Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 4, d. 18. dec.

Hej du dejlige skat.
I nat sover jeg SÅ godt og selv om jeg bliver vækket af fars irriterende vækkeur kl 6, så må han vække os klokken 8 af frygt for, at morgenmads buffeten bliver ryddet væk inden vi når det. Vi tager et lyn bad og går ned til buffeten som er fuld af mennesker, men ret tom for mad. Der bliver dog langsomt fyldt op og der er både pandekager, æg, toast, frugt og lokale retter. Restauranten ligger delvist indenfor og delvist udenfor. Den er hyggelig med gode træmøbler og beplantning. Luften er kold og jeg har både sweater og jakke på og frygter 6 dage i bidende kulde. Mens vi spiser kommer der en venlig dame og udleverer kort over byen og området og forklarer hvordan vi finder vej til bla et vandfald og en varm kilde. Stedet her er kendte for deres arrangerede trecks, så vi finder det meget sympatisk, at de samtidigt informerer om hvor man kan gå på egen hånd. Byen har omkring 50.000 indbyggere, men det hele ligner nærmest en landsby.
Vi går, varmt klædt på, op af vejen hvor noget af det første vi kommer forbi, er en nudelfabrik. Man kan nemt kigge ind og de søde arbejdere inviterer os med et vink indenfor, så vi kan se hvordan de stabler lange plader af pasta, hvorefter de skærer dem til nudler og til sidst hænger dem til tørre i kæmpe bundter. Det hele ser meget primitivt, men også meget effektivt ud. Man kan ikke købe noget her, så de er ikke ude på at tjene noget på os, de er bare venlige. Ved siden af fabrikken holder der flere af de sjove traktoragtige, gamle køretøjer og vi tager flere billeder.
Det kort vi går efter, er et af de her håndtegnede kort, som altid bringer én lidt i tvivl om hvad vej man skal gå. Du kender far godt nok til at vide, at han simulerer ”ikke i tvivl” og traver rask af sted, med os andre halsende lidt efter. Vi smider ret hurtigt de tykke trøjer, da temperaturen stiger kraftigt, mens solen kommer højere på himlen. Vi andre er ret hurtigt sikre på, at vi ikke er på rette vej og da ”stien” vi går på simpelt hen hører op, mener vi at have beviseligt ret i den antagelse. Far får os dog overtalt til at ”skyde genvej” hen over rismarkerne. I øvrigt et meget smukt landskab, med arbejdere med stråhatte på hovedet, hakker og primitive motordrevne maskiner til pløjning, flotte runde stabler af ris der ligger til tørring og vandbøfler der står og græsser. Vi hopper over vandingskanaler og balancerer på kanterne imellem risterasserne og vælger alle sammen at holde humøret højt og tage det som en oplevelse. På et tidspunkt kan vi se en vej og godt nok skal vi lige krydse en å, af nogle pinde som er langt som en slags bro, men det går jo også og snart traver vi på en asfalteret, smal vej, med flere huse langs siderne. Husene er pælehytter, omgivet af masser af rod, børn, høns med kyllinger, hunde og katte. Mange steder råber folk ”hello” og vinker og vi vinker tilbage. Sofus syntes det var GODT vi ikke valgte at gå med en guide, vandfald eller ej, det her er bare så hyggeligt og meget frodigt og smukt. Jose begejstres over hundehvalpe og små bitte kyllinger. Vi skulle ifølge damen komme forbi et kloster og nogle kirkegårde efter ca. 45 min, det har vi nu stadig ikke mødt efter 1½ times travetur, men til gengæld kommer vi til en dæmning og det syntes jeg også hun talte om. Vi skal godt nok lige krydse over en ret bred, men heldigvis ikke særlig dyb flod og ungerne er klar til at vende om, mens far nu nok mener det vandfald må ligge lige om hjørnet. Altså springer vi fra sten til sten over på den anden side af floden og bestiger en dæmning og en høj, stejl skråning og tænk engang, så er ikke vandfaldet, men den varme kilde lige der. Det var en helt anden retning en vandfaldet, men hvad betyder det…. Lokale, unge mænd bader her, børster tænder og vasker hår. Det er kun en lille pool, men vandet er badekars temperatur, mens floden ved siden af er kold. En ung fyr kommer i snak med far. Han fortæller han drømmer om at blive guide og derfor har brug for, at træne sit engelsk. Vi snakker med ham, mens ungerne dypper tæerne i det dejlige vand. I højt humør begiver vi os hjemad. Nu kommer vi forbi de kirkegårde damen talte om og har en idé til hvad vej vi skal vælge i morgen. Vi kommer også forbi en sivhytte med en lille restaurant. Den slags uden strøm og med jordgulv og primitive møbler. Vi køber ikke suppe, men et par colaer og jeg fotograferer en lille fyr der spiser nudler af suppen med pinde, som han håndterer lige så selvfølgeligt som danske småbørn spiser med ske. De to colaer koster ½ USD. Vi havner ude på den store hovedvej, hvor store lastbiler suser forbi og der er stadig et pænt stykke hjem, så da vi endelig når Charles er det først på eftermiddagen og vi er GODT sultne. Vi bestiller omelet og ungerne pasta carbonara som er på menukortet her og kommer af med 27 USD. Det er en mindre formue i det her land og vi beslutter os for at finde noget aftensmad et andet sted. Vi trænger til et hvil og går på værelset lidt. Efter hvilet vil far og jeg gerne gå tur igen, men ungerne syntes vist de har gået nok, for de vil hellere blive på værelset og lave lektier, hvilket vi jo er nødt til at bifalde. Der skulle være et udsigtspunkt der hedder ”Sunset hill” og der vil vi op. Vi går af vejen langs floden, hvor vi også kommer forbi et særdeles lokalt marked. Her har de masser af dejlig frugt og grønt, som vi beslutter at købe senere. Jeg køber nogle dejtingester som bliver stegt af en ung pige i en æbleskivepande i et meget lille gadekøkken. De smager nu ikke så godt som de ser ud og på vej op af den stejle bakke i udkanten af byen, som fører til Sunset hill, forærer jeg dem til en meget sulten hund. Hele vejen til bakken, går vi igennem landsbylignende gader, med primitiv bebyggelse og søde mennesker der vinker og smiler. Jeg tror altså vi får set mere ”ægte” kultur her, end vi gør på de arrangerede trecks. Vi er enige om at gøre i morgen, som vi har gjort i dag, gå selv. Vi går af hovedgaden hjem, for her har vi set et sted der sælger grillkyllinger. En hel kylling koster ganske vist 9 USD, men vi køber den, nogle sodavand i en lille, crowded (som i prop hamrende fyldt til bristepunktet) butik og noget frugt på markedet. Vi har en god altan til vores værelse, men kun en enkelt havestol, som vi breder håndklæder ud på altanen og skærer frugt ud på en lille skammel og så sidder vi der og nyder den dejligste picnic. Ungerne fik vist ikke lavet så mange lektier, men i aften skal vi spille superfight har jeg lovet.
I dag har været en DEJLIG dag;O)
Kærlig hilsen mor

Der er lukket for kommentarer.