Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Sri Lanka - Dag 27

Kære Eline
Jeg glæder mig ikke til ferien er slut, men jeg glæder mig til at knuse dig på søndag ;O)
De danske konferencecentre har de senere år lagt en ære i at lade deres buffeter overgå hinanden i overdådighed. Alligevel må jeg give far ret i, at vi aldrig har oplevet et så rigt udvalg andre steder, som der er her til morgen. Godt nok er deres brød og deres store udvalg af Wienerbrød ikke så delikat som derhjemme, men til gengæld er morgenbordet internationalt, også asiatisk, og under hensyntagen til mange forskellige diæter. Vi mæsker os i frugt og juicer og børnene slubrer cornflakes i sig, som var det sidste chance for cornflakes i dette liv.
Vi har valgt at dagen skal bruges på markeder og stik i mod alle andre, begiver vi os af sted til fods. Vi går selvfølgelig forkert et par gange, men på vejen ser vi både luftvåbnet eksercere, køber bøger i en boghandel og hilser på en masse fremmede mennesker som hilser på os. Colombo er som en hovedstad er. Nogle områder er meget pæne, det er de kedeligste og der hvor forretningsfolk og turister holder til, andre steder er der rodet, larmende og beskidt, det er det rigtige dagligdags liv. Vi traver igennem det mest lokale marked, et turistmarked og nogle travle, tætpakkede gader med masser af små skrammelbutikker, herunder butikker med stoffer og blonder hvor Josse og jeg køber ind. Gamle og yngre mænd kommer slæbende med sække og kurve så tunge, at de ser ud til snart at segne under vægten, men de smiler alligevel og hilser når vi går forbi. Der skulle også være en stor markedsbygning i fem etager, men den er desværre under ombygning. Vi er vist blevet lidt dovne af alt den afslapning, for vi bliver hurtigt enige om en tuk tuk hjem. Det en køretur mindst dobbelt så lang som den i går, men forgår i ”metered” taxi/ tuk tuk og prisen lander på 178 R da vi holder ved skiltet som forbyder tuk tuk-er på hotellets parkeringsplads.
Vi bruger eftermiddagen ved poolen som er stor og god. Personalet omkring poolen varter os op og vi begynder efterhånden at vænne os til at have en tjener på hver finger.
Vi går i bad og klæder os på i det pæneste vi har (som ikke er ret pænt), inden vi går ned i loungen til ”afternoon the”. Flyglet spiller og her er en virkelig hyggelig stemning. Vi spiller kort mens vi drikker te og kakao og går i det lille mall ved siden af hotellet inden det er spisetid kl 19. Vi har bestilt bord ved endnu en overdådig buffet, denne gang med mere internationale retter, både fra øst og vest og når vi får så god mad og så stort udvalg, kan jeg næsten ikke bære du og Alex ikke er med, I ville elske det. Vi spiser til vi kan trille og taler om vi ikke har godt af så meget mad, men på vej tilbage til værelset går vi forbi en anden restaurant på hotellet, som har et tilbud i morgen. Prøv 24 forskellige ”fusionsretter” for kun 2000 R (100 DK). Det må vi da prøve….. Vi bestiller bord, så må vi jo se om vi orker det ;O)
For resten tror jeg, jeg skrev i går at her er 7-8 restauranter. Det passer ikke. Her er 13 ;O)
Mange kærlige hilsner fra mor

Der er lukket for kommentarer.