Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 25 og 26 d. 8. og 9. jan.

Kære elskede skat

Jeg aner virkelig ikke hvordan jeg kunne sammenligne Yangon og Bangkok, tror simpelthen jeg havde været for længe i Myanmar. Yangon er en landsby, Bangkok er en kæmpe metropol. Punktum.

Jeg har det skidt i min krop, mit hoved og min hals, min stemme er næsten væk og der er snot og øv over det hele. Morgenbuffeten på vores gigantiske hotel, er blevet kritiseret på tripadvisor og jeg må sige jeg derfor bliver overrasket over, hvor overdådig den er. Der er selvfølgelig ikke ost og bacon, det er der jo ikke i Asien, men ellers er der bestemt ingen grund til at gå sulten fra bordet her. Jeg har selvfølgelig ingen appetit, men de andre spiser til de er ved at revne.

Vi har ingen specifik plan i dag og derfor går vi ned på gaden og prøver at finde ud af det med flodbåderne og Skytrain. Vi går lidt rundt inden vi finder ud af, at flodbådens stoppested ligger lige ved siden af hotellet. Her nedenfor er nemlig et rodet tøj og lille madmarked, mest med frugt og ud mod floden er det overdækket af noget meget primitivt tagværk. Tuk tuker, taxier, biler, mennesker, scootere og varer, fiser rundt mellem hinanden her og intet viser her er et stoppested, men nu da vi ved det, er det godt nok nemt. Hvis vi kører med to stoppesteder, kommer vi til MBK og til Skytrain. Båden er ikke så stor som på de store floder og man skal ikke være dårligt gående, men for os er det nemt. Vi bruger formiddagen i MBK (kan du huske ungerne og rulletrapperne når du og jeg skulle shoppe tøj?:O) og spiser på 6. etages food island, inden vi tager Skytrain to stationer videre til Lumphini. Alt er jo gigantisk og når jeg kigger ud af vinduerne i Skytrain, kan jeg slet ikke forstå jeg kunne sammenligne Yangon med Bangkok ;O)

Lumphini er totalt forandret, hvis jeg ikke så skiltene, ville jeg ikke kunne kende parken. Den er blevet utroligt flot, med velholdte bede, nyere lege- og træningsredskaber og alt muligt andet. Ungerne er SÅ fortørnede over, at man har tilladt sig at fjerne DERES karrusel og de syntes slet ikke parken er god mere, selv om den jo rent faktisk er meget bedre. Far syntes det samme, men vi kan da glæde os over, at varanerne og skildpadderne er her endnu, selv om kloakristene i stierne er fjernet.

Efter et hvil derhjemme hvor Jose og jeg daser lidt ved poolen på 12., tager vi mad taxi til Kaosan, for at finde Madame Musur. Det er nærmest umuligt at finde en taxi hernede i vores egne små mørke gader og da vi endelig finder én, siger han at taximeteret er i stykker og vi får det til specielprice 200 B, som vi dog forhandler ned på 150, (da vi kører hjem giver vi 49 med meter). Vi finder gaden med madame Musur, her er så mange mennesker, madboder, massagesteder og LIV, men da vi finder madame Musur siger Sofus at vi jo aldrig ville spise der, hvis ikke I havde fortalt om det, han syntes det er en bar og vi ender med at købe ved madboder i stedet. Det er så rørende billigt.

Efter en god nats søvn, er min appetit heldigvis tilbage og jeg nyder morgenbuffeten.

I dag er det lørdag og derfor Chatuchak dag. Det er nemt med flodbåd og Skytrain som er proppet med mennesker pga. markedet. Det ligner sig selv på en prik. Vi holder os primært til de lidt større gader og jeg får købt et vindspil og lidt forskelligt tingel tangel og en masse tørret frugt. Den største forandring er, at vi ikke finder lige så mange dyr, hvilket vi finder meget glædeligt og tager som et tegn på, at dyrevelfærden er på vej til Thailand.

Da vi er færdige med shopperiet, tager vi Skytrain til MBK, Sofus og jeg har nemlig set en sjov sushirestaurant med all you can eat og vi har derfor aftalt at dele os, så Sofus og jeg kan spise der, mens far og Jose finder noget andet (de går på 5. til international food court). I midten af restauranten kører der et transportbånd med småtallerkner mad, alt sammen råt og rundt langs det bånd, er der borde og siddepladser. Hver plads har sin lille kogeplade, hvortil der bliver leveret en skål klar suppe i en gryde, som man så fyrer op under. Så griber man det man kan lide af det der farer forbi og smider det i gryden. Heldigvis er der en sød dame der hjælper. Sofus er meget modig og tager diverse ting han ikke aner hvad er og man må sige han er sej, for han spiser både blæksprutter og andet der ikke er hans livret, men han har jo en klar holdning til madspild, så det begrænser han helst. Vi snakker om dig og Alex og ærgrer os over i ikke er med. Der er selvfølgelig alt muligt dyppelse til de færdigkogte ting, men bedre endnu en stor sushi buffet, som vi kaster os over. Nøj hvor er det godt.

Da vi finder far og Jose shopper vi lige lidt, inden vi tager hjem og nyder en stund ved poolen til mørket falder på og vi kan spise vores indkøbte mad ved et af bordene ved poolen.

Til aften ser vi film, mens vi spiser tørret frugt og vandmelon.

Mange kærlige hilsner fra mor.

 

Der er lukket for kommentarer.