Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

De sidste templer samt en knold på 226m i mere end 40 graders varme… pyyyh

D. 22. maj 2010, dag 29.
Så er det den sidste hele dag vi har her i Siem Reap, vi har bestemt os for at tage mod LamPang således at vi kan nå det til d. 25. maj, da den mail Hanne har fået fortæller at vi kan komme i elefantlejren i perioden d. 25-27 maj, Hanne har svaret på mail og fortalt at vi først havde planlagt at tage ind i Thailand d. 24. maj, hvilket ville gøre det hele lidt presset, men da hun ikke har fået en returmail, bliver vi nødt til at tage af sted d. 24. maj.
Vores ”nye” tuktuk driver kommer og afhenter os kl. 0900, vi kører mod et af de fjerne templer, Banteay Srei – ”Kvindernes tempel”, på tilbagevejen skal vi lige forbi en lille ”knold” Phnom Bok på 226m for så at slutte af med Banteay Samre, hvorefter vi skal hjem og ”dyppes” i poolen.
Banteay Srei har de flotteste udskæringer i stenene som vi endnu har set, stedet derude er markant anderledes end, hvad vi tidligere har set, ny flot modtagelsesområde, med skilte, billeder etc. etc., det virker næsten vestligt og ser mere ordentlig ud end vi før har set, det viser sig også at det er moderniseret inden for de sidste par år, her er alligevel en del besøgende, på trods af den lidt afsides placering i forhold til de andre templer i Siem Reap, dejligt at gå rundt her, Hanne og Sofus er ved at være tempeltrætte og skal nok bare have overstået dagens besøg, da vi er færdige med at se på selve templet, er der en udstilling, der forklarer lidt om stedet, udgravningerne og udskæringerne mv., jeg glemte rent at der ved modtagelsesområdet/indgangen, var en oversigt over historiske bygninger i verden, her kunne vi se at den gl. del af Nortre Dame i Paris er fra ca. samme tidspunkt som Angkor Wat, ikke noget jeg ville have gættet på, men interessant, da man når man går rundt her, let får opfattelsen af at templerne er meget ældre end noget vi har i Europa, hvilket jo slet ikke er tilfældet.
Efter besøget her kører vi mod Phnom Bok, det skal siges at det var en pludselig indskydelse i morges og da jeg bad vores driver om at tage den med i vores plan, sagde han det jo lå lidt uden for ruten, så det derfor ville blive dyrere, nevermind sagde jeg så til ham og troede at vi ville springe den over, så da vi ”lander” der, tror jeg rent faktisk at vi er kommet til Banteay Samre og at det derfor er det sidste tempel, så ”kloge kloge” Jan fører an og marcherer, nærlæser IKKE i guidebogen, kl. er nu ca. 1230, så er her er forbandet varmt, da vi har gået lidt op af bakke, kommer der nogle trapper, jeg får lokket resten med, vi har ikke meget vand tilbage, så det må rationeres, der bliver holdt mange hvil på vejen op, da vi endelig når op for enden af trappen, fortsætter bakken bare, Sof og Hanne gider ikke gå længere og så kan tempel i øvrigt være tempel, Josse har pevet det meste af vejen op, så hun slutter sig til de andre, jeg vader videre alene, når vi nu er gået så langt, skal jeg jo have det sidste med, ellers er de første mange mange skridt op af denne lille knold jo komplet forgæves, de får vandet og jeg klarer mig nok uden.
Da jeg kommer helt derop, synes jeg ikke rigtig jeg kan få det til at stemme med at det skulle være Banteay Samre, der stod i guidebogen at templer skulle være i en meget god stand, det er ikke tilfældet med det jeg ser her, selve ydermuren er dog nogenlunde velbevaret og kun styrtet sammen visse steder, men alt indenfor er nærmest styrtet sammen, her ligger stort set kun brokker, til gengæld står der 2 kanoner heroppe, de er overdækket med pressening , rent militær strategisk er det jo også en perfekt knold at have, her er frit udsyn til det flade land rundt om, faktisk kan man se over til Angkor Wat herfra, der er selvfølgelig et stykke vej, men man kan tydeligt se det herfra, jeg får taget billeder af ruinerne og af udsigten og begiver mig ned mod de andre igen.
De har forladt den øverste del af trappen og er begyndt nedstigningen, jeg er jo bedst på ”nedkørsler” så jeg henter dem på halvvejen, de har drukket stort set alt vandet og Josse er ked af det, hun ville godt have været med mig, men Hanne ville ikke efterlade hende deroppe, så nu har hun tudefjæs på fordi hun ikke fik set, hvad der var på toppen, jeg forklarer at der ikke var det store at se deroppe, så hun er ikke gået glip af noget, men lige lidt hjælper der, min skjorte kan vrides og jeg har mest lyst til at smide den, det går hverken værre eller bedre end at Josse falder og slår sig og IKKE kan gå mere, jeg smider skorten og binder den fast til rygsækken og får hanket op i Josse med et ”brandmandstag” og så går vi ned af bakken, det hjalp, hun er træt og så skal der jo ikke så meget til ”at vælte hendes læs”, Sof falder også et par gange men børster bare skidtet af og går videre, næsten ned ved vores tuktuk, vil Josse gerne gå lidt igen, hun humper hen til tuktuk’en, vi kører videre mod vores hotel, snart stopper vi igen, Banteay Samre forkynder vores driver, så går det op for mig, hvad der er sket, alle bliver alligevel lokket med ind og se templet, vi bliver modtaget af en flok unger som vil sælge sodavand mv., vi tager imod med kyshånd og køber lidt

Der er lukket for kommentarer.