Miami er det her et kæmpe foretagende. Jeg tror her holder flere hundrede RV-er og vi må holde i kø for at aflevere. Selve kontorene ligger i en stor bygning, med mange lokaler og skranker. Ham som tager i mod vores RV ryster på hovedet over dens stand, han giver udtryk for, at det ikke er i orden. Køkkenet er helt løst og gaber ca. 5 cm fra væggen og alle de andre ting der ikke er i orden viser jeg frem. Han ryster på hovedet og spørger ind til hvor vi har samlet op osv. For at gøre en lang historie kort, finder han ingen spor af vores ”uheld” i Perry, han lader os ikke betale for gassen vi har brugt op, ej heller smadrede tallerkner pga. dårlige skabe eller noget andet. Han dækker vores taxiudgifter ifm. fejl adresse ved afhentning og giver os 1 dags leje tilbage. Det er ingenting ift. hvad det har ”kostet” os, men det betyder noget at han gør det helt uden sværdslag og at han anerkender vi ikke har fået en ordentlig bil.
Vi kører sydpå i vores nye superskønne bil… Nå nej…. Først skal far lige afprøve et par knapper…. Der sidder en stribe knapper under bakspejlet og da far trykker på én af dem, ringes der automatisk op til vejhjælp ;O)))))) Han undskylder forbavset og de griner i den anden ende…. Desuden er her bakkamera, så man kan se på en lille skærm i bakspejlet, hvor man kører ;O)
Man kan rigtigt se vi er i Californien nu. Vi kører på motorvejen ude langs kysten og kan se det flotte turkise vand, den blå himmel og alle palmerne og blomsterne langs vejene og uden for husene, her er meget dejligt og smukt. På vejen mod San Diego stopper vi ved en strand (Carlsbad CA), hvor vi kan se der er surfere ude og vi går lige ned og dypper tæerne i stillehavet, kigger til Japan og nyder synet af surferne ;O) Kort efter stopper vi ved et supermarked og handler ind til lidt frokost i vejkanten. Vi køber dejligt nybagt brød for første gang på turen overhovedet, Boursan (jo den er god nok og vi kunne også have fået Lurpak) og dejlige røde, søde jordbær. Vi stopper ved en strand og spiser den dejligste, primitive frokost, mens flokke af pelikaner flyver over hovederne på os.
Vores motel i udkanten af San Diego er booket på forhånd og er fint. Vi ankommer der sidst på eftermiddagen, så vi kan nå at køre til San Diego ”Old town historic park”, som er en park lidt ala den gamle by i Århus. Her er bevaret nogle gamle huse og butikker og her er flere museer. Her er nemt at parkere og smadder hyggeligt, trods turisme og høje priser. Lidt som i den gamle by…. Vi hygger os med at se på gamle ting og finder et aftensmadssted på et lidt bar-agtigt sted, lige uden for området. Her kan man vælge mellem 5 forskellige retter for 5 usd. Tro det eller ej, vi får ”rigtig” mad, spaghetti med kødsovs, ovnstegt kylling og spareribs med hjemmelavet kartoffelmos og grøntsager. Vandet koster ikke noget og betjeningen er varm og smilende og så er der livemusik. Kan det være bedre? På vej hjem leger børnene i træerne i parken og vi handler ind til morgens frokost, meget inspirerede af i dag.
I morgen står den jo på Seaworld ;O)
Det er fredag, så aftenen bruges på fredagshygge på værelset og søgning efter værelse til i morgen ;O)
Elsker dig og savner dig ;O)

Kærlig hilsen mor

Der er lukket for kommentarer.