Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 15 og 16 d. 29. og 30. dec.

Kære elskede dig

I dag skal vi jo forlade Zawgi Inn. Det er fint nok, her er dejligt, men vi har set, hvad vi vil se her.

I går gik Jose og jeg til massage. Det var hos en familie i en lille indrettet bambushytte, med måtter på gulvet. Vi blev budt på te først af manden, mens alle ungerne løb omkring og legede. Vi fik, til vores store fornøjelse, fodmassage i en hel time, fordi deres egentlige koncept var en times helkropsmassage og da vi i stedet bad om fodmassage, syntes de altså vi skulle have det i en hel time. Dejligt.

Bagefter spiste vi på Sunflower inden vi gik ned for at stå på rulleskøjter. Her er sådan en udendørs disco rulleskøjtebane. De lokale unge mennesker suser omkring og laver de vildeste piruetter, forlæns og baglæns og drengene er helt vilde med Josefine. Sofus mister desværre modet da vi står der, mest fordi det er så amerikansk disco-firser film agtigt at det føles helt forkert. Derfor lokker Josefine mig med, under kraftige protester. Rulleskøjterne er tunge og så slidte at det næsten er trist og jeg må indrømme, at vi mest af alt ligner en usikker udgave af Bambi på glatis. Vi har dog også kun kørt en enkelt runde, da jeg bliver braget ned af en smart teenager i fuld fart og baglæns. Han jorder ind i mig, uden jeg når at tage den mindste smule fra og jeg lander direkte på halebenet på det hårde beton gulv. Av for pokker hvor gør det ondt. Heldigvis hjælper det med en håndfuld smertestillende og en god nats søvn stablet op med puder omkring mit skrøbelige bækken og jeg bliver klar til køreturen i dag.

Jose og jeg dulrer på marked og handler småting, får vekslet penge osv. og vi spiser alle på Sunflower, inden vores chauffør henter os kl 14. Vi kører igennem bjerge de første timer og det er flot og meget langsomt. Senere kommer vi til en motorvej, som er noget dårligere end en europæisk motorvej, men man må dog køre 100 km i timen, hvilket de fleste andre gør, vores chauffør sniger sig enkelte gange op på 70, men holder sig mest på omkring 60 km i timen natten igennem. Da vi igen rammer landevej med den sædvanlige uoplyste trafik af hestevogne, oksekærrer, forgængere, dyr, cykler og scootere uden lys, falder hastigheden til omkring 25. Eline du ville elske ikke at skulle være bekymret over eventuelle trafikuheld ;O)

Vi når Chaung Tha Beach kl 9. På det sidste stykke vej har børn og kvinder været i gang med at bygge vej. De hælder sten på ved håndkraft og overhælder det derefter med tjære, som de har opvarmet i olietønder og derefter hælder på ved håndkraft med små ”vandkander”. Pyhh ha, det er ikke rart at se på.

Vores guesthouse ligger lidt væk fra larmen på hovedstranden. Det er bungalows omgivet af bananpalmer, papaya, blomster osv. Det kunne minde lidt om det i Mae Sai, men noget større. Restauranten ligger i midten og vi når lige resterne af en sørgelig morgenbuffet, inden vi bliver vist hen til vores bungalows, som heldigvis ligger ved siden af hinanden. De er af bambus og hyggelige og pæne, men bestemt ikke ”very, VERY clean room”, det må jeg prøve at overse. Den her strand er mest for lokale og det bærer det hele præg af. Vi har valgt denne strand fordi den bedste strand kun huser luksusresorts og den anden ikke havde hoteller i vores prisklasse på nogen bookingside og i øvrigt går for at have meget dårlig valuta for pengene. Der er en mindre og endnu ikke opdyrket strand et stykke fra ”hovedstranden” og tættere på vores hotel end de 20 min gang vi har til den anden. Her er vi stort set de eneste, bortset fra, at nogle lokale kommer drønende forbi på scootere, en enkelt i bil og en flok køer også lige passerer stranden. Der ligger et par ”resorts”, som ser ud til at være ved at dø. Det er højeste højsæson og alligevel ligger de nærmest øde hen. Sandet er ikke helt hvidt, men fint og selvom her ligger affald, er det ikke så slemt som andre steder vi har været. Vi har det hele for os selv. Fordelen siger sig selv, ulempen er, at her ikke kommer nogen forbi med en kold sodavand, en is eller en gang fodmassage. Vi har oplevet det her flere gange før. Man siger det er højsæson og ALT skal bestilles hjemmefra, men nu LOVER vi hinanden at vi aldrig vil høre på det mere, her er masser af plads. Vi hygger os indtil lidt over middag og trasker så hjem, inden far og jeg spadserer alene op i byen i middagsheden. Her er ikke andet end en støvet hovedgade, med store, men slidte hoteller til den ene side, ud mod stranden og små fedtbikse til anden side. Vi køber noget kedelig kage ved en lille café, det er jo fars fødselsdag og en vandmelon og trasker hjem igen. Vi får juice og øl på terrassen og det lykkes elvfølgelig far at vinde en gratis øl ved at få det rigtige symbol på bagsiden af kapslen. Fætter Højben.

Mange kærlige hilsner fra mor ;O)

Der er lukket for kommentarer.