Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dagbog d. 21. maj, dag 28

Kære Eline
Jeg bliver vækket med blomster, gave og kort fra mormor. Ja dvs. jeg er selvfølgelig vågen da jeg bliver vækket, men far har været på jagt efter blomster siden kl. 6, altså i 2 timer. Her er ingen blomsterbutikker, men på et meget lokalt marked et godt stykke fra hvor vi bor og i retning ud af byen, har far fundet 4 duske, som han har fået lagt sammen til en buket. Jeg tror de skulle have været brugt til ofringer til Buddah, men bukketten er fin og meget anderledes end de bukketter jeg plejer at få, der er bla. åkander i. Far indrømmer at alle fire duske til sammen kostede 1 dollar og det passer ham jo svært godt;O) Nu står blomsterne i en afskåret colaflaske og pynter i mellem alt vores rod på hotelværelset. Jeg ved at mormor vil trække på smilebåndet og mindes vores hotelværelser når hun læser dette;O)
Formiddagen bruger vi på at lave lektier, læse, uploade billeder og bade i poolen. Over middag går vi til byen for at spise isdesserter til frokost og donere blod på det internationale børnehospital i Siem Riep. På hospitalet skal vi først udfylde en blanket, så bliver vi vist ind i et lille bitte bloddoner rum, hvor en ganske ung og lidt genert, smilende læge beder far tage plads på en briks, der fylder hele rummets længde. Først far og så mig. Jeg tror lægen spørger mig mindst 10 gange om jeg er ok og det er jeg naturligvis, selv om mit blod åbenbart løber lidt langsomt. Godt 1000 mennesker donerede blod i 2009 og ud af dem, var over 700 turister. Vi læser på skilte at ca. 75 % af alle cambodianere er uden sanitet og 35 % uden rent drikkevand. Hver 12. barn lever ikke til dets 5 års fødselsdag. Her er hårdt brug for blod donorere og som tak for vores blod, får vi hver en lille pakke, indeholdende en T-shirt, en pakke kager og en cola. På T-shirten står der “Friends without a border”, som er den organisation der har taget initiativ til sygehuset.
Lidt svimle går vi hjem. Der er jo ingen grund til at ofre en tuk tuk, bare fordi man er lidt svimmel.
Da vi kommer hjem går far og ungerne i poolen, indtil jeg befaler dem op, fordi jeg er sulten. Vi går op til byen og jeg får fodmassage, imens ungerne får fiskemassage. bagefter spiser vi på indisk og bestiller lige hvad vi vil, uden at skele til prisen. For Sofus betyder det 2 shakes, for Josse frugtsalat til dessert. Vi runder aftenmarkedet på vejen hjem.
Jeg har været i kontakt med elefantlejren i Lampang og de skriver vi kan komme d. 25. Vi har først planlagt at tage herfra d. 24., men så vil det ikke være muligt at komme i lejren d. 25. Desværre har manden jeg har skrevet med ikke mailet tilbage i dag og derfor ved vi ikke, om vi skal afsted søndag el. mandag. Uanset hvad og hvordan, bliver det en lang rejse (ikke mindst pga urolighederne i Bangkok) og der vil gå dage, hvor vi ikke kan lade høre fra os…..
Her i byen er der vist ingen biograf, men der er noget andet…… Flere steder er der store rum, naturligvis åbne mod gaden, som alt er her. På bagvæggen hænger 3- 5 fladskærme som kører alle sammen på forskellige TV-kanaler. det er ikke alle skærmene der er store… I lokalet står omkring 50 havestole og udenfor holder ca. halvt så mange scootere, som der er mennesker på havestolene. Jeg tror det er erstatning for “eget TV apperat”,som mange mennesker jo ikke har;O)
Forresten har far besluttet at han ikke vil benytte denne lejlighed til at få sin tatoo, da den koster næsten 400 dollars. Jeg syntes på en måde det er noget pjat, men for far er det lige så meget et princip om, at en cambodianer ikke skal have 100 dollars i timen i løn, det vil nemlig tage 4 timer. Det er simpelt hen for vildt, når vi ved en normal ugeløn er på 20- 25 dollars. Jeg syntes på en måde det er noget pjat, for far får jo nok aldrig chancen igen….. Altså for at få den lavet med bambus….. Men det må han o selv om…..
Elskede skat, vi savner dig og sender dig varme og kærlige tanker hver dag. Kan du ha´det rigtig godt og hilse alle de søde mennesker omkring dig.

Der er lukket for kommentarer.