Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 19, d. 2. dec.

 

Kære elskede Eline

Tænk engang, i går faldt FAR i snak med et par danske piger der bor her og de fortalte om en dejlig snorkeltur de havde været på, med en fyr der hedder Nemo. Efter det gik far og jeg straks op til hovedgaden, hvor vi mødte fyren og fik en aftale med ham. FEDT.

Til morgen bliver vi hentet uden for vores hotel af et par gutter på motorbikes. Vi kører på stranden (ligesom dem jeg kalder motorbøller alle de andre dage) mod nord. Du vil måske henvise til min tilbøjelighed til at overdrive, når jeg fortæller at her er kilometervis og atter kilometervis af hvide sandstrande, med kokospalmer og turkisblåt vand, som INGEN bruger. Vi kører og kører i 45 min og vi ser stort set ikke et andet menneske, når først vi når ud efter Coralbeach hvor vi var i går. Båden ligger alene i en lille vig. Der sejler en lille bitte bilfærge, som dem der sejlede busserne over floderne i Bolivia, den sejler over til en ø, et stenkast fra hvor vi befinder os. Ellers er der lyst sand, palmer, blå himmel og turkis vand, lige meget hvor vi vender blikket hen. Vi sejler først ud til en lille bitte klippe ø og plumper i vandet fra båden. Nemo giver os det råd, at smøre os godt ind i solcreme, selv om vi allerede har gjort det hjemmefra. Det beskytter nemlig mod Jellyfiskene som her ikke er mange af, men nok til at de genere og vi kan skam også høre den sitre i vandet. Nemo har spyd med og fanger faktisk et fisk med det, desværre taber han fisken, han fortæller ellers at bådmanden plejer at få den. Korallerne er døde eller døende og kedelige og her kan det jo ikke være pga turister, for ingen kommer her, men her er stadig flotte fisk, om end på ingen måde så mange, som vi har været heldige at se andre steder. Efter nogen tid, sejler vi videre, igen kun i kort tid. Vi er nu tættere på stranden og børnene føler sig mere trygge her, fordi vandet er lavere og vi kan blive tættere på båden. Mærkeligt nok føler de sig utrygge når der er for langt til land og båden er et stykke væk, de er jo dygtige svømmere begge to. Korallerne er også ødelagt her, men her er flere fisk. Nemo finder et flot stort konkylie på bunden som han rækker mig, men ungerne opdager at det er beboet af en snegl, så jeg må lade det synke til bunds igen. Det er stadig ikke fantastisk snorkeling, men vandet er ok klart, Nemo er sød og vi får trods alt set mange flotte fisk, inden vi sejler ind til den fuldstændigt øde strand, for at spise den frokost, Nemos hustru har lavet til os. Vi spiser på en væltet kokospalme. Josefine finder et stort flot konkylie, men efter den har ligget stille ved min side i nogle minutter, begynder den pludseligt at spadsere væk og vi må se i øjnene at det allerede tilhørte en anden og at den anden er den største eremitkrebs vi nogensinde har set. Her vrimler med liv, hundrede hvis ikke tusindvis af eremitkrebs i alle størrelser, lukrerer på den store rod af palmen, hvor vi tror der må befinde sig en masse insekter de kan spise. Vi har også set de spiser kokosnødder, hvid de ligger på stranden. Vi får 1½ time til at gå her med at bade i det lune vand, finde skaller, sole os og lege md krebsene. Da Nemo spørger om vi er klar til at komme hjem, svarer jeg at jeg syntes vi skal bliver her for evigt. Desværre venter virkeligheden som jo heller ikke er så dårlig og vi bliver kørt hjem af de sandede veje på motorbikes.

Far er været ude at løbe i varmen og er ikke hjemme da vi kommer hjem, men han bliver så glad da han endelig kommer og hører hvor dejligt vi har haft det. Nemos slidte maske gik i stykker da vi snorklede, så jeg gav han 10 USD i drikkepenge, foruden de 30 USD vi har betalt i alt for turen. På hotellet har jeg fortalt om den dejlige tur, men den søde dame svarer noget studst at der er forskel på gæster og andre gæster har været SÅ glade for den dumme fyr vi var af sted med forleden, hvilket jeg simpelthen ikke kan få mig selv til at tro på. Desværre er Nemo ikke på tripadvisor og har ikke adgang til PC. Der findes ikke en netcafé i denne by og han kender ingen der har en computer. Tænk engang…. I 2016. Men det går op for mig, at de på det her ret store hotel, heller ikke har én. De registrerer alt i en stor bog med kuglepen. Vildt…..

Elskede skat, vi sender dig de kærligste tanker;O)

 

Der er lukket for kommentarer.