Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Sri Lanka - Dag 25

Kære Eline
Vi spiser morgenmad i ro og mag og tager derefter bussen fra busstationen til Hikkaduwa. Vejret er vindstille og solen skinner, så hvis det er muligt at snorkle der på denne årstid, må i dag være perfekt. Jeg håber så meget på bare en dag mere med flotte fisk.
Far mener ikke det stykke strand som jeg vil hen til er det bedste til snorkling, så jeg spørger et par unge mænd ved en lille diveshop om, hvor det er bedst at snorkle. To minutter efter har de solgt mig en guide i en time. Han lover farvestrålende fisk og havskildpadder og vi kan svømme ud direkte fra stranden. Det lyder næsten for godt til at være sandt og jeg spørger om turen nu er 100 % egnet til børn og det lover han. Vi går hen til det stykke strand, som er rammet ind med bøjer. Der fra svømmer vi ud, Josse med guiden i hånden. Vandet er uklart og strømmene i vandet og bølgerne gør, at der er lidt at svømme. Ydermere ligger der klipper i vandet som nogle steder er helt tæt ved overfladen og den dårlige sigtbarhed gør, at vi flere gange nærmest svømmer ind i klipperne. Josse og guiden svømmer under bøjerne, da Sofus bestemt vender om og begynder at svømme m,od land. Jeg prøver at overtale ham til at svømme lidt videre, men stopper mig selv og ser at guiden også vender om med Jose. Jeg forklarer guiden at det her er for svært og han siger vi bare kan snorkle lidt inden for bøjerne. Han laver det dog hurtigt om til, at vi kan gå hen og se skildpadderne. Jeg forstår ikke en brik og spørger igen og igen, men guiden fastholder at vi kan gå hen til skildpadderne. Vi går og går og da vi kommer til det sted hvor stranden ligesom ”knækker” og hvor krabberne og landfiskene holder til og bølgerne ser sjove ud fordi de kommer på skrå mod hinanden lige som ved Skagen, går vi ud i det forholdsvist lave vand. Der står vi så og venter ca. 10 minutter uden at se noget som helst andet end bølger, hvorefter guiden gør tegn til at vi kan gå ind på stranden igen. Han forklarer at skildpadderne er her hver morgen, men det hjælper os jo ikke meget nu. Far har lagt sig på stranden og jeg går hen til ham, inden jeg henter børnenes og mine ting i diveshoppen. Guiden er gået og jeg venter lidt, inden jeg bestemmer mig for, at han er flov over de brudte løfter og derfor ikke vil forlange penge for hans tid. Far samler resten af vores ting sammen og vi går hen til indhegningen og lægger os på stranden der. Jeg prøver igen at snorkle lidt, men det er simpelt hen ikke ulejligheden værd. Vi bruger resten af formiddagen og en del af eftermiddagen ved stranden og glæder os over hvor mange lokale, der bruger stranden også på en mandag. Vi ser unge novicer fra munkeklosteret der bader og mange familier med børn i alle aldre og det endda på en mandag. Ja og så selvfølgelig turister. Vi tager bussen hjem og ved busstationen sender jeg de andre i forvejen hjem med grej, imens jeg går efter frugt og samosas.
På hotellet sidder jeg på den dejlige balkon. Her kunne jo være fredeligt, men det er der heldigvis ikke, fordi hotellets personale jo tørrer tøj og linned på tagene omkring vores balkon og derfor ofte kommer og flytter rundt på tøjet eller skifter det tørre ud med vådt. Da jeg har fyldt skraldespanden med frugtskræller, tømmer den tandløse mand, som plejer at tage sig af tøjet, som det mest selvfølgelige min spand, over i hans, som er tom. Det er så dejligt at mærke, den omtanke og venlighed det her personale har. Jeg tror de har meget klare instrukser fra chefen, men jeg tror også hun behandler dem så godt, at de respekterer hende. Hun er nok lidt ældre end mig og så er hun venlig og interesseret, uden at være påtrængende. Vi ved hun også hjælper lidt med værelserne og beder man om noget, kan man være sikker på hun ikke glemmer det. Så hun er ikke for god til selv at bestille noget, men hun har en myndighed over sig alligevel.
Vi går i bad og vasker det sidste tøj, inden vi går en tur på fortet. Fortet er jo omgivet af grønne arealer og klipper og det er en god legeplads og et godt sted at kigge på mennesker. Luften er så dejlig omkring solnedgang, for er varmt uden at være hedt og gaderne her inden for fortet er jo så rolige.
Jeg ville have spist på en restaurant hvor man kunne få Rice & curry med 10 forskellige slags curry. Vi elsker jo den slags mad alle sammen, men min kære familie er ved at få nok af Rice & curry. Jeg bøjer mig og vi finder i stedet en café som jeg har lagt mærke til altid er velbesøgt. Det plejer jo at være et godt tegn og det viser det sig også at være. Maden er rigtig god, betjeningen hurtig og venlig og atmosfæren er hyggelig. Vi går en tur igen da vi har spist. Hjemme på hotellet spiller vi kort på morgenmadsterrassen og afregner med chefen, som har nogle lange arbejdsdage. Jeg tror familien bor her på hotellet og at de bruger de fælles møbler som deres dagligstue.
Øv i morgen er det pakning til sidste destination. Sofus har efterhånden lidt hjemvé og kunne vist godt undvære Colombo, men vi har virkelig haft og har en dejlig ferie og jeg kunne som altid godt lige have brugt en uge mere, selv om jeg må sige, vi har fået fuld valuta for pengene. Hold fast hvor har vi oplevet meget og jeg kan næsten ikke forstå, det ikke engang er fire uger siden vi tog hjemme fra.
Jeg glæder mig dog til at give dig et kæmpeknus og høre rigtigt om dit praktiksted, Heinrich og Anettes bryllup og hvad i ellers har oplevet i August ;O)
Mange kærlige hilsner fra mor

Der er lukket for kommentarer.