Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 44 & 45. Farvel til kulden og hjem til varme, varme bade….

Dagbog d. 6-7 august, dag 44 og 45

Vi står op kl 4.30 i bidende kulde og jeg skal love for det ikke er en fornøjelse at gå på toilet. Ungerne fryser som små hunde selvom vi pakker dem ind i soveposer imens vi venter på chaufføren, der bakser med at låse bilen op. Jan må komme ham til undsætning og jeg trøster kolde trætte børn og ser på den ufatteligt smukke stjernehimmel. Den ligner den på øen i titicaca. Vi kan se MANGE flere stjerner end vi kan derhjemme. Imens vi venter ser jeg at alle andre pakker deres rygsække. Vi har forstået at vi kommer tilbage hertil, men nu går det op for mig at vi har misforstået det og jeg får travlt med at pakke og når LIGE at blive færdig da vi skal køre. Selvom vi igen har pakket os alle ind i soveposer, piver Josefine af kulde og ingen af ungerne vil ud af bilen da vi når geiserne, hvis damp vi mærker og ser i mørke fordi solen endnu ikke er stået op. Da vi efter ialt ca 1½ times kørsel når de varme kilder græder Josefine. Kilden, den største, er indrammet af en lille kant, som laver et bassin. Vandet er badekarsvarmt men det fryser mindst 10 gr udenfor og der er ikke meget varmere i det lille cafeteria der ligger ved kilden og P-pladsen. Jan går om i et omkædningsrum og skifter til badetøj, inden han går i badebukser ned til kilden der vel ligger 20 m væk. Jeg gyser, men Sofus spørger, hvornår han skal have badetøj på, så jeg efterlader Eline og Josse, indpakkede i soveposer, i cafeteriet, imens jeg følger Sofus ned til kilden, hvor Jan med et sagligt smil plasker rundt. Sofus piver ikke, da vi lynhurtigt tager tøjet af ham og sender ham i vandet. Han ligefrem jubler over hvor dejligt det er, men hverken jeg eller pigerne kan overtales til at smide tøjet i den kulde. Sofus får vådt hår, der omgående fryser til is, men han fryser ikke i varmen fra kilden. Der kommer flere og flere rejsende til og nogle klæder bare om ved kanten eller går nøgne i vandet. Josefine græder nu så meget i cafeteriet på skødet af Eline at jeg gør hvad jeg kan for at overtale hende til at komme i vandet, men hun vil ikke. Jeg bærer grædende Josse, indpakket i sovepose, ned til vandet og tager sko og strømper af hende så hun da i det mindste kan varme tæerne, men hun skriger imens Sofus venligt pøser vand over hendes kolde tæer. Hun får sko og strømper på og bliver afleveret hos Eline, så jeg kan hjælpe Sofus med frossent hår i tøjet. Han fryser slet ikke under processen, selvom hans badebukser fryser til is, i samme øjeblik jeg lægger dem på en sten.
Vi får tørt brød, kolde pandekager, drikke yougurt m/cornflakes uden mælk og te til morgenmad. Udenfor cafeteriet står kokkene fra jeepene i rækker og steger pandekager i kulden. Desværre kan pandekager i det det her vejr ikke serveres varme, de bliver kolde så snart de har forladt panden.
Vi spiser og det hjælper lidt på Josse. Sofus og Jan laver high five med hinanden og fortæller igen og igen hvor dumme vi var at vi ikke hoppede i. Hvem er de eneste der ikke fryser nu? Drengene…
Vi kører videre imod den grønne sø som først fryser ved over 70 minusgrader og vi ser også en rød sø igen. Vi kører tilbage imod kildestedet, men nu hvor solen er kommet op og vi er tøet nok op til at have lyst til at smide tøjet, er der desværre kun tid til at tisse, ikke til at bade.
Vi kører imod vores frokoststed af skrækkelige veje. Jan skal tisse og er helt gul i øjnene da vi endelig når frem til en lille bitte flække, som ligge i ren ørken omgivet af bjerge og flotte klippeformationer. Der løber en lille bæk ved udkanten af den lille by og der sidder en ung kvinde og vasker tøj i vandet. Omkring går der lamaer som vi prøver at klappe imens vi venter på kokken laver mad ved det lille hus vi er holdt ind ved. Desværre er lamaerne for sky. Eline og jeg går en tur i den brune og grå by, hvor der hænger bolivianske flag ved næsten hvert eneste hus. Mange har spisehuse, hvor kokkene fra jeepene kan lave mad og der er toiletter overalt i byen, som man kan benytte imod betaling på 1 B. Vi spiser ris, tomat, agurk og tun fra dåse inden vi kører videre. Vi ser endnu en masse lavaformationer, men kører ellers resten af eftermiddagen imod Uyni. Jeg fotograferer et skilt der advarer imod lamaer der krydser vejen. Børnene er trætte, men klarer den lange bumlede køretur utroligt flot. Klokkenn er vel omkring 5 inden vi når Uyni. Sofus har grædt lidt over at vi ikke kan komme hjem i dag og vi tæller nætterne og dagene igen, inden vi pakker bilen ud. Damen fra det bureau, der har arrangeret turen mener ikke vi allerede har betalt for lejen af soveposerne og da vi ikke kan bevise andet må vi betale igen. Desuden giver vi chaufføren og kokken 50 B i drikkepenge. Vi går op og reconfirmer vores billetter til lokalbussen IGEN og går ud for at finde et pizzaria. Dem er der masser af her,pga de mange turister, der hver dag kommer på gennemrejse. Så snart solen er nede er her hundekoldt, men vi finder et nogenlunde pizzaria hvor vi spiser alt for dyre pizzaer og børster tænder, imens vi venter på at vi skal være ved bussen ½ time før afgang. Om jeg begriber man altid skal ankomme ½ time før. Vi bliver jo aldrig lukket ind før tiden alligevel, jeg brokker mig lidt imens Eline beder mig holde mund og tænke på at dette er den sidste bustur i Bolivia..Tak Eline og da vi ser at bussen ikke er af de værste og at der oven i købet er lamatæpper til hver passagerer er vi lettede. Busturen hjem går ualmindeligt fint og selvom benpladsen her er yderst sparsom får Jan lavet en “seng” til josefine på gulvet og han deler igen pladser med ungerne. Da bussen nærmer sig La Paz får jeg pludesig ulidelig ondt i maven og skal på toilettet, så da bussen endelig holde lader jeg Jan og Eline om bagage og unger og styrter ud på toilet. Vi piger har et problem med toiletforholdene på sådan en tur her og det må jo næsten ende med dårlige maver når vi holder os i flere dage af gangen….
Vi tager en taxa hjem og jeg tror jeg skal dø, lige indtil vi har fået vores værelse og jeg har fået et dejlig varmt bad. Ungerne ser film imens Jan afleverer vasketøj, checker mail osv og jeg skriver dagbog…

Sofus og Eline er ikke uden for en dør hele dagen. Eline tager sig en lang middagslur og Sofus leger med legoklodser. Resten af os gør dem selskab det meste af dagen, men vi er dog lige ude en tur for at købe musikinstrumenter, som den der sjove én vi så på musikmuseét. Josefine får en lille tromme som den vi kender fra ”karate kid”. Jan siger vi kan have ALT med hjem, men jeg ved nu ikke…..
Til aftensmad går jeg ned og shopper kylling, avocado, frugt mm og gør det hele klar derhjemme. Til gengæld går Jan efter vasketøj kl 8 pm og det er jeg glad for, for der skal jeg have varme bad nr 2 og da Jan kommer hjem, sover jeg og det bliver jeg ved med lige til den lyse morgen…Forresten har vi også holdt slik-filmaften fordi Sofus mener det vil gøre ventetiden lettere hvis vi holder fredag både torsdag og fredag…

Lige et par iagttagelser jeg skal huske:
– Udenfor alle banker står der bevæbnede vagter.
– Her er mange fotokopibutikker hvor selv TAM-lufthavnskontoret og vores store hotel går hen og får kopieret.
– Man kan gå til en ”maskinskriverske” hvis man skal have renskrevet et brev. De sidder på gaden med deres gammeldags skrivemaskiner og skriver for folk…
– Jeg forstår godt at her så meget gang i den både dag og aften, til trods for kulden, for her er næsten lige så koldt indenfor som udenfor.
– Her på hotellet serveres cocablade til cocate til morgenmad.
– Handlende checker ALTID pengenes ægthed ved at holde dem op i lyset, inden de tager imod betaling.
– Selv på firemandsværelser får man kun tre håndklæder og de bliver IKKE skiftet hver dag…
– Næsten alt her er billigt, men importerede varer såsom mærkevareslik, importeret ost og pålæg, mærket økologisk osv. er næsten samme priser som i DK. Lego og fisher price som vi kun har set nyt i en enkelt butik er endda dyrere…

Der er lukket for kommentarer.