Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

D. 27, dag 4

Kære Eline

Far nåede ikke at kommentere på dine beskeder i går, før han blev koblet af systemet. Det er dejligt at høre mændene i dit liv, din far og din elskede Alexander,tager sig godt af dig. Mon én af pigerne sover hos dig en nat i denne uge? Måske Nanna? Det håber jeg. Jeg tror det er sværere for dig og for mig end vi troede det ville blive…?

i dag;

3 af os vågner igen tidligt ved 5.30- tiden. I dag er det Josefine der ikke er til at få op, men klokken blev også over 23 i går… Sofus starter dagen med dårlig mave, men går dog med ned og spiser morgenmad og piver som sædvanligt ikke over sådan en bagatel. I går slog vi op på menukortets morgenmadside og konstaterede de ikke havde pandekager. De havde heller ikke frugtsalat, men ”frugtsalat med musli og jogurt” til 3 usd. Muslien viste sig at være et ganske lille drys havregryn. I dag bestiller vi det samme, men far kigger lidt videre i menuen efter vi har bestilt. Han opdager at pandekager står under desserter (selvfølgelig) og at man også under desserter kan få frugtsalat med jogurt til kun 2 usd og altså på den måde slippe for de kedelige havregryn og samtidig spare 1 usd. ;O)
Vi tager et spil yatzy for lige at se hvordan det går med den mave og da den ikke skaber sig mere, hyrere vi en tuk tuk, til at køre os ud til teul sleng, som er et museum som ligger på det som var Pol Pots torturcenter el. fangelejr S21. Torturcenteret lå på en gammel skole, eftersom alle skoler under Pol Pots regime blev nedlagt. Museet ligger i de samme lokaler. Man går rundt i de gamle klasselokaler, hvori der står gamle jernsenge og torturredskaber, som det så ud dengang i 70-erne. I andre lokaler er der fotografier af de til fangen tagne i både levende og død tilstand. 17.000 mennesker var igennem centret, kun 17 kom derfra i live. Der er ud over fotografierne, malerier lavet af én af de som overlevede. Det er noget af en barsk omgang og jeg fælder en tåre da jeg ser ind i øjnene på de mange ansigter som nu alle er døde, børn som voksne. Under taget på de meget faldefærdige bygninger hænger levende flagermus og i alt det rædselsfulde er det jo meget hyggeligt.
Da Sofus mave stadig opfører sig pænt, hyrer vi en tuk tuk til at køre os til ”killing fields”, hvor de som skulle slås ihjel bla. fra torturcentret blev kørt hen i lastbiler og henrettet ved massegravene. Det er nærmest en mark, men en del af massegravene er indhegnet og man kan se rester af tænder og knogler i nogle af dem. Der er et lille museum og et stort monument til ære for de døde. Inden i monumentet er stablet tusindvis af kranier. Vi køber en blomst og lægger for at ære og mindes de døde.
Eline du ville have syntes det her var en hård omgang.
Chaufføren venter på os og han forstår at vi beder ham om at stoppe ved et bageri vi har set på turen ud, som vel varede ½ time. Ved bageriet kan man købe varmt brød, noget man ellers ikke sådan kan købe her. Èn af damerne der ekspederer er så forgabt i Josse at hun forærer hende en bolle og går med helt hen til tuk tuk-en for at ae hende på kinden. Ved museet er der også én der tager billeder af hende med mobiltlf. Og bliver helt genert da hun ser jeg ser det.
Køreturen er ret underholdende. Her er jo så drønvarmt at sveden driver i små bække ned af os, så det er jo dejligt at blive blæst igennem. Desuden er gaderne simpelt hen præget af så meget forskellighed. Store smarte biler, imellem tuk tuk-er, gamle cykler og scootere belæsset med mennesker og bjerge af gods der skal transporteres. Rekorden for antal mennesker på én scooter er 5. Der ligger nogenlunde pæne huse imellem blikskure og træhytter. Skraldet flyder i gaderne. Ved vejsiderne og på fortovet hvis der er ét, ligger små værksteder dvs. værktøj og en mekaniker, så kan man få lavet sin scooter der på fortorvet. Man kan købe benzin i colaflasker i de boder der sælger det. Gadekøkkenerne slås nærmest om pladsen….
Vi spiser frokost i vores egen park, dvs den der ligger lige her rundt om hjørnet. Der sker ikke en pind på den tid af dagen, hvorimod hen på aftenen summer der af liv. Sofus taber selvfølgelig sin bold i springvandet, men vi får da fisket den op. Et par munke stopper op så jeg kan fotografere dem.
Vi går hjem til et middagshvil,men desværre sover ungerne ikke og det kan mærkes resten af dagen.
Jan syntes vi skal på kongepaladset. Det ligger ikke langt herfra, men da klokken er mange har vi ikke god tid til det. Vi kommer overser indgangen i første forsøg og går vel nærmest et par km rundt om hele området og bliver lidt små irriterede i varmen. Hver gang vi spørger nogen viser de os nemlig mod urets retning, hvilketjo betyder en hel runde…. Vi skal både se et palds og en ”sølvpagode”. Vi har som sædvanligt ikke sat os så godt ind i den slags ting, så vi tror vi går til sølvpagoden først og bliver lidt mopsede over at hele det sølvgulv som pagoden er berømt for er dækket af et tæppe. Så kan de jo bilde os hvad som helst ind…. Og så har vi betalt 25 usd i alt for at komme ind…. Og den der buddah kan vi da heller ikke se…. Noget skuffende…. Det viser sig dog senere at det slet ikke er sølvpagoden vi befinder os, men den vi finder senere med sølvgulv og det hele. Børne vil på legeplads og jeg vil på indisk. Heldigt nok ligger det i samme retning og vi handler med børnene. Vi går der hen og kører hjem. Både mad og legeplads lever op til forventningerne.
Legepladsen er proppet med mennesker her om aftenen. De bitte små mørke cambodianske børn er bedårende. Her er en lidt sjov mode…. Både yngre og ældre damer går runt i det vi der hjemme bruger som pyjamasser. Det ser godt nok sjovt ud… Gamle koner iført py med kitti Cat…
Ellers er folk klædt ret moderne og både fædre og mødre tager del i børnene kan man se..
Vi tager en tuk tuk hjem. Klokken er igen blevet for mange og Josefine må droppe dagbogen fordi hun er gået i tudemode og bliver puttet i seng i stedet for…

Vi savner dig så meget. I dag taler vi om det er underligt ikke at kunne dele oplevelserne med dig. Du er i mine tanker hele tiden, men jeg er alligevel glad og stolt over du turde blive hjemme og det varmer mig at de derhjemme tager sig godt af dig.

Børnene sover nu og far vil over med dagbogen til dig.

Ha´det godt og hils alle.

Kærlig hilsen

mor

1 comment to D. 27, dag 4

  • ElineL

    Hej mor
    Nanna har spurgt om hun ikke må komme over et par dage og sove i næste uge og det har jeg selvfølgelig sagt ja til. Jeg har simpelthen for travlt til at have overnattende gæster i denne uge da skema er følgende: torsdag, 80’er fest på gym, bliver hentet af alex bagefter. Fredag konfirmation hos alex’s fætter. Lørdag 18-års fødselsdag hos bibi, og da mille ikke må have overnattende gæster den weekend så bliver jeg også hentet af alex der.
    Kitti Cat=hello kitty? 🙂
    Det lyder somom de faktisk er ret så “civiliserede” i cambodja sådan som du beskriver? at de sørger for børnene og går op i tøj, og trods de mange fattige skure findes der stadig nogenlunde huse og flotte biler?
    Gad vide om det er ligesom i Thailand hvor en familie kunne bo i et blikskur men eje en bil der så en del dyrere ud end vores egen herhjemme?
    Jeg kan lige forestille mig hele stemningen omkring denne legeplads, og tænker tilbage på den lille plads i Mae Sai hvor vi af og til spiste aftensmad og så børnene lege. kan du huske det?
    Kys ungerne fra mig
    Kærlig hilsen Eline