Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Sunrising – Angkor Wat

Dagbog d. 19. maj, dag 26
Vi fik sent i går lavet en aftale med vores chauffør, gennem en anden chauffør som ringede ham op, jeg kunne i tlf. godt fornemme at han ikke var tilfreds med de 12$ som jeg stillede ham i udsigt for at køre os i dag, da vi her til morgen kl. 0500 kommer ud foran hotellet er han her heller ikke.
Ham som ringede ham op i går er her til gengæld, han siger at vores chaufførs ”moto is broken” og at han skal køre os i stedet, det er nu den 3. chauffør vi har, mens vi bor her, er vi for nærige – arh et lidt dumt spørgsmål, da jeg selv er med, selvfølgelig er vi det, pengene skulle jo gerne række til hele tiden.
Jeg tror at de chauffører, som holder til her på hotellet har det lidt for let, de skal ikke kæmpe for turene som dem vi har mødt nede i byen, her er vi nu 2 gange blevet tilbudt en chauffør, der vil køre os en hel dag for 10$, vi tilbød vores chauffør 12$, godt nok skulle vi starte kl. 0500, til gengæld vil vi være færdige kl. 1200 i dag, dvs. det giver ham ½ dag til at tjene mere, så jeg synes prisen er fair.
Vi bliver kørt ud for at se solopgangen ved Angkor Wat, det er nu så som så med at se denne, da der er et ret kraftig skydække, som skal ”brændes” af først, solen når aldrig at titte rigtig frem inden vi kl. 0700 kører tilbage for at spise morgenmad, her er vi også 2 personer som næsten er ved at gå til af sult (Sof og undertegnede), det resulterer i at vores søn fortærer 1 stk. french toast og 40 stykker vandmelon! Hanne er gået inden rekorden er i hus, jeg har lagt mærke til at når vi spiser morgenmad er vi dem som spiser i længst tid, om det så også er fordi vi er dem der fortærer mest skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men i dag må Sof være den der har spist absolut mest, han siger efterflg. at nu også er ved at være træt af vandmelon, hvilket jeg til fulde forstår.
Kl. 0900 kører vi mod Preah Keah, et andet tempel, som er mere ruin end hel, de lange gange mod øst vest nord og syd er smalle, vi bliver forklaret at dørene mod vest nord og syd er mindre end dem mod øst, da kongen brugte øst indgangen, Sof har efterhånden mistet interessen og da man ikke må klatre rundt i ruinerne her, keder han sig tydeligvis, det er allerede varmt, så sveden har allerede gennemblødt ens tøj, når man har gået i en times tid.
Så da kl. bliver 1100 er vi alle kørt lidt trætte og beder om at blive kørt hjem, vi har købt frugt mv. ude ved templet og spiser det hele, selv Sof spiser vandmelon selv om han proklamerede at han var træt af vandmelon i morges, der bliver læst et kapitel i bulderby og Hanne og ungerne tager en lur.
I mens leder jeg efter tattoo’s, jeg ender op med noget ordinært, jeg vil ikke ”bare” have et bånd om armen, det skal sno sig som en slange men bestå af khmer skrift som siger ”Det som ikke slår mig ihjel gør mig stærkere”, jeg havde overvejet ungernes navne samt div. ordsprog mv., nu ender det med at blive ordinært, hvis det skulle være ægte Khmer, skulle det have været på ryggen og der skulle alle mulige figurer mv. til, men det vil jeg nu ikke lægge ryg til, så kan det godt ske at de andre tattoo’es kan gøre at jeg bliver usynlig og usårlig, men så heller være synlig og sårbar xD
Efter de andres lur, går vi i poolen, vi skal se noget cambodiansk skyggeteater i aften, vi begiver os tidligt af sted, da jeg godt vil forbi tatovøren inden, på vejen bliver vi sultne, så meget mætter frugt jo heller ikke, vi køber 8 stk. vafler, hos nogle damer som sidder med simple vaffeljern over åbne ildsteder, de smager godt men mætter nu ikke helt så meget.
Tatovøren har lukket og kommer først tilbage i aften står der, hmmm så må det blive i morgen i stedet.
Vi dalrer lidt omkring i byen, det er for tidligt at gå derud nu, Hanne mener det starter kl. 1930, vi leder som gale i vores bøger, men kan ikke finde ud af om det er tilfældet.
Der ligger et lille hospital inde midt i byen, det ser noget miserabelt ud, der står at man kan give blod, der er et skilt mod blodbanken på hospitalet, vi følger de skilte der er, pludselig er der ingen skilte mere, jo mere vi har set jo mindre har vi lyst til at give blod lige på dette hospital, det virker meget primitivt, så vi vælger at besøge børnehospitalet en anden dag, her reklamerer de da med sterile nåle etc. og også her kan man give blod.
Vi tager en lille pause i det center, hvor vi købte is og spiste pizza forleden, her er aircon, dejligt når man lige skal have en pause for den bagende sol, Hanne kigger guidebøgerne igennem for at finde tidspunkt mv. for skyggeteateret men finder ingenting, jeg bliver kontaktet af en kvinde, hun er Vietnam nærmere bestemt Halong, hun virker skuffet over det tøj mv. som hun kan købe her, hun siger at det hele er fra Kina, men at hun ønsker at købe noget ”Made in Cambodia”, jeg kan ikke rigtig greje, hvorfor hun henvender sig, måske blot for at få en snak med os.
Vi begiver os ud mod stedet, der annoncerer med skyggeteater, det ser dyrt ud her, maden er måske lidt dyrere end ellers, vi vælger de billigste retter, nogen tid efter ankommer de børn, der skal optræde, på bordet er der nogle folder, der fortæller om organisationen, der står bag, der fortælles også om de historier de skal optræde med i skyggeteateret, i historierne er der en rød tråd, det gode og det onde, sjovt nok gik Sof og jeg og talte om de gode og det onde, i tegnefilm ofte symboliseret med en sort engel på den ene skulder og en hvid på den anden, efter skyggeteateret vil der være noget dans, heriblandt noget bambusdans, jeg har set det før, det praktiseres også af thai’er, jeg så det fx mens jeg var på Cypern, her var der cabaretter, hvor de optrådte med deres dans.
Jeg fortæller, hvad de forskellige historier handler om og hvilke danse, der skal danses, vi får spist vores mad og forestillingen begynder, Sof bliver lidt hurtig træt af at se på skyggeteater, men brokker sig ikke over at vi skal sidde og se det færdigt.
Bagefter får vi afregnet og går hjem mod vores hotel, på vejen kommer vi på afstand forbi det sted, hvor hoppepuden burde være stillet op, det er den ikke, ærgerligt ungerne håber på den snart bliver stillet op igen, men vi kan ikke rigtig love noget.
Vi tager vasketøjet med hjem på hjemvejen, Hanne brokker sig over at de har sat farvede bomuldstråde i tøjet og mener at vi bør finde et andet sted at få vasket, de hænger også tøjet op så nederdel mv. buler der hvor klemmerne har siddet, godt det er de største problemer vi har, når jeg tænker på de arme fattige og handicappede stakler som vi ser hver dag, bliver man lidt træt af at høre på brok over vasketøjet, jeg mener ikke det er et problem, vi skal ikke gå ”catwalk” og er velsagtens de eneste, der bemærker at tøjet buler underligt.
G’nat

Der er lukket for kommentarer.