Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dagbog d. 22. maj, dag 29

Kære Eline
Jeg glemte at fortælle i går, at de vi skulle hjem i går aftes, gad Josse ikke at gå. Far sagde til hende, at hvis hun kunne skaffe en tuk tuk til en dollar, var det ok. Vi gik hen til én som bød sig til for to, men Josse sagde:”No, one”, med et stort smil og da han rystede på hovedet vendte hun sig om og vi gik videre til han kom løbende og sagde ok. Du ville have været stolt af hende, mens jeg bliver lidt flov over at prutte så hårdt om prisen, når folk her har så lidt…..;O)
Far har planlagt en tempel tur for os i dag og chaufføren fra forleden kommer og henter os kl. 9. Hotellets chauffører sender blikke efter os, men det må de nu om. Vi kører omkring 35 km hvilket er temmelig langt i tuk tuk, det tager vel en god time, men der er jo dejligt at blive blæst igennem og vi nyder at se på alt det vi kører forbi. Templet vi kommer ud til hedder Banteay Srei og er det flotteste af alle Angkors templer, især fordi det har så flotte udskæringer. Desuden er det omgivet af en smukt anlagt parkeringsplads, som dog ikke har skygge til chaufføren og et smukt og helt nyt indgangsparti, med informationstavler og alt muligt. Alle andre templer er bare omgivet af brunt grus og en masse boder, lavet af forhåndenværende materialer. Templet er også flot, men ikke særligt stort. Heldigvis er der anlagt stier rundt om hele området og da junglen også her breder sig er der dejlig skygge. Da jeg hører musik bagved templet går jeg efter lyden og finder et helt orkester af “mineramte” der alle spiller hver deres instrument. Èn spiller bare på et blad, men får hele melodier frem og sammen med alle de andre instrumenter lyder det virkelig godt. Omkring dem står flere “ben”, som de afmonterer mens de spiller. De andre finder mig der og som altid donerer vi penge, inden vi går videre.
Far har spurgt chaufføren om han vil køre os til to templer mere, i stedet for det ene mere vi havde aftalt og chaufføren siger at det kan han godt, men det ligger længere væk, så det vil koste mere. Så siger far at så nøjes vi bare med det aftalte. Så da chaufføren parkerer ved et lidt øde sted for foden af en stejl bakke og smilende peger opad, tror vi at det er det først aftalte tempel vi er ved. Det er lidt mærkeligt her slet ikke er nogen handlende, men sådan er det så her……Vi begynder at gå op af bakken og da den er tæt bevokset kan vi ikke se ret langt frem. Vi tror templet ligger et lille stykke længere fremme, men jo mere vi går, jo stejlere bliver det og der kommer også en trappe, som går stejlt, stejlt op ad så langt øjet rækker, hvilket retfærdigvis skal siges ikke er særligt langt. Vi er midt i middagsheden og temperaturen har vel nået omkring 45 gr. Vandet svinder hurtigt som vi aser og maser op af trappen og Josse klynker, mens Sofus bander. Sveden løber af os i stride strømme og da det omsider ser ud som om trappen får ende, siger jeg til de andre, at hvis templet ikke ligger der hvor det ser ud til trappen ender, skal de vide jeg ikke går et eneste skridt mere op ad. Desværre ligger templet ikke der, men heldigvis er udsigten fantastisk og jeg sætter mig på trappen med Sofus ved siden af. Far går ud fra ingen går længere, så han maser videre for at vi ikke skal vente for længe på ham der i solen. Bevoksningen er aftaget her oppe. Da han er gået, finder Josse pivende ud af hun ville have været med og hun skynder sig efter ham, men kan ikke nå at råbe ham op og hun bliver rasende da jeg efter et stykke tid siger vi skal begynde at gå ned. Dels fordi vi kun har omkring 200 ml vand tilbage og dels fordi jeg har haft halvdårlig mave i dag og gerne vil tættere på et toilet, som jeg har set der er for foden af bjerget. Mine ben ryster under mig da far indhenter os og Sofus skælder ud, mens Josse tuder, fordi hun også ville have set templet. Hun er så gal, at da vi endelig når foden af trappen og går på jordstien, sparker hun sådan til stenene at hun falder og slår hul på knæ og albue og så kan du nok regne ud der går en sirene i gang;O) Det ender med far tager hende på ryggen resten af vejen ned og chaufføren smiler da vi vender tilbage.
Sofus mener far skylder mindst tre sodavand……
Mens vi tror vi kører hjemad, undrer far sig over der stod i guiden at templet var “godt bevaret”, for det var nærmest faldet helt sammen, fortæller han. Men sådan er der jo så meget. Så stopper chaufføren op, og siger navnet på det tempel, vi troede far lige havde set og det går op for os, at chaufføren alligevel har valgt at køre os til både det ene og det andet tempel. Josse er altså slet ikke gået glip af templet og her er de sædvanlige sælgende børn og boder og alt det andet. “Please buy scarf madame…… I give you good price madame….. Maybe you buy later madame……” Far “betaler” sodavand for strabadserne, dog ikke tre til hver og han og børnene klatrer op og ned af stejle trapper i templet, imens jeg bare går en lille runde og sætter mig ned og venter. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af om det er maven, varmen eller den manglende frokost, men det hele føles lidt underligt…… Vi giver chaufføren en kold sodavand som han smilende tager imod. Fordi han kørte os til alle templerne giver vi ham et par dollars ekstra og vi siger varmt farvel og ønsker hinanden held og lykke i livet frem over.
Jeg går på hovedet i seng og falder i søvn med det samme, mens de andre læser og skriver. Da jeg vågner efter en halv times tid, kan jeg høre det regner uden for, men jeg har fået det bedre. Vi er alle sammen hunde sultne her ved halv fem tiden, så vi går op i byen, mens det stadig drypper. Vi skal have bestilt taxa til grænsen i morgen. Vi vil tage en taxa fordi det er lige så billigt som bus når vi er 4 og så kan vi komme tidligere afsted. 20 dollars koster det for en 2 timers køretur. Vi har hørt søndag er en træls dag at krydse grænsen, men da vi stadig ikke har hørt fra elefantlejren som har foreslået vi kan komme tirsdag, bider vi i det sure æble….. Jeg køber også lige en taske og forsikrer far at han er heldig at have en kone der er så billig i tasker. Jeg køber jo aldrig tasker der hjemme og her får jeg dem for 8 dollars. Vi går på pizzaria og far bestiller en hel bunke mad, han tror han kan spise en elefant. Selvfølgelig ender det med levninger, men dem får vi pakket i en æske, som vi senere forærer til tre småbørn der kommer kørende med en tung vogn fuld af skrald. Nogle her lever af at samle affald og sortere det og de får så penge for pap, flasker, metal osv. Faktisk er det sådan en del af mineulykkerne sker. Man får nemlig penge for både det plastik der er omkring minerne og sprængstoffet inden i. Så fattige er nogle her, at de løber den risiko at forsøge at skille skidtet ad, for at tjene lidt håndører… Da vi går hjem ad ser vi to flotte regnbuer og henter vores vasketøj på vejen. Vi har fået vasket et nyt sted og desværre har de ikke haft et sted at hænge tøjet i tørvejr, så de smiler undskyldende og siger at det først er klar i morgen. Det kan vi jo desværre ikke vente på og de er meget kede af at give os to poser vådt tøj tilbage. Det er vi også, for vi skal jo pakke og bliver afhentet kl. 8 i morgen, men der er jo ikke noget at gøre ved det så vi smiler bare tilbage og siger det er ok. Nu hænger der 4 kg. vasketøj rundt om på vores værelse, som vi håber er tørt i morgen tidlig.
Far og ungerne går ud og tager en aften dukkert i mørket. Jeg går og pakker imens og får afregnet værelset. Inden de kommer ind igen, når jeg lige ud og sidder og kigger lidt på min dejlige familie i vandet og mangler kun lige at du er her også, for at det er helt perfekt.
Forresten havde vi dollars med for 15.000 kr. og det passer lige med at de er ved at være brugt nu. Tænk engang at fire mennesker har kunnet bo, spise og rejse i 4 uger for det beløb. I morgen rejser vi ind i Thailand og der bruger man jo Bath, som vi heldigvis har lidt tilbage af fra sidst.
Knus og masser af kærlige hilsner til dig min skat.
mor

Der er lukket for kommentarer.