Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 41 & 42. Afsted til kolde kolde Uyni, ikke min kop the……

dagbog d. 3. august dag 41 & 42.

Vi spiser og går igang med at pakke imens ungerne ser film. Vi pakker helt til kl er næsten 11, hvorefter vi går op på markedet for at købe en racerjakke til Peter. Sofus brokker sig igen, men tager sig i det…
Vi køber ind til frokost og spiser på værelset. Jan og Eline går på netcafe imens jeg skriver dagbog og ungerne leger. Bagefter tager vi i legeparken, hvor vi hygger os til kl fem. Vi har set nogle med en ispind og vil også gerne have en. Vi går fra bod til bod og spørger flere med ispind hvor de har købt den og de pegerd a også og Josse og jeg går rundt og rundt, indtil vi ser en mand stå med en lille fryseboks uden for hegnet til legeparken. Vi køber is til 3 B og bagefter ser vi noget cirkus som jo er på spansk og ikke noget vi umiddelbart kan få noget ud af. Vi tager en taxa hjem, som vi gjorde det herhen og henter vores bagage vil skal have med til Salar de Uyni inden vi tager den på gåben op af bakke til busstationen.
Busstationen er stor og ok. Vi står i kø i en mindre evighed for at få reconfirmede vores biletter, men heldigvis er vi i god tid og kan nå at spise aftensmad i et lille cafeteria. Der hvor vi købte rejsen sagde den ene at vi ville få mad i bussen, den anden at vi ville få snacks og under alle omstændigheder har vi jo kun købt fire biletter og får derfor kun fire gange snacks, så vi vælger at spise lidt i et lille cafeteria på stationen. Bussen er forsinket, men den er da okay, omend ikke så fin som den vi fik efter roadblokken mod Santa Cruz. Her ligger et stort tæppe på hver sæde og vi tænker at det nok er rigtigt, hvad vi har hørt at vi kan forvente is på INDERSIDEN af ruderne når vi nærmer os Uyni. Vi får en lille portion mad og en cola. Vi sidder lidt trangt da vi kun har fire sæder og da Jan hører at Eline og jeg taler om at Jan sagde da vi bestilte billetterne, at han da sagtens kunne sidde med et barn, men at det næsten altid ender med det er mig der gør det, laver han en liggeplads til Josefine ved hans og Sofus fødder. Natten er ulidelig lang. Flere gange holder bussen stille i lange tid og der bliver is på indersiden af vinduerne som ”lovet”. Vejen er en dårlig jordvej som får os til at hoppe i sæderne fordi det bumler ufatteligt meget og da solen endelig står op og kun børnene har fået sovet ordentligt, er vi overraskede over at ørken kan være endnu mere ørken end det vi har set omkring Puno og La Paz. Her er absolut INTET andet end jord, visne græstotter og buske og lamaer. På et tidspunkt møder vi nogle enkelte huse spredt med flere kilometers afstand. Og jeg fatter simpelthen ikke folk kan overleve her…..Forresten er Eline ret god i pressede situationer. Det har jo bumlet ufatteligt meget i nat og manden foran Eline og jeg, har trukket torsk i land det halve af natten. Da han endelig stopper sin snorken, begynder Jan bagved…. Pludselig griner Eline, og det er altså midt om natten. Hun er kommet i tanker om nogle af de der reklamer der lover at man kan blive rystet slank. Hun mener vi nu kan afprøve om det virkelig passer man kan blive slank af at blive rystet, for hvis det gør, må vi være ufatteligt meget slankere når vi når frem….. Jeg mindes en rædselsfuld bustur i Vietnam for knapt 2 år siden, hvor alles humør var dårligt. Da Eline pludselig begyndte at synge ”I’m a Barbiegirl”, varede det ikke længe før flere englændere sang med på den kendte Aquasang og humøret steg utallige grader……
Nå men det er smukt med den blå himmel og ørkenlandskabet som vi kun kan se igennem ruden fordi vi har lagt vores hænder på ruden til isen smeltede.
Vi når Uyni ved 9-tiden efter ca 14 timers kørsel, og vi ser på sidste del af turen udkanten af saltørkenen. Vi reconfirmer vores busbilletter til d. 6., går på offentligt toilet og køber vand til turen, hvorefter vi går igennem byen efter vores turarrangør. Vi er lidt forsinkede men regner ikke med de kører til tiden uden en gruppe på fem, så det tager vi med ophøjet ro og det med god grund. To piger der skulle følges med os er ikke dukket op og efter at have spist morgenmad på en lille restaurant og ventet yderlligere en times tid kører vi uden de to piger, som nu har mistet både deres penge og deres tur…..
Byen Uyni er forfædelig grå. Husene er lave og grå og gaderne uendeligt brede og lange. Godt der er den blå himmel til at give lidt farve…… Luften er kold selv om solen skinner, men da vi kommer ind i jeepen kan vi sagtens holde varmen. Vi kører ud til udkanten af Uyni, hvor der er en togkirkegård. Vi møder et par danske piger sonm vi taler lidt med og bagefter samler vi en kvindelig kok op. Vi kører mod saltsletterne og stopper på vejen ved et lille saltmuseum hvor man kan betale 5 B for at blive foograferet med en saltfigur. Det vælger vi nu fra, men jeg køber et par drømmefangere og sofus et raflebæger med terninger af salt.. Omkring museet er der bunker af salt som er udvundet af saltsletten og vi smager på det inden vi kører videre mod et salthotel, som ikke længere er i brug. Jeg ved faktisk ikke rigtigt hvorfor vi skal se det, for vi kan kun se det udefra og skal jo sove på et i nat….
Vi kører ud på selve saltsletterne og det er imponerende med de kæmpe hvide sletter. Vi falder i søvn på vejen til kaktusbjerget hvor der er kaktusser på mere end 10 m i højden,men ungerne er så trætte efter at have sovet i bilen at de først sætter sig på en saltstol og ikke vil med op af bjerget. Det ender nu med de mindste går med, omend Josse og jeg vender om på halvvejen. Kaktusbjerget ligger midt i saltørkenen og det er flot og imponerende, men stadig koldt selvom solen skinner fra en skyfri himmel. Vorers kok laver et måltid til os i bilens bagende og et gasblus på jorden. Vi får quinoa, tomat, agurk og noget kød, der måske er oksekød. Det smaget fint og vi kører videre imod vores salthotel, som viser sig at være meget beskedent og hundekoldt. Der er ikke gjort meget ud af udsmykningen og udefra ligner hotellet absolut ikke et hotel. Vores værelse har fire senge, som alle er lavet af salt, lige som væggene og gulvet. Heldigvis har vi lejet soveposer, men jeg frygter natten alligevel. Jeg har strømper, alpaccasokker, alpaccabenvarmere, T-shirt, to langærmede T.shirts- tynd fleece, tyk fleecejakke, alpacca sjal og hue på og jeg fryser alligevel. I morgen nat bliver det ned til 20 minusgr. Og jeg kunne rive hovedet af Jan når han bliver ved at trampe rundt i det…. Det var KUN ham der ville prioritere denne tur, vi andre ville hellere være fri pga. kulden og have brugt resten af tiden omkring Lima. Vi valgte at føje Jan fordi det her er så usædvanligt at det ikke findes magen til andre steder i verden, men det er godt nok træls at høre på når han driller os med vores manglende tolerance overfor kulden….
Efter vi har fået en kop the bliver vi tilbudt at gå med hen til en lille saltgrotte i nærheden af hotellet. Det koster 10 B og de er godt det ikke koster mere for grotten er godt nok meget lille og ikke særlig flot i forhold til de grotter vi har set andre steder i verden…
Da vi kommer tilbage får vi at vide at der er varmt vand i bruseren og alle undtagen børnene og jeg går i bad i den lille tynde stråle de kalder bruser. Jeg kan slet ikke udholde tanken om at skaulle have tøjet af i det iskolde hotel og da man ikke kan klæde om i selve badeværelset uden at få vådt tøj, skal man også smide tøjet i et lille rum foran badeværelset, hvor døren ikke kan lukkes…..
Vi får dejlig varm grøntsagssuppe til aftensmad og da jeg har spist suppe har jeg varmen så meget at jeg alligevel overvejer at gå i bad og da Jan ydemere tilbyder at jeg må låne et par ekstra vinterløbetights han har med, springer jeg til. Han er så sød og står klar med håndklæde mm. og senere da vi også har fået kylling og stegte kartofler og bananer, gør jeg Eline den samme tjeneste og står klar med hendes tøj da hun er færdig under bruseren….
Vi putter børnene med alt tøjet på i soveposer og lamatæpper og de falder snart i søvn imens vi spiller lidt kort inden vi gør dem følgeskab.
Vi sover jo ikke ligefrem godt, men selvom vi har fået fire senge deler Eline med Sofus og jeg med Josse, hvilket betyder at vi kan holde varmen. Ud på morgenstunden opdager vi at det slår gnister når vi bevæger os pga. den tørre luft…

Der er lukket for kommentarer.