Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

D. 26. april, dag 3.

Kære elskede Eline

Her får du dagens dagbog:

Vi vågner tidligt, i hvert fald 3 af os…. allerede ved 6-tiden…. Sofus kunne simpelthen ikke falde i søvn i går og til morgen er han næsten ikke til at få vækket….. Vi giver ham et par timer, men så bliver vi altså rastløse og vil ned at ha´morgenmad. Far og jeg får frugtsalat med de der sjove hvide frugter med små sorte prikker i. Med skrald ligner de pink kaktus frugter, kan du huske dem?
Man kan ikke få pandekager så Sofus og Josse vælger brød. Du ville have valgt frugtsalat el. en omelet tror jeg….Vi spiller vores yatzy fra i går færdigt inden vi går ud i byen. Vi har besluttet at gå på nationalmuseet. Det ligger ikke så langt væk og skulle være ret fint. Gaderne er ikke vanvittigt trafikkerede, men ellers ser her næsten ud som du kender det fra Thailand. Der er masser af små boder og et utal af mototaxi chauffører der tilbyder os et lift. Her er nok 40 gr. Og Sofus er ligeså tvær som han plejer at være i varmen. Han vil hjem til hotellet, gider ikke at gå, gider ikke at se osv… Heldigvis er vi andre overskudsagtige og bærer over…… Vi køber ham med en kold sodavand på museet, som i øvrigt ikke er særligt spændende, nok mest fordi LP ikke beskriver det særligt godt og det gør skiltene på museet heller ikke. I museets midte er der 4 små åkande- og fiske damme som vi kigger på. Kl. er kun omkring 11, men pga. Sofus´s dårlige humør, går vi hjem for at lade ham sove igen. På vejen går 3 små børn efter os for at tigge…… Åhhhh hvor er det bare forfærdeligt…. Jeg giver dem en muslibar fra tasken og det lader de til at være tilfredse med….Sofus falder i søvn med det samme han ligger hovedet på puden og vågner først mere end 2 timer senere. Josse får som den eneste ikke sovet……. hmm;O((( Da vi igen går afsted er det ikke blevet køligere…. Vi går efter en indisk restaurant, som ligger et godt stykke herfra og ungerne jubler ikke ligefrem….. Josse får købt et par solbriller på vejen, indtil nu har hun nemlig lånt mine og de passer jo ikke så godt;O) Vi finder restauranten og bliver bestemt ikke skuffede for kvaliteten af maden er bare helt i top, men du ville være blevet skuffet, for de har hverken cheese nan el. chicken tikka masala….. Vi giver 8 USD for al maden og vi kan slet ikke spise op… Helt ærligt… 40 kr..Det er noget der passer far og han giver da også en hel usd i drikkepenge.
Vi har set der ligger en Wat ikke så langt fra restauranten og det er beskrevet i LP er der er masser af liv der, så vi går der hen i mod og det fortryder vi ikke. På vejen finder vi nemlig en kæmpe legeplads og selvom Sofus absolut ikke gider lege der, går der nu kun nogle få min. før han kaster sig ud i leg med Josse. De vækker opsigt for her er ikke mange turister….. Det viser sig at Watén ligger lige bag ved legepladsen. Det opdager vi fordi der pludselig sidder en abe og ser på os… Den kommer fra den anden side af gaden, hvor Waten ligger på en lille bakke. Der er masser af boder for foden af den og aber løber frit rundt ligesom i Prashurap Khiri Khan, bare færre. Man kan også købe en ridetur på elefant eller man kan købe en fugl fri af et bur. Som den eneste vælger jeg rent faktisk at se den lille wat… De andre har nok i alt det der sker uden for. Jeg kommer i snak med en cambodiansk kvinde med sit lille barn. Jeg beundrer hendes mørke barn og hun beundrer senere mine lyse. Jeg ser også en lille gadedreng på måske 3- 4 år. Han er bare møgbeskidt og går rundt med et par små pengesedler i hånden. Jeg vil fremover have lidt mad i rygsækken til børnene på gaden, for det siges de sniffer lim for pengene hvis man giver dem nogle.. Ham her vælger heldigvis en anden dame at tigge fra og jeg slipper for at tage stilling, men for pokker hvor mit hjerte bløder og jeg har bare lyst til at tage ham med hjem i lommen…Vi tager en masse billeder af alt hvad der sker, også Sofus og Josse der har det lille kamera med… Sofus glemmer totalt at være sur i flere timer… Ja faktisk resten af dagen.. Vi går forbi et marked på vejen hjem… Her kan man købe alt hvad hjertet kan begære af kød, fisk, frugt og grønt… Vi køber ananas i en lille pose og tænker på dig. Vi går langs floden hjem i mørket og ser skibe med lys i og rotter der løber over promenaden… Der er liv lidt som du husker det fra Hanoi rundt om søen. Nogle dyrker aerobic og løb, mens andre lufter børn el. kærester. Turen hjem er lang på trætte ben, men vi er næsten hjemme før ungerne begynder at brokke sig og nu sidder vi på værelset og skriver dagbog. Bagefter går vi i restauranten og spiller ”røvhul”. Vi overlevede endnu en dag uden dig, men du er i vores tanker hele tiden.

1 comment to D. 26. april, dag 3.

  • ElineL

    Kære mor. Det er så dejligt at høre hvordan i nyder det, jeg er der næsten selv når du beskriver det for mig, og sidder med en tåre ned ad kinden.
    I dag har jeg ikke bræksyge mere men er rigtigt træt og har slet ingen appetit. Jeg har været i brørup og se mille og bibi til danseopvisning og de var bare SÅ gode. I morgen kommer far over til mig efter arbejde og laver stegt flæsk med persillesovs og ser film med mig, så det tror jeg bliver rigtig hyggeligt.
    Uha min mund løber nu, trods min inteteksisterende appetit i vand ved tanken om indisk mad. Jeg så oppe i fars dagbog at ungerne så monsters inc. Det føles nu mærkeligt ikke at være der mellem dem og se den for 15628’ende gang 😉 (håber iøvrigt far kopierer nogle af disse svar til dig da jeg ved det kun er far der uploader og kun ham der læser dem hvis han ikke kopierer dem)
    Kys Eline