Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dagbog d. 14. maj, dag 21

Kære søde skat
Idag spiser vi morgenmad på buffetstedet, da “restauranten” her er en bar, primært besøgt af vestlige mænd. Gaden her er ikke lang, men det korte stykke gade er tæt besat med barer og diskoteker og her er en stemning jeg ikke bryder mig om. Sexturisme er et KÆMPE problem i det her land og der opfordres på skilte alle vegne til at anmelde børnesexturister og til selv at undgå at købe sex af børn. Jeg aner ikke om der er noget af det i denne gade og jeg finder heller ikke ud af det, for vi opholder os kun her for at være på værelset.
Morgenmad på buffeten altså.
Derefter indkøb af busbilletter. Vi får billetter til en VIP bus for kun 2 dollars mere end vi ellers skulle give. Altså ialt. Vi prutter ikke engang særligt om prisen, men de er simpelt hen SÅ sultne, at bare det vi siger, vi lige vil høre ved nogle af de andre selskaber så ryger prisen endnu et hak ned. Vi er dog spændte på at se om det nu også ER en VIP bus;O)
Vi går i det store moderne center ved centralmarkedet. Det er vel 5 etager højt og rundt. Jeg vil så gerne finde en gave til dig du bliver glad for, men det vrimler altså ikke med fede ting og jeg får da købt noget, men er ikke sikker på du vil elske det…. Men du ved jo hvordan det er, så det vil du tilgive mig;O) Josefine køber en meget fin, lyserød kjole, som får hende til at ligne en prinsesse. Den koster 12 dollars. Her er legetøjsbutikker med alskens vestlige varer, her i blandt Lego og Littlest Petshop, men det er lige så dyrt som derhjemme og Sofus lægger skuffet legoæsken tilbage på hylden. Da vi træder ind på elektroniketagen joker far med at nu vil han tage den store pung frem. Vel vidende her ikke er penge at spare siger jeg til Sofus at det bare er pjat, men det hører drengen jo slet ikke. Forventningen lyser ud af hans øjne, men hver gang han hiver en ting ned fra hylden, siger far at den er for dårlig kvalitet, for dyr, eller for noget andet og Sofus´s mundvige peger mere og mere ned ad. Han har egentlig opgivet at købe noget, da han så finder en lille, magnetisk dartskive til 5 dollars. Også den mener far er for dårlig og Sofus er på grådens rand. Han syntes aldrig han kan købe noget….. Mens Josse altid har opbakning til det hun gerne vil købe…… (altså fra mig). Jeg beslutter mig for at forære Sofus dartskiven, så han ikke skal ærge sig hvis den ikke virker. Jeg ærger mig over far ikke kan være lidt mere nænsom, men tier klogeligt og heldigvis viser det sig da vi kommer hjem at skiven virker ok og Sofus er glad. Øverste etage er spillested med rulleskøjtebane, 4D bio, flippermaskiner og alt muligt andet gejl som vi ikke prøver. Vi spiser pizza og går i det kæmpe supermarked i bunden af centret. Det er helt underligt med så velassorteret et supermarked, når alt hvad vi ellers ser er små bitte butikker og skramlede boder og det befinder sig lige uden for døren til centret.
Josse og jeg tager et middagshvil imens drengene går en tur.
For en gangs skyld går vi på legepladsen. Vi oplever igen noget der. Der er sådan en stang du ved godt, til at slå koldbøtter rundt om. Den er ret høj, så man skal lige som klatre op af en stige ved siden af stangen. Josse slår koldbøtter alt imens en flok børn stimler sammen og kigger på hende. Èn af dem prøver, men giver op…. Den næste prøver men giver også op. De beder Josse vise det igen og sådan fortsætter det nogle gange. Andre børn kommer til og det samme gentager sig. Sofus kommer til og gør det også. Forlæns og baglæns gør Sofus og Josse det, men de cambodianske børn kan ikke…….. Er det ikke bare underligt? De går der bitte små, med deres endnu mindre søskende på armen og hjælper deres forældre med alt muligt, men de kan ikke slå en koldbøtte om en stang…… Nå, og så klatrer Sofus rundt på rør-rutsjebanerne udvendigt…Med de andre drenges beundrende øjne klistret på sig….. Og det må man jo heller ikke for den ret skrappe, kvindelige parkbetjent i uniform og det hele, men i dag ignorerer hun både ham og Josse´s koldbøtter indtil vi har været på legepladsen i 1½ time, men så er hendes grænse altså også nået og hun fløjter af dem begge to og bringer dem til orden. Heldigvis har vi besluttet os for at gå over at interviewe aberne til vores dyrefilm så det er jo et passende tidspunkt at få sagt farvel til legepladsen.
Vi spiser aftensmad på aftenmarkedet på måtterne og bagefter henter vi vores vasketøj. Der hvor vi får vasket hænger der tøj på bøjler ude på fortovet. Det er det tøj folk har indleveret der hænger til tørre. Selve butikken er åben ud imod gaden og huset er smalt og højt som de fleste andre huse her. Inde i lokalet langs den ene væg står der 4 gammeldags symaskiner med trædepedaler, som er moderniseret med strøm. Ved symaskinerne sidder unge damer og syer de fineste palliet besatte kjoler. Langs den anden væg står en glasdesk hvor man bliver ekspederet og bag ved den er hylder med alt folks tørre og nystrøgede tøj, der ligger i flade pakker med nummer på. Bagerst i butikken er en slags hems. Deroppe, bag et forhæng der går en cambodiansk mand ca. til livet, står en ung mand i bar overkrop og stryger. Det gør han tidligt om morgenen og stadig sent om aftenen. Vores tøj i pakken er også nystrøget, men så har det også kostet 5000 Riel pr kg (altså 1, 25 dollars). Det er 2000 mere end vi har givet andre steder. Josse har et par shorts som var lidt for store i livet for 3 uger siden, nu kan hun slet ikke holde dem oppe, så jeg spørger én af de søde sydamer om hun mon kan sy dem lidt ind. Vi taler ikke samme sprog, men hun forstår straks, ordner shortsene så de passer, et nydeligt stykke arbejde har hun gjort og det koster 3000 Riel (altså 0,75 dollars). Imens vi venter på at shortsene sidder jeg og ser på ismanden udenfor på fortovet. Her er ismanden ikke én der sælger is til børnene for det er umuligt i den her varme. Ismanden her, er ham som kører rundt med isblokke til folk på sin scooter. Isen bliver lavet på fabrik i lange firkantede stænger. Ismanden bruger så en bestemt slags sav til at save isen i passende stykker, alt efter om folk skal bruge det til at holde kødet koldt i et montre eller til at holde sodavandende kolde i ”fryserne” der står udenfor alle de små butikker og legepladsen. Han hugger det også i uens småstykker når restauranterne skal bruge det til at hælde i glassene.
Så går vi hjem for at pakke. indkøbene i dag og i går, har ikke gjort den opgave lettere og vi savner dig og din rygsæk. Børnene spiser fredagsslik og vi skriver alle sammen dagbog og går i bad, inden vi spiller Yatzy. Forresten, inden vi går ind på værelset for at pakke, hører vi knald som fra fyrværkeri fra tagterrassen. Tagterrassen her er aldeles ucharmerende, men da det viser sig at der fyres fyrværkeri af for at fejre kongens fødselsdag, giver den os plads på første parket og vores sidste aften i Phnom Penh fejres med det flotteste fyrværkeri jeg nogen sinde har set.
Jeg håber alt går godt derhjemme? Og at alle har det godt? Og du holder til alle festerne? ;O)
Mange kærlige hilsner til dig søde skat.

1 comment to Dagbog d. 14. maj, dag 21

  • Hej mor
    det lyder til at ungerne får rigtig meget ud af jeres ferie, og at de hygger sig. den dame med vasketøjet kan jeg næsten se for mig, og mindes de mange primitive steder vi efterhånden har afleveret vasketøj ved.
    In case i ikke har hørt så meget om Bangkok indenfor den seneste tid, så fraråder både USA og dk at tage til Bangkok. http://nyhederne.tv2.dk/article/30559548/
    I må simpelthen love mig at i ikke tager derind hvis det stadig er sådan om 3 uger.
    Nå, jeg har været til 18-års i går hos nanna og det var superhyggeligt men jeg tog tidligt hjem da jeg skulle arbejde i dag. Jeg lå så og kastede op og havde tynd mave klokken 3 i nat. og når man så ringer og melder sig syg på arbejde så er det første de spørger om om man har været i byen dagen før. jeg svarer at jeg har været til 18-års men tog hjem kl 22 og kun havde drukket 3 genstande. Hun troede tydeligvis ikke på mig. det er fantastisk så meget tiltro de har til deres ungearbejdere…
    Her efter middag kom alex på besøg, og jeg har fået det bedre så jeg er taget med ham hjem for at spise aftensmad.
    Jeg håber i hygger jer-
    Kys eline