Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Busstationen som ikke var der…

Så er det blevet d. 28. april, jeg vågner før en hvis herre får sko på, uden at vække de andre, går jeg først efter vand, da Sofus i løbet af morgenen sammen med mig har tørlagt os, derefter studerer jeg igen kortet i LP, for jeg har i sinde at finde den busstation, går/løber en tur, jeg er ret sikker på at jeg er gået/løbet rigtigt denne gang, men jeg finder ingen station, jeg ser flere billetsalg men ikke et, der sælger billetter mod Mondulkiri provinsen, så hjælper det jo et fedt, nå vi har snakket om at tage på marked, så jeg vil sælge idéen til Hanne (at tage en tuktuk til busstationen og derefter køre videre til det ”russiske marked”) markedet er navngivet efter at russerne i 80’erne valfartede hertil for at købe ind.
Jeg får solgt idéen til Hanne da jeg kommer tilbage, vi får spist og får denne gang købt pandekager og frisk frugt uden muesli (havregryn til 1$ pr. skefuld), de spinder altså guld i denne biks, ikke at alt er urimeligt dyrt, men de tjener helt sikkert gode penge, da alt er en smule dyrere end vi oplever andre steder i byen, de kan også skaffe busbilletter til Mondulkiri (10 timers køretur i bus uden toilet, det lyder næsten for spændende og ikke særlig billigt i forhold til busturene til andre provinser, de er billigere og foregår i VIP-busser m/aircon og toilet.
Vi får afleveret vores vasketøj inden vi tager med en tuktuk, først til busstationen, som ikke er en busstation, så forstår jeg sgu bedre, her er 2 huller i en væg, hvorfra der sælges billetter, det selskab som solgte billetter til Mondulkiri er stoppet med at sælge billetter fra salget for 2 år siden, vi passerer forbi deres Olympiske stadion, jeg tror nu aldrig eller retter ved at her aldrig har været afholdt Olympiske lege, men det lugter jo lidt af ”struds” og fint ser det ud.
Herefter går det mod det russiske marked, her er varmt trangt og og det meste af tøjet er outdatet, vi ser dog forskelligt håndværk lavet af bambus, kokosnød samt porcelæn/keramik og finder da også en kjole til Josse, de forstår at presse utrolig mange varenr. sammen på ingen plads, jeg er sikker på at Aldi har fået idéen herfra.
Vi er her ikke i lang tid, her er for varmt og for trangt, vi tager tuktuk’en tilbage, finder et gadekøkken, hvor pigerne fniser og griner meget af at vi vil spise, der hos dem, ungerne får kyllingelår med ris, mens Hanne og jeg får noget udefinerbart grøntsagssovsagtigt med kødstykker i, dertil får vi endvidere ris, + syltede grøntsager og jeg får lige et lille kyllingestykke.
Det koster os mindre end 5$, hvilket vel ikke kan siges at være urimeligt, herefter går vi i en park som ligger for den anden ende af vores vej, den er noget mindre end den anden, hvor vi spillede bold forleden.
Det er varmt og skyggepladserne under et enligt træ er stort set optaget, jeg laver papirflyvere, sammen med ungerne, Josse er blevet skrap til selv at folde, mens det interesserer Sofus mindre, det går nu ikke lang tiden inden vi begiver os mod værelset for at få en middagsblunder.
Efter den bliver vi enige om at opsøge et andet marked, hvor LP siger at temperaturen skulle være ok, på trods af ekstrem varme uden for, vi nærstuderer LP’s kort og går stort set lige derhen, her er dejligt, jeg får køb to skjorter, Hanne ødelægger mit prispres, det er typisk, hun forstår ikke at forhandle, det burde kun have kostet 7-8, én kostede 5$ uden at forhandle prisen, her var både almindeligt afslag + mængderabat at hente, men pyt 9$ må vel også siges at være ok.
Herefter drager vi mod legepladsen, på et tidspunkt mener Hanne at jeg skal lytte til hende, da hun mener at vi går forkert, jeg er ret sikker i min sag og vælger at ignorere hendes protester, kort efter bliver vi (heldigvis) bekræftet i mit valg, da der kommer et skilt mod den Wat som ligger klos op og ned af legepladsen, ungerne får leget, dvs. Josse placerer sig på karrussellen og Sofus skubber, han sveder til sidst så meget at hans hår er absolut gennemblødt, han skal lige vide, hvad ”jeg kommer tilbage” hedder på engelsk, da jeg jo har set Terminator er jeg ikke i tvivl ”I’ll be back” fortæller jeg ham, han går hen til en dreng, der har hjulpet med at skubbe og siger ”I’ll be back”, hvad han ikke kunne vide, var at det ikke blev i dag at Sofus ville komme tilbage, efter et kort besøg på bakken,hvor Wat’en er placeret, ungerne ville gerne se på aberne, går vi videre mod – ja gæt, den indiske restaurant, ikke megen fornyelse, men da det nu er sidste aften i Phnom Penh for denne gang, må det være sådan, alle er tilfredse med det valg, de lejer også værelser ud og efter at have fået aftensmad, for vi forevist et sådant, basic med fan og toilet/ bad og 2 store senge, det koster 9$, her vil vi bo når vi kommer tilbage, da det er godt placeret i forhold til den centrale by, markedet fra før og legepladsen, samt div. lokale handlende (gadeboder).
Herefter har vi forhandlet, gåtur hjem og sodavand og video eller tuktuk hjem og ingen sodavand til videoen, jo vi er ”hårde” forældre, man nyder nu også en sodavand mere, når man ikke får den hver dag.
Lige nu er Hanne på internetcafe og ungerne ser video, vi har pakket det vi kan, nu kommer Hanne tilbage, hun bliver sendt i bad, da jeg godt vil være færdig med at skrive, den anden notebook er jo optaget af video.
Nu er hun færdig så jeg slutter her. G’nat.

Det er så blevet d. 29. april, vi er opdateret omkring situationen i Thailand og er klar til at ændre vores rejseplaner, hvis vi ikke mener det er sikkert at tage til Bangkok by, lufthavnen anser vi stadig for at være sikker og tror ikke på at regeringen vil tillade at de “rød-blusede” lammer lufttrafikken.
Da jeg var på internetcafe i går og ville uploade, havde jeg glemt at få lagret min egen dagbog det rigtige sted, hilste iøvrigt på en rotte, der kom pilende over gulvet mens jeg sad og tjekkede email, nyheder mv.
Jeg har helt glemt at skrive lidt om påklædning, biler mv., nattøj kunne se ud til at blive det store hit i Europa sidenhen, hvis Cambodia’s kvinder får lov at danne mode, flere løber rundt i noget, der ligene en pyjamas, lidt sjovt første gang man ser det, men det er helt normalt, Cambodia er jo et fattigt land, men der må være en del af eliten, der har penge nok eller, hvad ved jeg, jeg har aldrig, hverken i Cannes eller lign. set så mange Lexus’er, primært rx3xx men også lx eller hx serien husker ikke lige de sidste men rx3xx serien er her i hobetal, ud over det er det ældre Toyota Camry’er og store V8 4×4, lidt underligt med den kontrast i et land, hvor fattigdom måske er mest udpræget, den liberalisme, som findes her er ikke til gode for alle, det ses tydeligt, når man går langs med vejen, hvor nogle bor under en pressenning, mens der få meter derfra, holder en Lexus RX320 i indkørslen får gitteret ind til huset, hvor der iøvrigt holder 3 store biler indenfor, Hanne mener at de fattige her ikke er fattigere end i fx. Frankrig, men om vi finder ud af det ved jeg ikke, det bliver nok ikke lige nu vi googlet på det, men det kunne være interessant at finde ud af.
Vi var alle tidligt oppe i dag, jeg vågnede selv ved. ca. 0430 tiden og fik pakket det sidste i min store rygsæk og fik denne båret ned, vi fik alle spist og afregnet, kørt i tuktuk til busterminalen for det selskab som skal køre os til Sen Monorom.
Byen er provinshovedstad for Mondulkiri og har ca. 7000 indbyggere og ligger i ca. 800m. højde, her er et par søer, bjerge og jungle, så det bliver noget helt andet, her skulle være lidt koldere, men det gør nu ikke noget, da der var meget varmt i Phnom Penh som til sammenligning har ca. 2 mill. indbyggere.
Så vi kommer på landet, det er vores plan at besøge en elefantlejr, hvis det er muligt tror jeg også at vi tager et jungletrek, men vi får se, indtil nu er bussen kun ca. 1 time og 20 min. forsinket. og det hele kører som planlagt, bussen er ok uden at være prangende, vejen er bedre den vi har set i Bolivia endnu, men vi har været på grusvej, men lige nu er der asfalt, hviket gør det muligt at sidde og skrive på en laptop.

Vi holdt det andet hvil ca. kl. 1145, hvor ungerne og jeg gik hen for at se, hvad der var at byde på, vi fik ris og noget ruskomsnusk, med udefinérbare kødstykker i, det er ikke ligesom i vesten, her går intet til spilde, hvor vi i vesten står og skærer brusk mv. fra inden tilberedningen er det mit indtryk at alt bliver slicet og kogt i lang nok tid, til at det kan fortæres, Hanne afstod fra andet end ris, da det kunne indtages med fingrene, bestikket stod i et glas, hvor vandet ikke var for rent, der flød madrester rundt i vandet, jeg tog nogle servicetter og tørlagde det bestik jeg ville spise med.
Hvis vi skal regne risikofaktorer ud, forstår jeg det ikke helt, ungerne fik selvfølgelig forbud udstedt af mor mod at spise andet end ris med fingrene,ved sidste rast, fik de godt nok sprittet fingre af, men de har da siddet i bussen siden og har ikke fået vasket eller sprittet noget af, jeg havde trods alt tørlagt bestikket med op til flere stykker serviet, gryderetten var ok, kødet var ok nogle gange, andre gange var det brusk man, havde mellem tænderne, men så var det jo bare om at spytte det ud.
Min mave er ok endnu 1247, så jeg tror det er gået godt, ungerne og Hanne ser også ok ud, så mon ikke vi slipper for “ræsermave” i denne omgang.

Efter 1. rast lavede bussen efter nogen kørsel en temmelig hård opbremsning, en modkørende kørte i vores side af vejen og en ulykke blev kun lige med nød og næppe undgået, der var et par stykker fra bussen’s driftspersonale (jeg tror de er 3-5 mand) ude for at se om den modkørende kom noget til, men efter ½ min. kørte vi videre, så jeg går ud fra at vedkommende var ok, men ved det ikke.

Jeg har lavet filmforevisning i bussen, Monster Inc. for 15398. gang, men den holder 100, det var mest minded på et par små lokale børn som er med i bussen, ellers ser vi blot frem til at ankomme til vores mål.

Vi kærer langs med grænsen til Vietnam og kan jf. en lokal fyr bag mig se til Vietnam, det er ikke tydeligt, hvor grænsen går men jeg tror ham, han står af lidt efter og siger til Hanne at han tror vi vil være der omkring kl. 1500.

Så ankom vi efter ca. 8 timer, bliver vi læsset af vel nok det eneste cementerede lige her, inden vi ankom var vi enige om, hvilket gæstehus vi ville vælge, men en ung meget charmerende fyr talte for døve øren i forhold til ungerne og jeg, men vores kære mor bed straks på krogen, værelse kun 200 m. væk det lød næsten for godt til at være sandt, desværre var der ikke noget varmt vand, hvilket der iøvrigt heller ikke var på nogle af de andre gæstehuse jf. ham, LP fortæller noget andet, enden af det blev at vi fulgtes med ham, en vandretur på meget meget mere end 200 m. nok snarere det 10 dobbelte, det skulle nu ikke komme ham til last, men værelset kostede så pludselig væsentligt mere og nu kunne vi pludselig TILKØBE varmt vand!!

Så fik jeg nok, sådan en charlatan, skulle han have lov at tage famlyngholm ved r.ven, NIX, jeg havde heldigvis backup fra hele familien, vi gik igen, en genbo overfor spurgte om han kunne hjælpe, det virkede som om han havde prøvet det før, vi forklarede ham, hvad vi søgte og han anviste os vejen, en gåtur vel nok lige så langt eller enddog længere indtil vi kom til Long Vibol Guesthouse, Sofus kalder det paradis, måske en overdrivelse, men her dejligt.

Vi følte os hjemme, den anden gut for svært ved at drive forretnning med de metoder han bruger, jeg siger ikke at man ikke skal give de nye gæstehuse en chance for selvfølgelig skal de jo igang, men måden han forsøgte at snørre os på, han havde selvfølgelig håbet på at vi efter den lidt længere gåtur med alt vores habengut på ryggen ikke gad at protestere, men f.ck ham, sådan dealer de ikke med os, selvom Josse måtte overdrage sin rygsæk til mig på det sidste gåstykke gik det fint, vi havde endda overskud til efterflg. at gå en lille tur til en bakketop, hvor der skulle være et fantastiks vue ud over området,Josse og jeg var nu ikke synderligt imponerede, men en god gåtur på en masse trapper fik vi da ud af det.

Vi gik tilbage igen for at få fyldt lidt i maverne og bestemte os for at vente med at tage beslutning omkring leje af motobike’s til i morgen, da der er lovet regn og med de røde jordveje, tror jeg ikke vi tager afsted, hvis det står ned i stænger, vi har læst lidt om elefant-trek og forventer at tage på et sådant 2. dages trek, det bliver ikke det samme som at komme i elefantlejr i Lampang, men jeg tror det kunne blive en fin oplevelse, i tillæg til dette må jeg også lige anføre at jeg blev lidt uvenner med en lille elefant i Lampang i 2006, den må være blevet stor nu og hvis det holder vand med elefanthukommelse, kunne det måske blive et ubehageligt gensyn med den, ikke at jeg er bange for elefanter, men de er ret store…

Hanne og jeg ligger begge og skriver, Sofus har skrevet dagbog og Josse er i fuld gang, hun skriver lidt mere end Sofus gør.

Upload finder ikke sted før end i morgen, da der ikke er en internetcafe lige i nærheden og da det regner og er bælgmørkt uden for, så at bevæge sig ret langt væk bliver ikke noget jeg gør i aften.
G’nat

Der er lukket for kommentarer.