Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 13, d. 27. dec.

Kære Eline

I dag har vi haft en hund….Den valgte os selv…. Vi går ned til markedet, da jeg mener at have læst, der ligger et ret fint tempel dernede. Jeg må nu have læst forkert, for det gør der ikke, så vi beslutter os for at gå ud af en vej og lave tempelturen om til en vandretur. Da vi har gået 3-4 km kommer vi til et tempel, ikke det jeg har læst om, men et andet, fint, oldgammelt tempel, et af dem som faktisk har lidt sjæl. Da vi har set det og leget med alle kattekillinger og hundehvalpe i nærheden, beslutter vi os for at gå en anden vej hjem. Det er en smal vej, modsat den vi kommer fra og her er hyggelige pælehuse og små bitte boder på begge sider af vejen, men den fører ikke i retningen ”hjem”. Folk hilser og smiler. Efter nogle km, syntes Sofus vi skal vende om og gå tilbage, men du kender jo far…. Når først han er besluttet på en ordentlig travetur, er det ikke sådan at få vendt kareten, så da Josefine opdager en lille sti, der fører ind imellem markerne og rent faktisk peger i retning mod ”hjem”, okser far af sted efter hende og Sofus og jeg følger efter. Vi er omgivet af høj bevoksning, træer og majsmarker og det er dejligt at være i skygge. Netop her er det, at Zawgi som vi senere kalder ham, slår følge med os. Han er meget ung, ikke engang teenager, kun en hvalp og af racen ”ubestemmeligt gadekryds med meget venligt sind”. Vi mindes hunden som fulgte os til vandfaldet i sidste uge og syntes bare det er drønhyggeligt at have følgeskab. Set i bakspejlet burde vi jo nok have værfet ham væk og lidt skamfuldt må jeg jo nok indrømme, at vi faktisk måske endda ligefremopmuntrer ham til at blive hos os, med alle vores kærtegn og søde ord. Det er først da vi nærmer os byen og der begynder at komme andre hunde og køretøjer, at vi begynder at blive betænkelige ved, at Zawgi har fulgt os så langt. Han er tydeligt utryg og går med halen mellem benene. Flere gange må vi nærmest redde ham fra andre hunde, som viser tænder og gøer af lille Zawgi, men ikke desto mindre følger han efter os, hele vejen til Zawgi Inn som vores guesthouse hedder. Her løber han rundt og snuser til det hele og opfører sig i det store hele som om, dette er hans hjem og været det altid. De søde piger kommer ud og efter et øjeblik har Zawgi både vand og mad. Vi er jo nok klar over, at dette lille problem ikke går væk af sig selv. Far fantaserer om et helt nyt liv for Zawgi, som tydeligt viser tegn på at være blevet slået og kastet ting efter, som alle hunde bliver det her. Et liv som guesthouse hund, en ven for alle gæsterne og en vagthund for de søde piger, drømmer far. Sofus påpeger lidt tørt, at de nok havde haft en hund, hvis de ønskede sig en hund, eftersom Zawgi Inn skiller sig ud, ved at være omtrent det eneste sted i byen der ikke har en hund. Der er hvalpe i ca. hvert 3. hus og vi undrer os til stadighed over, hvad de mon gør ved alle de hunde. Vi kan i øvrigt heller ikke gå ned i byen efter frokost, Zawgi følger jo efter os og der er alt for mange hunde på vejen. Det ender med vi beslutter os for at spise i hold. Først går far og Sofus på Sunflower og da de kommer tilbage, går Jose og jeg. Så er det meningen, at far skal løbe tilbage med Zawgi, men da Jose siger hun gerne vil med, vælger jeg også at tage med og så altså på gåben. Lille Zawgi følger os trofast alle 5 km tilbage til hvor vi fandt ham, men det lader godt nok til han har besluttet sig for, at vi er hans nye familie. Vi siger strengt farvel til ham flere gange, men må tæt forbi det hus vi tror han kommer fra, før det lykkes os at ryste ham af os. Med en smule vemod begiver vi os tilbage og vi er godt trætte da vi når hjem. Over 20 km har vi gået i dag og til vores overraskelse har Sofus lavet 5 sider matematik da vi når hjem.

Vi skal spise hos vores taxi dame igen i dag. I går havde vi bestilt en middag hos hende, som var ok, men ikke fantastisk. I da har hun inviteret os til traditionel middag med nudler, ikke noget vi som sådan ser frem til og jeg må strengt minde far om, at han jo selv siger, at gratis mad er god mad.

Jeg lægger mig til at sove, med et endnu større ønske om en hund derhjemme, end jeg havde før.

Mange kærlige hilsner og tanker fra mor

Der er lukket for kommentarer.