Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

S-21, Killing Fields & The Royal Palace and the Silver Pagode.

27.04.2010
Stod tidligt op i dag ca. kl. 0600 og trak i løbetøjet, det blev ikke til så meget løb, men i stedet en lang gåtur på 1½ time på jagt efter den centrale busstation.
Min fotografiske hukommelse baseret på et mangelfuldt detaljeret kort fra LP, rakte ikke til at jeg fandt buisstationen, men jeg fik da set skiltene mod Thou Sleng museet bedre kendt som S-21 det berygtede fængsel fra de Røde Khmerers regime, jeg skønnede at det nok var for langt for ungerne at gå derhen, så da vi havde fået spist morgenmad, spillet yatzy, afleveret vasketøj og fundet ud af at morgenmadsudbuddet faktisk er den del større end vi først antog, vi havde ved en fejl overset siden med frugtsalat u/müesli (havregryn) den er jo hele 1$ billigere, det er nogle dyre havregryn de holder sig her, så vi undværer gerne grynene fremover, der er desuden også pandekager, varm kakao mv., så mon ikke vores menu, ser anderledes ud i morgen tidlig, jeg tror det.
Turen i S-21 extermination lejren fra Pol Pots regime var en uhyggelig oplevelse, veldokumenteret med billeder af alle de indsatte både nogle før og efter billeder, det var de færreste, der led en hurtig død her, tortur var hverdagskost, børn og voksne, det var et fedt, hele familier blev udryddet af de i alt 17000 indsatte fra perioden 1975.1978 overlevede 7, desværre har vi mennesker stadig ikke lært lektien, i Bosnien fandt der massefordrivelser sted, massehenrettelser og deciderede koncentrationslejre som vi husker dem fra 2. Verdenskrig og der kan nævnes andre eksempler eks. Rwanda mv.
Jeg ved ikke, hvad der driver mennesker til at udføre disse ugerninger, noget som må ligge de fleste så fjernt, såfremt de har en smule sund fornuft, men for første gang forstod jeg, hvordan det må være når man som ikke hærdet kriminaltekniker får trang til at kaste op, når man ser gerningsstedet eller ofrene for en ugerning, denne trang fik jeg op til flere gange under runderingen i S-21, ungerne synes også at det var en uhyggelig oplevelse, men jeg tror at det er sundt at se, hvordan verden også kan være, så man ikke bliver ”lullet i søvn” i vores egen lille andedam.
Sofus havde haft dårlig mave til morgen, så vi turde ikke rigtig planlægge hele dagen, da det jo ikke så rart at gå rundt med dårlig mave på et sted, hvor der måske ikke lige er et toilet til rådighed , når man virkelig trænger, heldigvis synes Sofus det var ok at vi efterflg. fortsatte mod The Killing Fields, her ventede endnu et uhyggeligt vidnesbyrd om menneskers ugerninger.
Der var stabler af kranier og ben (ca. 8000 pers.), som var gravet ud fra nogle af gravene anrettet i en stupa opført til formålet, forskellige skilte angav, hvordan henrettelserne foregik, bla. blev mindre børn ex. holdt i et ben og tævet med hovedet mod et træ til de døde.
Vi fik vores tuktuk chauffør til at holde ind ved bageri på tilbagevejen, så med 4 flûtes i posen samt div. frugt, var vi klar til at fortære vores frokost, den blev afholdt i parken et par hundrede meter fra vores logi.
Her fik vi spist det meste flûtes og frugt, vi fik spillet lidt bold, Sofus var selvsfølgelig uheldig og fik dumpet bolden (tennisbold) i det centrale springvand, men med Hannes hjælp blev den fisket op igen og vi fik som sagt spillet lidt bold.
Herefter var det tilbage på værelset for lige at hvile inden vi ville se det royale palads, vi gik forkert så vi fik lige en runde rundt om paladset som vi godt kunne have undværet, det var nemlig meget varmt igen i dag.
Det kostede 25$ at komme ind, vi syntes faktisk ikke helt at det levede op til vore forventning er baseret på, hvad vi havde læst i LP, men vi havde heller ikke set sølvpagoden endnu, den har fået navn efter sit gulv, den er ret stor og gulvet består af kvadratiske sølvfliser, de fleste er dog dækket af tæpper for at skåne dem og det er godt det samme, andre steder så vi at de var forsøgt sat fast med ”Gaffatape”, lidt ærgerligt at man på den måde ikke værner om sin kulturarv, noget af det eneste de røde khmeerer bevarede bla. for at vise omverdenen at man kærede sig om sin kulturarv.
Det hjalp at se sølvpagoden, men oplevelsen ligger slet ikke på niveau med ex. kongeslottet i Thailand.
Vi blev enige om at finde vores indiske spisested fra i går, efter et par afveje fandt vi stedet, jeg valgte i dag selv en lettere anretning primært tomatsuppe (spicy), den var nu ikke så stærk som det jeg fik i gør, men det gik an og det smagte igen rigtig godt.
Bagefter var ungerne blevet lovet en tur på legepladsen, der var i dag godt fyldt op med lokale børn samt forældre, men det var også noget senere end sidste dag, vi var det vel i ca. 1 time, bagefter var det lige at praje en tuktuk og så bliver kørt hjem, dejligt for nogle trætte børn samt forældre.
Herefter var det blot at få skrevet dagens begivenheder ned, Sofus var hurtigst, Josefine måtte give op, hun var for træt pga. en manglende middagslur, Hanne og jeg sidder og skriver endnu, men jeg vil slutte nu og satser på at Hanne også straks er færdig så jeg kan uploade dagens tekster samtidig, i går blev jeg kastet af mens jeg var midt i noget mail, jeg havde taget en notebook med som var ved at være løbet tør for strøm, det gjorde den så mens jeg ventede op igen at få forbindelse, så jeg mailer i dag i stedet for.

I morgen står den på shopping (tror jeg), det russiske marked (tøj og sølv mv.) samt det centrale marked (mad mv.) og formentlig indkøb af busbilletter til den videre færd nordøst over.
G’nat

Der er lukket for kommentarer.