Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 14, d. 28. dec.

Kære Eline

Pigerne her hvor vi bor er altså bare noget af det sødeste. Hvis man er her om eftermiddagen kommer de med te og juice og i går da vi kom hjem med Zawgi, kom de med kolde avocado smoothies til os og det hele er uden beregning.

Nå, i dag vil vi igen gå, men vores ubeslutsomhed fører os igennem en del af byen og ud af et par markveje, før Josefine giver os et egentligt mål. Vi har fået øje på en jordvej i det fjerne, som fører op af et bjerg. Vi går ud af byen af en smal, ret trafikeret vej med boder ved den ene side af vejen på det stykke tættest mod byen. Vi kan se der er for langt at gå ud til vejen, så vi rækker tommelfingeren op, de få gange der kommer noget på 4 hjul forbi. En pickup stopper op. En ung mand spørger smilende, næsten grinende, hvor vi skal hen og vi peger mod jordvejen, som han godt ved hvor ender. Vi springer op på ladet, selv om vi har gættet det ikke er en taxi vi har stoppet. Den unge mand kører os helt hen til det lille T-kryds hvor stien starter og nægter smilende at tage i mod penge, selv han vender om og kører tilbage mod byen igen. Der ligger en lille restaurant i T-krydset og da vi lige vil købe lidt ekstra drikkevarer, bliver vi inviteret ind til te. På den anden side af vejen har de en hund med de sødeste hvalpe og dem må vi jo også lige have snakket med, inden vi begiver os op af bjerget. Stien er rød, smal og stejl. Der er mest græsser og træer, men også en enkelt solsikkemark. Vi går længe og stejlt i den bagende sol, godt vi fik købt ekstra væske. Udsigten tæt på toppen er fantastisk. Vi kan se ned over byen og ud over søen. Nede ved vejen igen er det ikke så let at finde et lift. Alle de taxier der kommer forbi, kommer fra lufthavnen og er fyldt op og da der endelig kommer en tom, vil han have uhyrlige 5 USD for at køre os et par km tilbage til byen. På den måde havner vi på ladet af en pickup igen, denne er bare proppet til bristepunktet med rygsække, både på ladet og i førerkabinen. Men fyren stoppede og går efter skarpe forhandlinger med til, at tage os med for 3. Ungerne og jeg maser os grinende ind mellem alle sækkene på ladet, mens far snupper kabinen.

Frokosten på Sunflower er fantastisk. De laver de lækreste salater, særligt deres avocadosalat er som en bid af himlen. Og da vi kommer hjem venter der en overraskelse på værelset. Pigerne har flyttet terrassebordet ind på værelset og lavet en helt buffet af forskellig frugt. Druer, æbler, pærer, klementiner, bananer og papaya. SÅ søde er de altså.

I aften vil ungerne stå på rulleskøjter, der er nemlig en rulleskøjtebane her og måske går Jose og jeg hen og får massage et sted. Ellers står den bare på pakning i morgen, hvor vi bliver hentet af taxien kl 17.

Vi sender jer de kærligste tanker og hilsner

Der er lukket for kommentarer.