Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 7, d. 21. dec.

Kære elskede Eline

Vi slutter aftenen af i går med kylling på altanen, superfight på den fællesterrasse og film. Selv far lever sig ind i superfightkampen på imponerende vis og til ungernes begejstring.

I dag går vi ud til MR Charles River Lodge. Det er en spadseretur som først bringer os igennem byen, der efter af en lang grusvej ud til lodgen. Vi går kun den vej, for at have et må at gå efter, men langs grusstien er der små landsbyer og i flere af husene laver de bambus ting. De strimler selv bambus i fuldstændigt ens, lange, lige stykker, farver dem og fletter af dem.

Burmeserne er et stolt folk. Vi har ikke set en eneste tigger. Kun én gang er jeg blevet prakket nogle uspiselige frugter på, af en gammel, gammel dame med en meget tung last. Ellers er de handlende tilbageholdende og venlige. Folk er fattige, men ikke som i Cambodia, hvor de også var sultne.

På lodgen, som er meget flot og i klassisk lodgestil med bungalows ud mod floden, møder vi selveste MR Charles og sludrer lidt med ham. Han fortæller at han startede for 20 år siden, fordi han mente Myanmar kunne have gavn af den økonomiske vækst turismen fører med sig. Han var også bevidst om, at turismen mange steder har ødelagt den oprindelige kultur, men han mener det må kunne gøres uden at det sker. Dengang var her mest israelske turister og dem er er her også mange af nu. Først åbnede Charles et lille guesthouse, for 11 år siden udvidede han med den hotelbygning vi bor i og sidste år åbnede han så lodgen. Vi roser det burmesiske folk og han fortæller, at burmesere altid er tilfredse. Da jeg roser den tilfredshed og siger at vi i vesten kan lære af den, i stedet for altid bare at stræbe efter mere og mere, svarer han lidt eftertænksomt, at alting har flere sider. Var det ikke for vesten, havde vi hverken fly, busser, biler, maskiner, medicin eller sanitet. Og han har jo helt ret. Vi er enige om, at forskellige samfund kan lære af hinanden.

Vi år tilbage i retning mod MRS Popcorn som ligger i den anden ende af byen. Her har vi nemlig aftalt at spise frokost. I dag er her igen flere borde fyldte, men vi bliver varmt modtaget. Vi bestiller lidt forskellige retter og får den LÆKRESTE frokost. MRS Popcorns menukort har også israelske retter og dem har vi valgt nogle af. Det er bare så hyggeligt og så godt og tænk engang, vi kommer af med 9½ dollars og giver selvfølgelig også drikkepenge. Det er først på eftermiddagen da vi når hjem, men så har vi også gået næsten 15 km, i går gik vi nok omkring 20.

I morgen skal vi på en 14 timers lang bustur der starter kl 16.30. Jeg gruer for den, men med måde, jeg skal jo ikke tage bekymringerne på forskud. Det værste er ikke det at sidde i bussen. Det værste er det, at bussen er iskold og at der ikke er toilet. Jeg har dog besluttet mig for at iklæde mig ALT det varme tøj jeg har og har desuden købt et dejligt, vævet tæppe på markedet i morges, som jeg kan pakke mig ind i.

Vi sender jer de kærligste hilsner ;O)

Der er lukket for kommentarer.