Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 47. Farvel til solen goddag til smog’en.

Dag 47, d. 09. august.

Så blev det dagen da vi skulle tage endelig afsked med La Paz og Bolivia.

Hanne vil som sædvanlig op før en hvis herre får sko på, så jeg har sat mit ur til at vække os, just in case, det er endnu ikke sket på denne rejse at jeg ikke er vågnet får uret har ringet, det sker heller ikke denne gang.

Jeg glæder mig til at komme hjem, hjem til alt det vi har savnet, et spil squash, en arbejdsdag, rugbrød, mælk (ikke uht eller mælkepulver), en gåtur i byen, et besøg hos venner og familie, ja alt det man ikke kan når man har valgt at være væk i 7 uger, 7 uger mine damer og herrer er lang tid, man får virkelig trukket stikket ud og når man stresser mens man af sted, hvis man da gør det, er det ikke over det manglende arbejde, men mere over børnene, der ikke kan sidde på deres flade mens man er på restaurant, Sofus der for gud ved hvilken gang lige skal røre ved et eller andet ulækkert, der med garanti indholder flere bakterier osv. end et dørhåndtag på hovedbanegården eller lign., det bliver også underligt at vende hjem, hvad er det lige mine password er til alle de forskellige programmer mv. som jeg bruger på mit arbejde, nå jeg dvæler nu ikke meget ved disse tanker mens jeg er på rejse, men lige nu trænger de sig på, jeg sidder og skriver om gårsdagen her i flyveren, så dette er skrevet på lokaltid kl. 0813 – ? over det Atlantiske Ocean i en højde af 10972 m ved en hastighed på 1126 km/t med -47 grader celcius uden for vinduet, , vi har nu ca. 1700 km. tilbage og det tager ca. 2 timer inden vi er i Amsterdam, hvor tiden lige nu er 1113 , jeg har netop talt med Hanne om det at flyve kontra det at køre i bus, vi har jo kørt med bus på stræk, der har varet mere end 13 timer, vi er begge enige om at bussen er mere komfortabel at rejse med end fly, også når der skal krydses grænser, her mærker man ikke terrorrens grimme ”ånde”, der gør at man skal tømme sine tasker for drikkevarer osv., her tager det ikke op til 2 timer at få tjekket bagage ind, komme igennem sikkerhedstjek osv., her sidder man ikke altid som sild i en tønde, det gør man heller ikke altid fly bevares, men i fly er en VIP/1.st. class ikke noget der er inden for vores økonomiske rækkevidde, så det er ”monkey class”, hvor der ikke er meget plads, jeg er ikke sikker på at Sofus, Eline og Josse er enige i betragtningerne, de ville savne computerspillet, filmene, musikken atmosfæren osv. ved flyveturen, men de vil sikkert som mig gerne undvære al ventetiden mv. i lufthavnene.

Nå, nok om nu, vi får spist morgenmad og jeg går efterflg. ned for at få afregnet de 2 x 280 bol. pr. nat.

Da vi efter at have tømt værelset står med al vores pikpak og er klar til at gå ud og praje en taxi, siger de i receptionen at vi skal af med yderligere 10 bol., for en i h……, hvorfor kunne de ikke fortælle mig det, da jeg afregnede, her står vi og er klar til at gå, med alt vores grej, jeg bliver stiktosset, for det første har jeg ikke aftalte penge, jeg brugte de sidste småpenge da jeg afregnede, da de ikke kunne give tilbage, så jeg stikker hende en 100 bol. seddel, aarhhh siger hun så, for fa….. siger jeg så, hvad forventer du, jeg sender Hanne & Co. ud for at praje taxien, mens piccoloen bliver sendt i byen for at veksle min 100 bol. seddel, således at jeg kan få 90 retur, lige før han kommer tilbage, komme Hanne og siger de har fået en taxi og fået forhandlet prisen ned i 40 bol., selvom den vel ikke burde koste mere end 25-30 bol., hun er ikke den skrappeste forhandler og lægger altid for blødt ud,men 40 er stadig billigere end de 50, som er standardtakst for udlændinge. Jeg får byttepenge og iler mod taxien som er ved at blive proppet med vores tasker.

Vi har nu ret meget med efterhånden, en ektra sportstaske samt en guitar incl. et kaktusrør med korn eller hvad det nu er i, i et guitarhylster/-taske, vore 3 store rygsække, de rnu er fyldt helt op, samt vore 5 små rygsække, der ligeledes er fyldte, hertil kommer en plastikpose samt 2 kameratasker og 2 bærbare i egne tasker, så der stuves, det er godt vi ikke flytter os med alt grejet, hver dag…..

Taxien holder hele vejen til lufthavnen og vi takker og bukker og betaler 40 bol. til den venlige chauffør.

Vi har ikke fået et billede om aftenen ud over La Paz, en ren forglemmelse, det er et prægtigt syn ud over dalen, hvor alle husene lyser op som stjerner om aftenen, det ærgrer mig at vi ikke selv har fået taget billedet, jeg beder Hanne om hun ikke kan finde et postkort, selvom jeg har billedet af det inde i hovedet.

Vi får brugt de sidste håndører og får tjekket ind, det går stærkt, i sikkerhedskontrollen borer en medarbejder hul i vores kaktusrør/-instrument, for at se om der skulle gemme sig kokain mm., intrumenterne bliver kørt gennem scanneren flere gange inden vi bliver sluppet videre, jeg forstår ikke, hvorfor de ikke gør brug af hunde, de ville signalere at de gør en indsats mod drugs, det her er latterligt, han borer lidt og slikker så på borestøvet, vel i håb om at få sin daglige dosis coke, nå spøg til side, jeg er bekendt med at Hanne skriver at det var guitaren, men det var nu mest kaktusrøret, der var i søgelyset, vi kommer igennem, alt i alt er det gået hurtigere, meget hurtigere end forventet, vi har betalt 25 US$ i lufthavns tax pr. billet, så det koster at flyve, fremfor at tage bussen, det går så også lidt hurtigere…..

Det er en lille Airbus vi skal flyve med, det er tydeligt at det er et nyere fly end den store Boing 777-200 som vi skal flyve til Europa i, det hele er gennemtænkt og der er mere plads til ben osv.

Det er kun en kort flyvetur på 1½-2 timer, så vi får lige en/et lille snack/mellemmåltid i flyet og kan lige nå at få den/det fortæret inden vi lander.

Vi venter i en rum tid på vores bagage, jeg har udfyldt immigrationspapirer mv. hjemmefra, fik det printet sammen med billetterne, nu står de så og vil have endnu flere papirer udfyldt, jeg skummer og vi udfylder, jeg lærer aldrig nogensinde at sætte pris på dette bureaukratiske p.., hvad fa…. bruger de alle disse data til, statistik og målrettet markedsføring, jeg ved det ikke, det virker hul i hovedet og er en torn i øjet på turisterne, vi tjekker om hotellet i lufthavnen er for os, ud fra bygningen at dømme er det nok ikke, nope priserne på værelserne starter ved 325 US$ pr. nat, så tjekker vi om opbevaring af bagage i lufthavnen er for os, med en pris på 10 US$ pr. skab, vi skal bruge 3-4 skabe til de store sække og en sportstaske, det er hvad en overnatning ca. koster, så det dropper vi også, vi går ud mod taxierne, en chauffør kommer os imøde, han vil køre os til byen for 10 US$, han anbefaler dog ikke Lima centrum, men mener at vi i stedet skal bo i Miraflores, det gjorde vi også sidst, grunden til at vi denne gang vil vælge centrum er at vi godt lige vil se os lidt rundt og måske besøge en kirke, katakomber mv., vi lader os dog overtale, specielt da han viser os det hotel han vil anbefale, han har fået at vide at vores limit ligger på ca. 40 US$ pr. nat, jf. pamfletten som han viser, har hotellet svimmingpool, så kunne ½ dag evt. tilbringes her, specielt ungerne ville være begejstrede.

Da vi ankommer til hotellet, kan jeg ud fra skiltningen på hotellet se at normalprisen for det billigste værelse ligger på 125 US$, jeg fortæller at vi vil betale omkring de 40 US$, receptionisten siger at så har hun et værelse, jeg lige skal se, jeg ser værelset, det ser ok ud, jeg kommer ned og siger, det er ok, jeg orienterer lige Hanne, jeg vil lige have bekræftet prisen igen, inden vi begynder at tømme prisen, prisen er 80 US$, nej det vil vi ikke være med til, så bliver prisen 60 US$, vi fortæller chaufføren at han må køre os et andet sted hen i stedet, hvad vil vi betale spørger han, 50 US$ må være max. får han at vide, han går ind igen og vupti, så er prisen 50 US$, det vist ikke højsæson nu, vi får tømt bilen, da vi kommer ind i receptionen, kan vi se poolen, den er tom for vand, Hanne er klar til at tjekke ud igen, beliggenheden er godt nok i Miraflores, men ikke optimalt da det ikke er centrum, her boede vi sidst på Flying Dog, det var dog meget basic, her var prisen 40 US$ uden bad mv. på værelset, her er det et rigtigt hotel, fri internet, gym., morgenmad mv. og 10 US$ dyrere, men en beliggenhed lige ud til en stor vej og med motorvejen nedenfor, så der er mere støj, vi diskuterer lidt og Hanne må bøje sig for flertallet, vi bor ikke længere væk fra centrum end vi sagtens kan gå derind, så vi synes nok at hun overreagerer lidt, hun er helt uenig, men roen sænker sig efterhånden, jeg får tjekket om der er wireless uden beskyttelse, det er der, jeg får ordnet vores KLM billetter og får booket sæder ved siden af hinanden på hjemrejsen, så smider jeg det på en memorystick og mangler så blot at få dem skrevet ud, det må vi klarer når vi går til byen, det gør vi da jeg er færdig, inden har ungerne lige været nede for at løbe om den tomme pool.

Vi går ind mod Miraflores centrum, det tager vel ca. 20. min. i Josse tempo, der er ikke længere end vi sagtens kan gå derind, på vejen kommer jeg forbi en biks, der annoncerer med at han udskriver billeder mv., jeg prøver at forklare at det ikke er billeder men billetter, han henviser efter nogen tid til en kopi-biks i stdet,, vi kommer forbi det sted, hvor Eline og jeg handlede sidst vi var der og kommer også forbi den lille park med legeplads, den ligger lige foran Flying Dogs, hvor vi boede sidst.

Jeg og ungerne tilbringer lidt tid der, mens Hanne og Eline går på jagt efter en kinesisk restaurant, de kommer tilbage uden den store succes

Vi går lidt videre, tøserne mener de har set en gågade, det viser sig ikke at være tilfældet, til gengæld er her masser af fastfood steder, MC D., BurgerKing , KFC mfl., Eline får lov til at vælge, hvor vi skal spise, hun vælger MC D. uden at have været udsat for pres, jeg får veklslet 100 US$ til Soles, vi går ind, Eline og ungerne finder et bord på 1. sal, Hanne og jeg får bestilt, vi går op får spist, ungerne skal have børnemenu, vi får dobbelt op på plastic toy ved en fejl, legepladsen inden for er for pattebørn siger Sofus, men efter lidt tid suser de dog rundt, sammen med nogle lokale unger.

Hanne og jeg deler en sundae ice, Josse får en selv Eline får en MC Flury brownie et eller andet….

Bagefter går vi i parken igen, jeg går ud for at handle ind til lidt ektra aftensmad i fald MC D. maden ikke slår til, jeg glemmer at købe øl til Hanne, jeg går afsted igen, for at få printet E-ticket mv. og købe øl, jeg glemmer igen øllen, bagefter går vi hjemefter, på tilbagevejen møder vi et par mimere, der står sølvfarvede og udfører bevægelser mv., når primært børn ligger penge i deres pengedåse, jeg går ind for at købe denglemte øl, i mellemtiden bliver resten af familien foreviget af nogle unge tøser og deres mor, som åbenbart synes at det er noget særligt at blive fotograferet sammen med ”hvide”.

Vi kommer hjem på hotellet, ser lidt OL, tjekker mail mv. og går til ro, jeg falder ikke i søvn før kl. 0230 er nok lidt spændt på flyveturen og den snarlige hjemkomst.

 

Der er lukket for kommentarer.