Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 41 & 42. Uyni stedet, hvor snot bliver til is, har jeg valgt det?

Dag 41 & 42, d. 03. & 04. august.
Vi får spist morgenmad og får packet de store sække som vi vil efterlade, sammen med den ekstra sporstaske vi købt og guitaren, vi er endnu ikke færdige med at købe ind, så det ender nok med at vi skal have købt en ekstra taske mere, gad vide om vi kan have det hele med i flyet, men mon ikke det går, jeg mener vi må have 20 kg. plus håndbagage pr. person og da vi kun har haft 3 store sække med hvoraf den ene vejede under 10 kg. går det nok, det er mest guitaren jeg er bekymret for, jeg er ikke meget for at få den vejet ind sammen med de store sække, så den skal med i kabinen, men vi må se, hvad man må og hvad man kan, når vi kommer dertil.
Vi får ligeledes pakket de små sække med det ekstra tøj vi skal have med til Uyni, det er jo et koldt sted, så lange ”lyn” mv. bliver pakket ned, gad vide om det tøj vi har med, er nok til at modstå kulden, Hanne minder jo lidt om en lørdagskylling godt forfrossen temperaturen sniger sig under 05 grader celcius, det er helt klart for min skyld at vi tager dertil, ellers var vi nok taget hurtigere til Lima eller omegn og havde slænget os under solen, godt det ikke blev sådan, vi har jo haft badeferien i Santa Cruz og badeferie kan man jo altid tage på.
Vi pakker næsten indtil middag, så går vi ud og finder en sejg Ferrari jakke til Peter, vi får spist og Eline og jeg går på jagt efter en i-cafe, med en tålelig hastighed, vi finder nu ikke nogen, der er speciel hurtige men det går, der skal tjekkes lidt mail mv. hjemmesiden bliver ikke lige opdateret i dag, da jeg ikke har fået kopieret dagbøgerne og på den memorystick jeg har med.
Så får vi tjekket ud, vi får fyldt alle taskerne ind i deres ”storage-room” og forklarer at vi i eftermiddag kommer og henter alle de små sække igen, det er ok, vi har også afleveret et stykke papir, hvoraf det fremgår at vi gerne vil reservere et værelse til når vi kommer retur fra Uyni, ikke noget med mundtlige aftaler, da det jo svipsede sidst.
Så er det ind i en taxi, vi kender nu prisniveauet efter at have kørt ufattelig langt sammen med Marcos forleden og kun være kommet af med 30 & 25 bol., så jeg tilbyder 10 bol., hvilket er en vild overpris, men så snart det er gringos på egen hånd, uden en lokal i bilen, så er det dobbelt op eller mere.
Da vi kommer til parken er der en lang kø, men efter forholdende går det faktisk hurtigt med at få den afviklet, det er jo søndag og mange familier har besluttet sig for at have en eftermiddag der, ungerne har glædet sig til igen at kunne prøve den store brede rutchebane som findes her, i dag er der pustet hoppeborg op og der er også stillet en karrusel op, de koster begge ekstra, borgen koster 1 bol. for 3 ture, det er én af dem med rutchebane, karrusellen koster 2 bol., indgang for ugerne til parken er 1 bol., så der bliver taget ved her og der er ingen forskel på gringos og lokale.
På et tidspunkt ser ungerne og Hanne nogle, der spiser is, der bliver ikke solgt is i parken, de finder ud at der igennem hegnet bliver langet is denene vej og penge den anden, så de får købt nogle is.
Bagefter går vi hen til en cirkusforestilling som finder sted på en arena i den ene ende af parken, det er kun noget klovne noget, det er hele er på spansk, så vi kan ikke grine med de rigtige steder, da klovnerne ikke er proffesionelle men mes bruger sproget som jo er spansk, nå vi bliver da underholdt i 10 – 30 min., hvorefter de sidste ture skal tages i rutchebanen.
Så prajes der en taxi til hjemturen, vi når hotellet, får vores små sække spændt på ryggen og går mod busstationen som ligger 10 – 15 min. i gå afstand fra hotellet.
Vi får byttet vores voucher til billetter, vi ser et par danskere men får ikke snakket med dem, inden vi skal afsted kan vi lige nå at indtage lidt varm mad i et lille cafeteria i den ene ende af den forholdsvis store og moderne busstation.
Så bliver bussen klar, den er ikke så luksuriøs som den vi endte i efter nattevandringen sidst, men ganske fin, med tilpas afstand mellem sæderne, Josse sidder hos Hanne og Eline og jeg overhører en samtale mellem de 2, der nævner mig og noget med at spare en plads og jeg har sagt …..”bla. bla. bla” og nu ender de med hende, jeg går redt en intermistisk seng op mellem sæderne, det kræver et par ”lamaer” så Hanne og Eline må afgive deres det ene, det gør de gerne for at slippe for Josse, nu ligger hun på gulvet foran Sofus og jeg og har den måske bedste plads i bussen, selv ved et evt. sammenstød.
Det bliver koldere efterhånden som vi komm er nærmere Uyni, vi skal jo køre i 12-13 timer så der er langt derhen, vi kører på/i Alto planoen, her er barskt, vinden blæser og alt er grå eller jordfarvet, her bor ikke mange mennesker og her er koldt, der kommer is på indersiden af ruderne i bussen så for at se må man tø isen op med en hånd eller lign., det tager ca. 14 timer før vi ankommer og det sidste stykke vej er kørt på deres nogle steder udmærkede grusveje, denne her var dog ikke udmærket det sidste stykke, vi burde have haft udleveret nyrebælter, jeg tænker på den eller de chauffører som kører på disse ruter med de dårlige veje, deres indvolde må være fæstet godt for at kunne overleve den ene tur efter den anden, vi overlever nu også denne tur, da vi ankommer skal vi have reconfirmed vores returbilletter, det får vi og vi går mod det selskab som skal køre os rundt.
Vi ankommer i god tid, trods busforsinkelsen og får at vide at vi sagtens kan nå at indtage morgenmad, det tager længere tid end forventet og vi kommer nogle minutter senere end aftalt, her får vi at vide at bilen er ved at blive gjort klar og de vil se om 2 piger som har købt og betalt for turen når at komme, de er nemlig ikke dukket op endnu, de kommer aldrig og vi har nu Toyota Landcruiseren for os selv, det er kun os chaufføren og en kok som vi henter på vejen, der fylder bilen op, det betyder at vi kan have alt vores baggage, på nær de soveposer vi har lejet,inde i bilen, det gør det lettere at have nok drikkevarer mv. ved hånden.
Så går turen ellers i gang, først kører vi ud til en togkirkegård for gl. damplokomotiver mv., her får vi kontakt med 2 af de danskere vi så på busstationen i La Paz, det er 2 søstre fra nordjylland, de er afsted i 6 uger og har bla. være på Cuba som de syntes vildt godt om og beskriver cubanerne som nogle varme imødekommende mennesker, de boede også på noget bed and breakfast om kom på den måde tættere på de lokale, da det typisk var hos lokale familier, de drager hjem samme weekend som os, vi ønsker dem forsat god tur og kører mod en by, Colchani, der lever af at udvinde salt fra sletten, der bliver indkøbt lidt forskelligt drømmefangere samt et raflebæger med terninger, det sidste udført i salt.
Så kører vi forbi et salthotel som er inaktivt, jeg har læst i LP at det er ulovligt opført og at man derfor ikke skal støtte det, der er ikke noget man kan her, så jeg forstår ikke at vi holder her, vi går en tur rundt om bebyggelsen og sætter os i bilen igen.
Herefter går turen mod en ”ø” midt i al saltet, øen er kendt for sine mange kaktusser og det forstår man, her er kaktusser på op til 12 m. højde, det er nogle ordentlige krabater, de sætter først blomst når de er 40 år gamle, det er lidt western agtigt, man skal betale for at gå en rundtur på øen, det gør vi, Eline gør dog ikke alligevel, da hun ikke gider, teenagere – hvor jeg dog ikke altid forstår dem, jeg kan ikke huske at jeg selv var så inaktiv, som jeg til tider oplever at hun er.
Josse må give op efter nogentid, hun kunne sikkert sagtens have gået med det sidste stykke, men Hanne vælger at gå tilbage med hende, for at undgå at hun bliver vrøvlet, hun er ellers den, der må have sovet bedst og længst i bussen, men hun kan hurtigt få ondt af sig selv, når der skal gåes lidt, nå pyt Sofus og mig går selv rundt blandt de store kaktusser, vi får taget et par billeder undervejs, da vi kommer tilbage til de andre, er maden næsten klar, kokken står bag bilen med gasblus og kokkerer, jeg går lidt rundt for mig selv og tænker at det ville være oplagt at ”skyde” en sommerkollektion med badetøj her, er er ingen vand, men alligevel, tror jeg det ville kunne se fedt ud, med det rigtige setup.
Til frokost er der guinoa, noget grønt og noget kød som vi tror er oksekød, guinoaen smager ikke rigtigt at noget, der er ikke min kop the og den eneste i familien, der rigtig bryder sig om det er Hanne, vi får dog spist os mætte alligevel og gør klar til at køre herfra.
Turen går nu mod det salthotel, hvor vi skal overnatte,det er basic så det vil noget, hotellet ligner ikke noget hotel, her er ikke hyggeligt, der intet gjort for at gøre det tiltrækkende, det ligger op mod et lille bjerg, vores chauffør prøver at fortælle os at der er en hule som vi kan se mod betaling, den er ikke imponerende og kan ikke anbefales, man mister ikke noget ved ikke at have set den.
Tilbage igen, ind på værelset, sengene er lavet af salt, der er salt på gulvet, murstenene er lavet af salt, vinduesrammerne er lavet af kaktus, lyset virker ikke på værelset, jeg gør opmærksom på det, det er åbenbart lavet sådan at kun halvdelen af hotellet er koblet til det batteri, som lades af solceller, resten er på en generator, som endnu ikke er startet, da den startes, er der også lys på vores værelse.
Vi får at vide at man kan tage varmt bad, jeg tager som den første i familien et varmt bad, de andre skal ikke nyde noget, det er nu dejligt bagefter, der er selvfølgeligt koldt når man lige har smidt kludene, men når man har stået under den meget tynde stråle varmt vand, fået sæbet sig ind og vasket håret og skyllet det hele af igen, er man som født på ny og man ænser ikke på samme måde kulden, formentlig det samme som når man i frostgrader hopper i en opvarmet pool, Hanne og jeg har tidliger været på skiferie i Bad Gastein og her havde de et Felsenbad, med pools opvarmet af varme kilder, vi kan den sidst dag for mulighed for noget lignende her og jeg glæder mig allerede.
Vi får spist og Hanne har nu fået så meget varme at hun har mod på et bad, jeg hjælper til med håndklæde osv. og hun er godt tilfreds, da huner færdig med badet, hun overtaler Eline til også at få et og hjælper hende.
Bagefter får vi puttet unger og sidder og spiller lidt yatzy og kort, bagefter kryber vi også til køjs, den ene sovepose kan ikke lynes, den tager jeg, her er koldt ikke frostgrader indenfor, men det må være tæt på, luften er så tør og det gnistrer nede i soveposen når man bevæger sig, jeg har aldrig tidligere oplevet så meget statisk elektricitet, jeg falder hurtigt i søvn.

Der er lukket for kommentarer.