Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dagbog d. 8 maj, dag 15.

Kære Eline
Idag står den bare på hjemlig hygge, idet vi simpelt hen (trods faktor 25 og 30, solbadning i delvis skygge og strandtur fra 9-13 igår) er forbrændte hele banden. Ikke alvorligt, men nok til det svider og vi i hvert fald ikke skal have sol idag. Ungerne får en morgendukkert før solen står højt og er iført nyindkøbte faktor 50 samt T-shirt under badningen. Da vi trasker afsted mod byen lidt senere er det med lange ærmer i 40 gr. varme, så vi går nu ikke mange skridt før vi overgiver os og tager en tuk tuk. Chaufførerne nærmest overfalder os x mange dagligt og uden for vores hotel holder 5-6 tuk tuk-er standby hele tiden og nærmest tigger om en tur når vi går ud…. Byen her er jo en turistby, men stadig meget primitiv og blandingen af meget primitivt og fattigt med forsøg på at tilgodese vestlige turister er egentlig ikke charmerende. Vi bliver sat af ved det lokale marked som vrimler med turisttrætte cambodianere og mineofre i hobetal, på udkig efter en skilling… Vi køber frugt, men hyrer snart en tuk tuk igen. Josse ville gerne have haft en skovl, men her kan kun købes et meget begrænset udvalg af strandsæt og hun vælger at undvære, men med godt humør…
Australierne vi mødte i “paradiset” i Sen monorom har fortalt om et projekt her i byen, hvor fattige børn kan komme og lære at male flottere, for så at sælge deres billeder og postkort på stranden. Det kan lyde lidt strengt, men virkeligheden er at familierne ikke kan overleve uden at børnene bidrager med indkomst og det kan de gøre på langt værre måder, end ved at sælge deres egne malerier (læs; sex). De får desuden hjælp til skolegang og et måltid mad hver dag (de bor ikke i projektet, men kommer der til fra deres hjem). Vi beder om at blive kørt til projektet, hvor en engelsk dame tager i mod. De arbejdende her er primært frivillige. Børnene er fra 2- 19 år. Som alle andre steder er her ikke lukket af ud mod gaden og billeder i sorte, primitive rammer og malet af børn, hænger på stativer på den overdækkede terasse. “Lokalerne” er primitive, men har masser af stemning pga. de mange kunstværker. Her er kun få børn nu, fordi resten er på udflugt, de kommer dog snart efter hjem i en overdækket pick-up, fyldt til bristepunktet med børn og et par frivillige unge europæere eller i hvert fald vesterlændinge…. Vi hilser på et par af børnene, men kigger ellers bare… Det er dejligt at se alle de glade unger og de kærlige unge mennesker der bidrager med deres tid til at hjælpe….Vi køber et maleri på canvas ude ramme og T-shirts til ungerne med projektets logo, for at støtte…
Vi er hjemme ved middags tid og bruger resten af dagen på dase, slappe af, dase, slappe…….. Til i morgen har vi bestilt en tur til den nærliggende nationalpark for at der skal ske lidt…
Vi spiller yatzy på terassen (Sofus vinder) og skriver dagbog..
Forresten taler vi meget om det at være rig eller fattig… Vi føler os meget rige her og Sofus siger;” Vi er rige og kan købe næsten alt”. Jeg minder ham om, at i DK er vi middelklasse og ingen vil betegne os som rige,i hvert fald i økonomisk forstand. Vi taler om at fattigdom er noget forskelligt i forskellige lande og rigdom ikke kun handler om penge…. At middelklassen i DK er stor og at rigdom i Cambodia måske bare er at kunne leve som middelklassen i DK…. Sikke mange tanker… For os er den største rigdom jer 3;O)
Josse siger at Pol Pot skulle tortureres og myrdes på en meget ond måde… Vi taler om hvorvidt nogen overhovedet skal udsættes for tortur, eller om tortur skulle afskaffes uanset hvad man har gjort…. Om at grænser er forskellige, at nogle lande hugger en hånd af for tyveri, mens andre lande giver bøder for vold og overgreb….Om at vi ikke ønsker vold og det første man kan gøre er ikke selv at være voldelig…. Her er plads til mange gode samtaler… Og jeg tænker på dig, da du og jeg gik aftenture i Frankrig (ved svømmepoolen med hvepse) og vi havde de dybeste samtaler hvor vi reflekterede over livets store spørgsmål… Kan du huske det? Det var hyggeligt… Det er som om varmen, mørket og ferien skaber rammer for andre samtaler end vi har derhjemme (selv om de også er gode) og jeg savner dig til at tage del i dem;O)
Kærlig hilsen mor
P.S. Forresten kan jeg høre en “bigfoot” her i området, men jeg har ikke set ham;O)

1 comment to Dagbog d. 8 maj, dag 15.

  • Haha det minder mig lidt om da vi to var på Ko Samui og var overbevist om at vi da sagtens kunne undvære solcreme. den holdt så ikke helt :p
    Wow…I dag er det mors dag og så er du bare ikke hjemme..på en eller anden måde er sådanne dage nemmere at huske når du pludselig er væk. Jeg kan jo intet give dig nu, men jeg lover at der nok skal stå en buket blomster på bordet når i kommer hjem.
    I går aftes har jeg taget beslutningen om at skrive en ansøgning og sende den op til VIC. Jeg sad i går og kunne bare mærke hvordan jeg bare har mindre og mindre lyst til at tage på arbejde for hver gang jeg kommer der. Jeg vil væk derfra. Så fortalte Stig om deres arbejdsliv derovre og da det stort set er det samme vi laver ville jeg jo være nem at lære op. Han har fortalt at det er et sted man har lyst til at være, og af hvad han fortæller om diverse selskaber de holder lyder det ikke i nærheden af hvor hårdt det er på højskolen.
    Så i morgen sætter jeg mig til at skrive ansøgning.
    Jeg var iøvrigt på arbejde i dag og Ghita synes jeg ser så bleg ud og er overbevist om at grunden til at jeg er syg hele tiden er at jeg ikke får ordentlig mad (passer ikke), så derfor gav hun mig en doggybag med tarteletter, tarteletfyld, rødkål og medister med hjem. Det gav da en nem aftensmad 🙂
    Jeg sidder nu og “hygger mig” med årets SIDSTE aflevering
    Håber i kommer jer over forbrændingen 😉
    Kys Eline