Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Sri Lanka - Dag 28.

Kære Eline
I dag vil vi i parken. Det er Sri Lankas største park, hvilket ikke siger så meget, da vi ikke rigtigt har set andre parker, men det viser sig faktisk at den er pænt stor. Der er legepladser, et lille akvarium svarende til en dansk dyrehandel og en sø med en bro. I søen er der både storke og pelikaner. Her er også is-sælgere og det er noget af det sjoveste syntes jeg, for der er otte- ni is-sælgere af den slags på cykel, med en frostboks på. De holder med få meter i mellem sig, tæt på legepladsen og de mest irriterende af dem, har et båthorn, som de båtter med i tide og utide. Vi køber ingen is, men jeg sørger for at skule irriteret og med jævne mellemrum til ham som båtter mest, men det lader faktisk bare til at opmuntre ham. Det er varmt og vi er lidt fra Colombos største mall, men vi ender med at tage en tuk tuk det sidste stykke af de omkring 4 km. Mallet er ikke noget særligt og jeg finder ikke den lille spiceshop som jeg stadig leder efter. Vi er blevet prakket krydderier på i alle andre byer vi har været i, men ikke købt så meget, det kunne vi jo gøre i Colombo. Og nu er vi her og ingen sælger tilsyneladende krydderier….. Vi har i hvert fald ikke fundet det endnu og i morgen er sidste dag…..
Nå, resten af dagen bruges ved poolen, vi køber endda cocktails og smoothies og ungerne har vist allerede vænnet sig til, at vi siger ja hver gang de spørger om de må få noget…. Sidst på eftermiddagen går vi i bad og klæder om, inden vi sætter os i loungen får te og spiller kort.
Middagen består i dag af 24 fusionsretter og de bliver serveret som en så stor menu gør, i små fine anretninger med 2-5 retter på tallerknen. Det er alt sammen meget fornemt, men ikke i nærheden af den kvalitet man ville opleve hjemme med en lign. menu. Vi spørger tjeneren til råds om hvilke vine, der passer til maden og det er tydeligvis helt ukendt for ham, at vin og mad skal passe sammen. Han foreslår at vi vælger en hvid vin, hvis vi kan lide det og en rød vin, hvis vi bedre kan lide rød. Vi ender nu med at bestille vand, hvilket gør sig godt til alle retterne ;O) Det er en fornøjelse at have ungerne med ud at spise, de smager på samtlige 24 retter og først da vi når til desserten, levner de nogle af retterne, men altså først efter at have smagt på dem. Omgivelserne vi sidder i er hyggelige, vi kan sidde udenfor på denne restaurant og det er dejligt, da der er en tendens til at der skrues så højt op for airconditionen indenfor at selv far fryser. Vi er i området tæt ved poolen og her er dejlig bevoksning og hyggelig belysning.
I morgen tager vi hul på sidste hele dag af ferien og det er nu lidt vemodigt syntes jeg ;O/
Mange kærlige hilsner fra mor

Der er lukket for kommentarer.