Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 47. Farvel La Paz og velkommen til Lima.

Dagbog d. 9, august dag 47

 

Vi står tidligt op. De andre gør nar fordi jeg vil så tidligt op, men vi bruger nu som sædvanligt al tiden alligevel.

Vi spiser og går ned med vores stopfyldte tasker. Jan har allerede afregnet, men lige da vi skal til at forlade hotellet siger den venlige dame ved skranken at vi skal betale 10 B ekstra. Det forstår vi ikke, men hun forklarer at den “dovne” morgenmadsdame har sagt at vi skal betale 10 B akstra for morgenmad, fordi vi jo kommer fem og spiser. Jeg siger at vi hele tiden har givet 280 pr. nat og at det hele tiden har været incl. morgenmad. Damen insisterer og da Jan hiver vores allersidste penge op, en 100 B seddel, siger damen at den kan hun ikke give tilbage på. Vi forklarer at vi jo er på vej ud af Bolivia og derfor ikke har andre penge og så sender hun guddøddemig piccoloen afsted for at veksle. Vi står allesammen stablet op med tasker og store tunge rygsække…. Jan bliver tosset og den eneste grund til jeg ikke også bliver det synligt er at jeg ubevidst bliver mere rolig når Jan bliver umulig….

Vi prajer en taxa, som vi får lidt billigere nu da vi har prøvet at køre med en lokal, Marcos; og ved hvad en taxatur skal koste.

Jan har boardet os til flyet hjemmefra og vi slipper for at stå i kø i lufthavnen, men kan bare aflevere vores bagage, bruge de sidste håndører og gå igennem sikkerhedschecket. De er noget mistroiske omkring Jans guitar og holder ham tilbage og ridser og skraber i guitaren så den får et hul i sig. De har ingen narkohunde og det virker helt latterligt. Vores bolivianske instrument der er lavet af en hul kaktus og ligger i guitartasken værdiger de ikke et blik, trods det, at det da ville være et meget mere effektivt narkoskjulested. Nå, men vi kommer på flyet som er fint og nyt. Turen varer kun ca 1½ time. Vi ankommer Lima og får alt vores bagage. Vi er lige ved at blive nervøse, men endelig kommer den sidste taske da kørende. Da vi skal ud, skal vi pludselig til at udfylde papirer på os alle igen om hvorvidt vi er gift, hvad vi arbejder med osv. Alle steder har de taget kopier af vores pas. Vi spørger os selv hvad de dog bruger alt det papir til og ikke mindst hvordan de opbevarer det, det virker jo helt skørt. Nå, jeg har hørt at man kan opbevare bagage i lufthaven og efter at have styrtet lidt rundt imens vi småskændes, finder vi endelig bagage opbevaringen der koster væsentligt mere end beskrevet i LP, så vi dropper det og går ud efter en taxa. En chauffør byder sig til, men han har ikke skilt i forruden og så bliver jeg jo mistroisk. Han viser mig sin taxalicens, men alle steder advarer de imod fuskerchauffører, endda i lufthavnen, men de andre er irriterede på mig og stiger ind i taxaen og jeg følger med. Chaufføren bakker ind i en anden bil på vej ud af lufthavnen. Det klares ved at de skælder hinanden højlydt ud og kører videre. Nå ja, de fleste biler har jo buler alligevel og Jan mener at have læst at 7 ud af 10 biler i Lima er taxaer. Det samme eller mere gør sig vist gældende i La Paz, for der er næsten ingen P-pladser i byen….

Nå, chaufføren fraråder os at søge bolig i Lima centrum. Han siger det er alt for farligt og usikkert. Der vrimler det med tyve og banditter og man kan ikke færdes sikkert om aftenen. Han syntes i stedet vi skal tage til Miraflores som vi også boede i sidst. Vi vælger at høre på ham og spørger om han kan anbefale noget til omkring 40 usd. Han viser os en brochure fra et ret fint hotel med pool og det hele. Vi kører i Limas smog langs kysten imod hotellet. Der er surfere i bølgerne og vi kan tydeligt se da vi nærmer os det fine kvarter. Jeg spørger chaufføren om solen nogen sinder skinner igennem smoggen og han ryster på hovedet og forklarer at Lima altid er dækket af smog. Temperaturen er vel omkring 18-20 gr. og luften er meget fugtig som en stor kontrast til La Paz´s ulidelige tørre luft, som fik vores hår til at flyve, vores læber til at sprække og vores hud til at rynke og skalle. Chaufføren griner da han hører at DK har omkring 5 mill. indbyggere. I Lima er der omkring 9 mill……Hotellet ligger ud imod en stor trafikkeret hovedvej og et stykke uden for Miraflores centrum. Jan går ind og får vist et værelse, som han opfatter koster 48 usd for 4 senge. Jeg spørger Jan om der er pool og det siger han ja til.Vi begynder at bære bagage ud af bilen, da chaufføren siger det koster 80 usd og vi begynder at pakke i bilen igen. receptionisten kommer ud og foreslår 60, men vi siger at det er for dyrt. Chaufføren spørger om vi vil give 50 og det siger vi ja til. Så forhandler han og kommer ud og siger at 50 er ok. og incl morgenmad. Vi pakker ud igen og bærer ind, da jeg får øje på poolen, der er UDEN VAND. Jeg siger at så syntes jeg altså vi skal køre ind til Miraflores centrum og finde et sted. Det her område er jo slet ikke hyggeligt, med den store vej og hvad skal vi dog her, hvis der ikke engang er en pool, når vi ved vi kan finde mindst lige så billige (og selvfølgelig ikke lige så gode) hoteller i centrum? Jan bliver vred og Eline lige så. De syntes jeg brokker mig og jeg syntes det er latterligt at bo et træls sted, når vi med lethed vil kunne finde noget, der ligger meget billigere. Vi skændes højlydt hele vejen op af trappen til et værelse med kun 3 senge. Jan fik fremvist ét med 4….. Jeg er tosset på Eline og Jan og de syntes jeg er rædselsfuld. Sofus bliver ked af at vi skændes og syntes jeg skal være glad for det dejlige værelse, som faktisk ER ret dejligt og hotellet er rigtig fint med græsplæne, pool (uden vand), træningsrum, vaskemaskiner osv. Jeg spørger Sofus om: “Hvis du nu gik ud for at købe en bluse, gik ind i en butik hvor du kun fik fremvist bluser du ikke brød dig om, ville du så købe en bluse i den butik, eller vælge en butik med pænere bluser?” Sofus svarer at han da er ligeglad med hvordan hans tøj ser ud. Jeg prøver historien igen med computerspil og han fatter pointen men nægter at hoppe på krogen og siger at han altid ville være frisk på at afprøve om et spil ville være bedre end først antaget……

Vi genopretter den gode stemning og går ned for at se på den tomme pool og haven, inden vi begiver os på gåben op imod Miraflores centrum, hvor vi boede sidst. dengang havde vi ikke tid til at se på bydelen og legepladsen i parken var aflåst. I dag er her livligt og fuldt af børn på legepladsen i den fine park, med mange siddepladser og flotte blomsterbede. Eline kalder mig mormor da jeg kommenterer den flotte burgonvilla. Omkring parken er der masser af trafik og mennesker og der står malere på rad og række med deres malerier, ligesom langs Seinen i Paris. Eline vil gerne spise kinesisk. kl er ganske vist 15, men vi har kun fået en lille tør croissant i flyet til frokost og er sultne,så Eline og jeg går en runde om den store park, imens Jan bliver hos ungerne på legepladsen.

Vi finder kun semikinesiske der ikke ser indbydende ud. Desuden er der KFK, Mac D, Burger King, Dunkin donuts og flere andre kendte kæder.

Vi vender tilbage til legepladsen og diskuterer hvad vi så gør. i Lima centrum er der en kinesisk bydel med mange kinarestauranter, men der er vist næsten 10 km derind og for langt til vi kan gå. Desuden er det et usikkert område efter mørkets frembrud. Vi foreslår Eline at hun vælger, hvor vi skal spise nu og at vi så spiser kinesisk til frokost imorgen, når vi alligevel er i centrum for at se Plaza de Armas og kirken med katakomberne. Eline indvilger og hun vælger storsmilende at vi skal spise på Mac D, hvilket hendes små søskende er yderst tilfredse med. I modsætning til i Thailand ligner burgermaden her den vi kender fra DK og ungerne hygger sig i legerummet. bagefter påstår Josefine at vi har LOVET at de kunne prøve legepladsen igen senere. Det har vi vist ikke, men Eline og jeg tager plads på kunstgræsset på legepladsen imens Jan går hen for at handle ind til lidt sen aftensmad og få printet vores boardingpass til i morgen. Børne hygger sig SÅ meget på karrusellen med de andre børn og her ser sproget ikke ud til at være en hindring for at have det hyggeligt. Eline og jeg taler hyggeligt sammen om mormor og morfar, Heinrich og hans familie. Da vi går fra parken har et par “sølvstatuer” eller “sølvmimere” taget plads og vi står lidt og ser på, hvor dygtige de er. Imens Jan lige er inde i en butik spørger et par fnisende præ-teenagere og deres mor om de godt må tage billeder af os. Jeg forsøger at undslippe, men de ender med at få billeder af os alle sammen, imens pigerne efter tur lægger armene om os og får taget billeder.

Vi går hjem og skriver dagbog og jeg tror vi går i haven for at spise aftensmad senere….

Der er lukket for kommentarer.