Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 6, d. 20. dec.

Kære elskede skat

I går spiser vi aftensmad på Charles og ser en film inden vi lægger os til at sove. Desuden har vi købt ”kakaopulver” fordi vi har en elkedel på værelset og det smager ganske vist overhovedet ikke som kakao, men da først vi aftaler at det bare er en ny eksotisk drik vi er blevet tilbudt, smager det faktisk ret godt og Sofus drikker 3 kopper.

I dag er vi igen tidligt oppe og det er altså godt ved morgen buffeten.  Vi har bestemt os for at gå mod vandfaldet i dag og til vores store overraskelse ender vi på samme markvej som vi gik på forleden, selvom vi har valgt en anden vej til at starte med. Nu ved vi dog hvad retning vi skal i og derfor ved vi, at vi ikke skal dreje til højre da stien bliver til en å, men blot følge åen af en lille sti langs den. Landskabet er så smukt, stien er omgivet af rismarker og arbejderne knokler, selv om det er søndag. Vi får øje på den søde hund fra vores guesthouse og opdager at der går en gruppe med guide herfra. Det fortæller os, at vi er på rette vej. Da stien munder ud i hovedvejen, for derefter at fortsætte lidt længere fremme, stopper gruppen op og jeg foreslår far, at vente lidt bag ved dem, så vi kan følge efter dem og dermed sikre os, at vi er på rette vej. Det der håndtegnede kort vi går efter, er jo unægtelig noget interimistisk og langt fra alle vegne er tegnet ind. Det syntes far dog er for billigt, så han traver rask af sted, med mig, ungerne og snart efter også hunden halsende efter. Vi går igennem faldefærdige kirkegårde, ret store og både en kinesisk og en muslimsk. Gravene er store og faldefærdige og der vokser græs og ukrudt vildt over det hele. Stien vi går på, snor sig bare i mellem gravene. Vi ser en gigantisk edderkop i et KÆMPE spind, som vi heldigvis ikke støder ind i. Igen er vi omgivet af marker og så fortæller en fæl stank os, at vi må være i nærheden af den losseplads damen der gav os kortet fortalte os om. Midt i alt det smukke, dukker en losseplads op, hvor folk går rundt og roder, mens der bliver brændt affald af rundt omkring. Der er tydeligvis boliger rundt om lossepladsen, meget primitive og usle, lavet af pinde, affald og presenning. Vi får øje på vandfaldet i det fjerne og ved vi er på rette vej, da vi går ned af bakken videre imellem marker. Vi må flere steder krydse åen af interimistiske broer og ind og gå mellem marker.  På et tidspunkt går vi inde langs åen, omgivet af majs og bønner. Der ligger små tomme sivhuse langs åen, der står vandbøfler bundet, der er ildsteder, der ligger vaskesten, vaskepulver og en balje ved åens bred og der er sågar en lille hjemmelavet vandmølle, som forsyner ét af husene med strøm. Vi er virkelig på landet her. Hunden følger os stadig og vi syntes det er hyggeligt den valgte at gå med os. Ved en mark arbejder de mennesker, jeg formoder bor i de tomme huse. Det sjove er, at de bruger gamle hakker, vandbøfler til at trække plove og gamle kærrer og de bærer deres børn på ryggen, men samtidig ser vi nogle holde pause med en smartphone i hånden. Da vi nærmer os foden af vandfaldet, må vi stejlt op ad det sidste stykke, men det er besværet værd. Faldet er ret stort og ender i en pool hvor man kunne bade hvis man havde lyst. Vi får øje på den guidede gruppe neden for bakken og vi holder os ikke tilbage for at godt os lidt over, at vi selv kunne finde vej. Hunden taber vi dog her, den slutter sig til sin retmæssige gruppe og vi savner den lidt. Det er middag da vi når byen igen og vi vælger at spise ved et lidt større, meget lokalt sted, som vi har lagt mærke til er meget besøgt. Her får man mange forskellige ting i små skåle, suppe, noget linse noget, forskellige chilliting, blomkåls noget, rå grøntsager osv. Desuden vælger man ved siden af en ”ret”. Det er virkeligt lækkert, især alt det der ikke er ”retten”.

Efter et middagshvil går vi hen til mrs. Popcorn og får mangojuice. I dag er haven ret besøgt bla. Af en stor gruppe israelere. Vi snakker lidt med bedstemor igen og hun fortæller at hun åbnede stedet, efter at have være i meditationscenter med nogle hollændere i 3 mdr. De havde givet hende idéen og vejledt hende undervejs. Vi spørger om hun kan lave frokost til os i morgen og det vil hun gerne. Hun forærer ungerne noget jordnødde slik og far og jeg en clementin. På vejen hjem, vælger vi igen nogle små gader og det er så bemærkelsesværdigt hvor hurtigt man kommer væk fra alt larmen fra scootere og lastbiler.

Vi sidder på terrassen og skriver dagbog og læser lektier, inden jeg vil hente kylling til aftensmad.

Vi har virkeligt dårligt internet og kan ikke uploade dagbog. Sofus er lidt fortvivlet og mener at hurtigt internet er SMUKT, men han brokker sig nu kun en smule.

 

Der er lukket for kommentarer.