Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

På nationalmuseum mv.

Så tog vi hul på den første fulde dag her i Phnom Penh, jeg var som sædvanlig først vågen, det har været en nat med lidt forstyrrelser, jeg delte seng med Sofus og han har bestemt ikke sovet hele natten, hvilket resulterede i at han måtte vækkes i morges, da vi andre ville have morgenmad.

Jeg gik (som sædvanlig) en tur for mig selv inden resten af selskabet var kommet ud af sengen, jeg kan bare ikke stå sent om, jeg gik i en nærliggende park, hvor der allerede var liv, folk løb, dyrkede Tai Chi mv., her er et monument, der bekræfter den hjælp som Vietnam har støttet landet med ifm. genopbygningen efter Khmer Rouge regimet.

I morgen tager jeg løbetøj på og løber med de lokale rundt i parken, så får jeg da brændt lidt energi af.

Nå, vel tilbage på værelset gjorde vi status over, hvad vi kunne tænke os at fordrive tiden med i dag og fik samtidig stillet sulten, morgenmaden er ikke prangende ikke noget ”all you can eat” og priserne er også til den gode side, så man betaler også for at de har en restaurant tilknyttet men det er ok, man kan jo bare gå ud at finde et andet sted, men det alt andet lige lettere, bare at vælte ned af trappen, placere sig ved sit stambord, vi allerede et sådant og så bestille, fik selv noget frisk frugt med müesli (rettere havregryn) + en youghurt naturel, jeg blev noget overrasket mæt af dette 3 $ morgenmåltid, prisen er for høj i forhold til, hvad vi har oplevet at kunne spise for andre steder, men Hanne minder mig om at morgenmaden altid har været dyr de gange vi har været afsted, kunne jeg få havregrød til 1$ købte jeg det, men det kan man ikke få, måske jeg skal introducere kokken med det, en billig og mættende morgenmad, nå pyt, ungerne fik flûtes med marmelade (Josse, hvem ellers) og Sofus fik flûtes med spejlæg i, Hanne fik det samme som mig, ungerne fik juice og vi fik the.

Vi bestemte os i første omgang for Nationalmuseet, Sofus manglede nok et par timers søvn eller mere og det kom til udtryk på den sædvanlige Sofus måde, intet kan gøre ham tilpas og alt er bare dårligt lige bortset fra at ligge på værelset og se film, museet levede ikke helt op til forventningerne, det rummede ting fra udgravningen af den tidlige Khmer kultur, efter museumsbesøget vendte vi snuden mod vores guesthouse igen, Sofus trængte til at sove, vi fik dog alle en ”morfar” bortset fra Josse som nok også er den, der har fået mest søvn den sidste nat og hun virker virkelig ovenpå.

Herefter syntes Hanne at vi skulle opsøge et indisk spisested, vi fandt det forholdsvis hurtigt, det var en god gå tur, men ungerne tog det nu meget pænt, maden var god og billig, der var ikke det store udvalg, der var gratis vand til maden, noget vi er vant til i Danmark, men bestemt ikke noget vi har været forvænt med de andre gange vi har været afsted, ja måske lige bortset fra et gadekøkken i LamPang, men der var det kun Eline og jeg, der turde drikke af det, Hanne var bange for at vandet ikke var ok, det har hun siden lagt bag sig, Eline og jeg, havde det jo udmærket efter indtagelsen dengang, så denne gang drikker vi alle af vandet og da jeg har bedt om at få min ret spicy er der behov for en del væske, jeg gav dem 1$ i drikkepenge så udgiften blev ca. 10$ incl. Drikkepenge, så det var jo ikke voldsomt til 4 personer,selvom de mindste ikke spiser så voldsomt meget.

Herefter havde Hanne fundet en Wat som skulle ligge tæt på spisestedet, på vejen derhen støder vi på en legeplads, den ligger lige op af bakken, hvor Wat’en er placeret, her løber en masse aber rundt og man kan få en ridetur på en elefant mv., ungerne hygger sig på legepladsen og skiller sig en del ud fra mængden, da de er de eneste hvide børn på pladsen tja vi forældre skiller os jo nok også ud, men vi ligger nok mere mærke til at fokus hos de andre voksne er på vores børn, Sofus skulle lige overtales før han gav sig i kast, men da han så kom i gang, var alt det negative glemt, hans sind ligner mit, han trives bedst med de ting han kender og kan virke afvisende og negativ mv., når han føler sig på fremmed grund, noget jeg kan se komme til udtryk hos mig selv, når jeg bliver placeret i et selskab, hvor jeg ikke kender dem jeg skal være sammen med, her er jeg nok ikke den der bidrager til at konversationen glider, men fint nok at han er i godt humør igen, han fik jo også lige et par timer her til middag og det har hjulpet, efter besøget på legepladsen, går vi over til bakken (27 m) og vandrer op til Wat’en, øverst oppe står der at det koster 1$ for udlændinge, men der er ikke nogen til at kræve penge ind, så vi betaler ikke noget, ungerne gider ikke med ind at se Wat’en, så Hanne går selv ind for at se, hvordan den ser ud indefra, mens ungerne og jeg går ned og kigger på elefant samt aber, de skiftes til at bruge det lille kamera og får taget en del billeder, herefter går vi på legepladsen igen, vi løber tør for vand og jeg går efter noget nyt, jeg kan ikke få de store flasker og returnerer uden vand, det giver ikke mange point på popularitetskontoen, så jeg går hurtigt ud efter nogle små flasker, som hurtigt er tømt, herefter går vi efter natbazaren, men enten har Hanne læst forkert eller hvad ved jeg, der er ikke så meget at komme efter og området mærket med ”natbazar” er helt tomt ingen er ved at stille boder op, der er til gengæld noget gademarked ved siden af, hvor vi får købt lidt ananas, vi har i øvrigt købt lidt andre frugter på vej hen til legepladsen/Wat’en, vi går hjem mod vores guesthouse og køber på vejen en klasse minibananer for 1$, vel tilbage skriver ungerne og Hanne dagbog, jeg tager en morfar og herefter går vi nedenunder for at spille kort, ungerne får en sodavand og vi får en stor øl, kortspillet var ikke den store succes, vi prøver at instruere i ”præsident og røvhul” men kort efter spiller vi alle fisk, efter et enkelt spil, står den dog på Monster Inc. til ungerne og vi drikker vores øl færdig og planlægger morgendagens oplevelser, det skal være ”Killing Fields” samt museet, der viser ting fra rædselsregimet som bla. havde en lejr kendt som S-21, hvor tortur mv. fandt sted, museet er indrettet i denne gl. lejr, ca. 17000 mennesker blev systematisk tortureret og henrettet mellem i 1975-1978, af alle de som blev placeret i lejren overlevede kun 17, vi bestemmer os også for at jeg skal skaffe busbilletter videre til den nordøstlige del af Cambodia, et ikke turistopdyrket område med bla. en elefantlejr, endvidere vil vi besøge et børnehjem for hiv/aids ramte børn som er baseret udelukkende på donationer, så vi skal nok på marked for at købe ris mv., som vi vil tage med som gave, når vi besøger dem.
Alt i alt en god dag, Hanne sover og ungerne er ved at se det sidste af Monsters Inc., jeg vil gå over på den anden side af vejen og uploade dagens skriblerier.

Btw. mens jeg husker det, her er meget varmt 31 C, men det føles snarere som 40 pga. den høje luftfugtighed.
G’nat.

Der er lukket for kommentarer.