Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Ankomst til Bukit Lawang

Vi er landet i Bukit Lavang på Sumatra, efter 48 timers rejse. Som timerne skrider frem undervejs, bliver de blikke mine kære sender mig, mindre og mindre kærlige og jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår jeg engang syntes det var en god idé at tage hele turen i ét stræk, men hvad jeg finder endnu mere underligt er, at ingen bremsede mig undervejs i planlægningen….Sofus og Josefine har lovet mig, at næste gang jeg finder på at planlægge så lang en rejse, vil de tale mig fra det:O)

Det vi når frem til, On The Rocks i byen Bukit Lavang er dog bestemt rejsetiden værd. Vi bliver sat af, af vores chauffør på hovedgaden i Bukit Lavang. Byen er meget, meget lille, ligger på begge sider af en flod og virker meget stille, nærmest affolket. Der er liv i floden, børn bader og leger, voksne bader og vasker tøj. Vi er omgivet af bjerge, med jungle og desværre også gummiplantager. 3 bærere skal hjælpe os til vores guesthouse, det ligger nemlig op af en bjergside, på den side af floden, hvor der ikke er nogen veje. Vi passerer den noget lavvandede flod, over en slidt hængebro og okser os op af de godt 200 stejle trappetrin. På vejen ser vi en lille død slange og møder også en meget smuk, skriggrøn slange, der sidder gemt i en busk, vi ville aldrig have set den, hvis ikke én af drengene der hjælper med baggagen havde peget på den.  Guesthouset er bygget af træ og passer til omgivelserne og heldigvis er de vant til at modtage trætte og varme gæster, så de servere friskpresset og kold passionsfrugtjuice i restauranten.

Vores hytte er med to værelser, ét til ungerne og ét til os og det tilhørende badeværelse ligger nedsænket i et nærmest rundt tårn, som man går ned i via en trappe. Hyggeligt og dejligt.

Vores værter er et ungt par, hun er tysker, han er fra Bukit Lavang. De forelskede sig da hun backpackede i Indonesien og nu er de gift, har en dejlig lille datter på godt 1 år og ejer og driver stedet her sammen. Corinne som vores værtinde hedder, er rigtig god til at fortælle og hun har et varmt og dejligt blik.

I restauranten, som er rund og åben hele vejen rund, kan man få dejlig mad og bare sidde og hænge ud. Sofus gamer naturligvis, Josefine vil gerne være social og spille kort og hende og jeg tilbringer også megen tid med, blot at kigge ud på junglen. Vi har set forskellige aber, egern og sommerfugle. far er i skrivende stund gået til byen efter vandmelon.

Efter en nattesøvn som faktisk var ok for de fleste af os, vil vi besøge en flagermusgrotte der ligger her i nærheden. Man kan gå af stier omgivet af gummi- og palmeolieplantager derhen. På hvert gummitræ, hænger der er kokosskal forneden med rågummi i. Gummiet løber ned af træet, af en snittet rende og bliver ledt det sidste stykke af et blad hæftet fast til stammen, lige over kokosskallen. Her lyder og lugter af jungle. Den her særlige lugt og lyden af alle de forskellige dyr. Nogle summer, andre hyler, andre igen fløjter monotomt, mens fugle synger små melodier, det er et helt orkester og jeg elsker det. Josefine har det på samme måde og vi hygger os ved at gå og lægge mærke til lydene og gætte på hvem der siger hvad. Grotten er ikke så stor, man kan godt få en guide, men vi vælger selv at klatre ind i grotten. far har husket pandelamper og det er godt, for her er ikke sådan turistet med lys og den slags og her er kun os og den søvnige fyr der sælger os biletterne fra en lille interimistisk bod. I grotten hænger der flagermus under loftet og når vi lyser på dem, kan vi se deres små øjne, lyse som knappenålshulle store lygter. De bliver lidt forstyrret af os og flyver lidt rundt, så vi siger tak for besøget og lader dem alene igen.

På vejen er vi gået forbi et børnehjem, som også har en lille restaurant og vi beslutter os for at gå ind forbi på tilbagevejen. Stedet er stille nu, fordi børnene er hos familie i anledning af Ramadanen, men den hollandske kvinde der driver stedet sammen med sin indonesiske mand, fortæller os om stedet, mens vi drikker sodavand. Hun mødte ham på en rejse (surprise) til Bukit lavang og blev forelsket… Resten af historien giver sig selv, bortset fra, at hun flyttede hertil efter tsunamien, som jo ramte særdeles hårdt i denne ende af Sumatra. Det betød, at mange børn her var forældreløse. Den hollandske kvinde og hendes mand besluttede, at noget måtte gøres. De rejste til Holland og arbejdede triple jobs, for at skrabe penge sammen til at bygge en hjem til de mange forældreløse børn. Derefter gik alt et skridt af gangen. De lavede en smuk have, dejlige legeområder og et hjem til de mange børn, over 40 var de, i alderen 10- 16 år. Nu bor her 23 børn. I alt hvad hollænderen (desværre fik jeg ikke hendes navn) fortæller, kan man høre, at stedet her drives med kærlighed og omtanke. Fx bruger de ikke frivillige, som jo ellers kan være en god forretning, fordi de gange hvor de har prøvet det, har børnene givet udtryk for, at selv om de udenlandske unge kan bidrage med noget godt, så er det vigtigere at kunne ”være sig selv” i eget hjem. I stedet tjener de lidt penge på gummi og andre råvarer, modtager lidt donationer, har en sponsorklasse i Holland osv.

Det glæder mit hjerte at der findes mennesker som dem og det glæder mig, at se lykken i hendes øjne, mens hun fortæller om det gode hun og hendes mand gør.

I morgen skal vi på jungletur. 3 dage med 2 overnatninger.

 

Der er lukket for kommentarer.