Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 8 og 9, d. 22. og 23. dec.

Kære Eline

I dag skal vi jo starte med at pakke, vi skal være ude af værelset kl. 11.30. Jeg gruer for busturen senere i dag og faktisk ved jeg ikke helt hvorfor, for vi har jo prøvet det her så mange gange før under meget bedre vilkår. Tænk på turen i slowboat gennem Laos og den senere tur i bus til Vietnam og tænk på turene i Bolivia, særligt den hvor jeg blev bidt i tåen af en næsebjørn står skarpt i min erindring ;O) Men jeg gruer altså for den her tur, uden altså at være bekymret over den.

Vi har endnu ikke fundet ud af, hvilken dag der er Burmesernes fridag. Vi syntes de har været i skole alle dage og alting har haft åbent hver dag. I den skolegård som ligger lige bag vores hotel, udspiller der sig det sjoveste scenarie hver morgen. Jeg tror det alderstrinene 1.- 5. klasse. Hver morgen bliver der afspillet et stykke musik flere gange i træk, som får os til at tænke på de allerældste sorthvid film med lyd. Det er et stykke klavermusik med en stemme på, der guider ungerne igennem et gammeldags gymnastikprogram med armsving osv., som stammer fra en tid fra lang tid før jeg som barn har set mormor og morfar undervise i gymnastik. Lyden er som en meget, meget gammel optagelse og vi er HELT sikre på, det bliver afspillet på gammeldags bånd og spolet tilbage, så samme stykke spilles flere gange hver morgen, mens ungerne svinger armene i takt. Desværre står der et stort træ mellem vores altan og skolegården, så vi kan kun skimte ungerne igennem det grønne, men har altså videooptaget alligevel ;O)

Selv om vores værelse ligner en mindre katastrofe da vi går i gang, tager det os ikke mange øjeblikke at pakke og alle (undtagen far måske, men jeg bærer passene og billetterne) ved hvor vi har vores ting. Sofus har dog mistet sine briller, hvilket han ikke er alt for ærgerlig over, godt vi købte de billige. Vi går ned på markedet og køber snacks. I går købte far og jeg noget chokolade til Sofus han så brændende har ønsket sig fra en meget lokal butik og det smagte selvfølgelig ligeså rædselsfuldt som vi troede, så i dag vælger ungerne lokalt fremstillede snacks og ikke wannabe vestligt. Der efter afleverer vi nøglen til vores værelse og trasker ud til fru Popcorn. Hun gør store øjne da vi dukker op igen, for hun ved nemlig vi skal rejse i dag. Hun minder lidt om damen fra vores hotel i Luang Prabang, så utroligt sød og imødekommende og med den der stærke udstråling. Vi får serveret et kongemåltid og lægger gode drikkepenge. Ungerne får en hel pose lokale chips som gave til rejsen.

Eftermiddagen bruges på den fælles altan, hvor vi spiller et spil der hedder Dobble, som en australsk kvinde henter på sit værelse og giver os lov til at låne.

Klokken 16 bliver vi kørt til busholdepladsen, bare et lille stop ved hovedvejen, af Charles bil som ligner en songthaew. Her er en songthaew ellers en motorcykel med et stort lad på, med plads til 8 personer og den bliver bare brugt som taxi og hedder nok slet ikke en songthaew. Men Charles er altså en rigtig bil. Bussen er 45 min forsinket, men da den endelig dukker op, bliver vi lettede over at opdage, at det er en rigtig fin bus, med både tæpper og hovedpuder på hver plads. Jeg fatter ikke de absolut skal skrue så højt op for den air con, at alle incl chaufføren, skal sidde pakket ind i flere lag tøj OG tæpper, men flere gange viser temperaturen i bussen 11 gr celsius. Tissepauserne er meget få og den ene foregår bare bag en busk, men altså bortset fra et par små forskellige ubehageligheder under den 14 timer lange tur, så overlever vi jo turen og bliver kl 6.30 i morges, smidt af på en mørk og kold hovedvej, sammen med en flok andre backpackere. Busselskabet har lovet at der vil være transport ind til byen som ligger 7 km her fra, men vores buschauffør kan kun få kontakt med en enkelt songthaewchauffør, som kun har plads til 1/3 af os. Han ringer og ringer og omsider kommer der et køretøj mere, som vi springer op i, sammen med 4 andre. Vi sidder nærmest kilet ind mellem hinanden, da den første chauffør forklarer at denne chauffør ikke har en aftale med busselskabet og derfor ikke kan køre os alligevel. Her kan vi altså ikke lade være at grine, de får det dog løst og vi bliver, i bidende kulde og igennem et meget smukt, tåget landskab med morgensol, kørt ind til byen, faktisk direkte til vores nye ”hjem”.  Vi bliver modtaget i et lille lokale, omgivet af en dejlig terrasse med masser af planter og blomster. Vores værelse er en slags bungalow med egen lille terrasse. Vi får dejlig morgenmad og som solen står op, får vi langsomt varmen. Personalet er de sødeste og vil bestemt ikke have betaling for morgenmaden, selv om vi jo i virkeligheden først har morgenmad fra i morgen.

Vi tager bad og går en tur igennem denne lille (ca. 10.000 indbyggere) tæt ved Inle Lake. Byen er meget turistet, men på den lidt kiksede måde som en by, hvor turismen er så ny, at det lokale er helt blandet med det turistede. Butikkerne er bittesmå og mange, mange steder udbyder trecks, bådture på søen, bus- og flybilletter osv. Vores plan når vi tager herfra er, at vi skal med bus til Yangon (12 timer), have en overnatning der og så videre med bus til stranden dagen efter (7 timer). Lidt spontant går vi ind flere steder og spørger om der kan arrangeres en bil til den lange tur og det lykkes os at få en aftale vi er tilfredse med, så vi sparer overnatningen i Yangon og kan køre direkte herfra og til stranden. Vi får desuden bestilt en bådtur til i overmorgen. Ungerne kan næsten ikke hænge sammen, så vi går hjem med dem og går så selv op i byen igen, Hvor vi bestiller bord på en god (tror vi) restaurant og køber mandelgaver til juleaften. Resten af dagen står på middagslur, lektier og julepyntproduktion.

Mange kærlige hilsner fra mor

Der er lukket for kommentarer.