Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 23 og 24, d. 6. og 7. jan.

 

Kære Eline

Jeg har ikke meget at skrive fra de sidste par dage.

I går vågner jeg op midt om natten med voldsom kvalme og jeg bruger resten af dagen på at være syg med opkast. Jeg mander mig op og kører med i taxi til Aung sans hu chis hus, der hvor hun har siddet i husarrest og også bor nu. Huset ligger bag en høj mur og der er spærret af en høj ugennemsigtig port bevogtet af flere vagter. Bagefter kører vi hen til hvor hun boede som barn, da hendes far blev likvideret og årene efter. Det er omdannet til museum og meget spændende. Jeg kan næsten ikke holde mig oprejst og tager her fra en taxi hjem, mens de andre går videre og ser hvad vi ellers havde planlagt.

I dag skal vi videre til Bangkok. Jeg har det bedre i maven, men har nu en forkølelse/ ondt i halsen/ ondt i musklerne i anmarch. Vi bruger dagen på at gå efter et mall, vi finder dog et andet på vejen der opfylder vores behov og beslutter os derfor til at gå efter et bageri vi kan se på kortet. Vi er nysgerrige efter hvor vores hotel får deres brød fra, for man kan ikke købe rigtig brød nogen steder og vi har ikke duftet nybagt brød på hotellet. Vi finder bageriet, som er ligeså kedeligt som alt andet vi har set og mere er som en slags snackbar end et egentligt bageri. Vi får dog øje på Inya lake som er omgivet af et smukt parkanlæg og vi finder en burgerkæde der hedder Lotteria, hvor vi går ind og spiser frokost. Jeg har ganske vist helt mistet appetitten (tro det eller ej) og nøjes med at nasse lidt pommes hos de andre, men de er yderst tilfredse med deres burgere og syntes faktisk de er bedre end Mac D. Stedet er så moderne og der er mange ansatte, så ikke noget med at vente her.

Jeg gider ikke skrive om flyveturen, bare lige nævne at Yangon internationale lufthavn har én terminal og kun fem gates. Er det ikke vanvittigt morsomt? Vi skal flyve lige omkring spisetid, men det er helt umuligt, for de har kun to bittesmå steder der sælger mad, til helt uhyrlige priser og i en rædselsfuld kvalitet. Der er kun én lille kiosk der sælger en smule slik, her koster en almindelig Ritter Sport 35 Kr., så vores sidste store Kyat er hurtigt brugt og de små sedler får rengøringsdamen på toilettet som sædvanligt.

Det er sent da vi ankommer til vores hotel, som er kæmpe stort og starter på 11 etage og fordeler sig i fire tårne. Alt er vanvittigt pompøst, med gigantiske blomsteropsatser (som Jose siger, det er plastik og det ville det ikke have været på Cinnamon Grand) og nok er det af ældre dato og lidt slidt, men imponerende er det nu altså alligevel. Vores lejlighed er med to soveværelser, stue, bad og køkken og vi har kæmpevinduer mod byen fra 24. etage. Wow. Det vildeste er, at man ikke kan høre en eneste lyd fra byen. Jeg går direkte i seng med min stakkels syge krop, mens de andre går ned og henter noget mad fra gadekøkkenerne.

Mange kærlige hilsner fra mor.

 

 

Der er lukket for kommentarer.