Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dagbog d. 27. maj, dag 34

Kære Eline

Idag skal vi jo til øen Pulau Pangkor.

Vi har heldigvis fået lov at opbevare noget af vores baggage her. Egentlig er vi ikke vildt tilfredse med vores værelse, men personalet er venlige og beliggenheden perfekt, så vi har booket værelse fra på mandag igen.
Forresten har Sofus dårlig mave igen…. Men han piver som sædvanlig ikke….
Vi tager afsted ved 9-tiden. Vi skal først med bybus og så med en anden bus. Turen skulle ifølge LP tage 3 timer. Far har læst at alting er dyrt på øen og der kun er få handlemuligheder. Desuden er det lokal ferietid, så vi har fyldt en rygsæk med sodavand og lidt snacks. Bussen er slidt, men der er store sæder og masser af benplads, så det er ren luksus for sådan nogle som os. Vejen vi kører ad, er motorvej og omgivet af jungle og af de palmeplantager der har overtaget store jungleområder. Da vi kommer igennem byer, kan vi se der er større velstand her. Her kører mange biler og både veje, huse og butikker er i væsentligt bedre stand end i Cambodia. Da vi har kørt i 3 timer holder vi på en stor busstation, men den vi skal af på, skulle ligge lige ved et færgeleje og det gør den her i hvert fald ikke……. Chaufføren sender os over i en anden bus, som ligner til forveksling. Vi spørger denne chauffør hvor langt vi skal køre og han siger en time, men vi kører nu i to. Med busskift og det hele har vi kørt i 5 ½ time, da vi når færgelejet……. Busstationen her er ret fredelig og der er ikke mange andre end os. Vi går mod færgelejet der ligger lige ved siden af og bliver mødt af en ung mand, der vil “sælge” os et værelse på øen. Vi vil ikke købe noget vi ikke har set, så vi går hen og køber billetter til færgen….. Her bliver vi mødt af en anden mand, der vil sælge os hotelværelse…. Han siger det er public holliday og at fra i morgen vil der ikke være et ledigt værelse tilbage på øen. Allerede nu er det meste udsolgt… Men han kan give os et værelse der koster 180 idag og 330 de næste to dage…altså pr. dag….. Man skal doble op for at få kroner….. Det kan jo under ingen omstændigheder komme på tale og vi tror bare han bluffer….. Så vi stiger ombord på færgen, der bare har ét stort rum fyldt op med omkring 200 sæder…..
Ved færgelejet bliver vi mødt af chauffører der vil køre os. Her er det taxachauffører og taxierne er pink minibusser, der samler op undervejs. Prisen er fast og ikke til forhandling, men den er nu også meget rimelig. Vi beder om at blive kørt til den strand som har de fleste budget overnatningsmuligheder. Vi bliver dog slemt skuffede. Stranden er beskrevet som superfin, men et byggeri er gået i gang og langs hele stranden er sat grimt, blåt og skramlet blikhegn op….. Æv. altså….. Vi tror nu nok vi skal finde gode bademuligheder, så vi bliver sat af på en lille grusvej, der fører fra strandgaden, ind i mod land. Langs strandgaden ligger hoteller og det samme gør der på begge sider af grusvejen. Jeg sætter mig med børn og baggage, imens far traver afsted for at finde værelse……. Den gode nyhed er, at vi kan se det vrimler med “hornbills”. Jeg tror de hedder næsehornsfugle på dansk og de er lige så store som tukaner og lige så flotte. Vi så dem i fugleparken og var vildt imponerede af dem. Her flyver de fra træ til træ og der er mange af dem. Den dårlige nyhed er, at far kommer tilbage og INTET har fundet der har ledige værelser i morgen. Der er helligdage denne weekend og alt er forhåndsreserveret. Han går den anden vej og finder ÈT hotel der har ledige værelser og det er det dyre vi blev tilbudt på fastlandet. Det har udsigt over stranden, men den er jo skærmet af, med det grimme hegn…. Jeg er stemt for, at vi tager det for én nat og så kører rundt på øen og evt. lejer et telt…. Det har vi nemlig set man kan…. Det er ikke optimalt, men på den anden side…… Mens vi står og diskuterer kommer der så en yngre mand, hvis hotel far har spurgt på, men der havde de ikke værelser. Han fortæller nu, at han har et familieværelse som kun er optaget i morgen. Vi kan få det i dag, men må flytte til et 2 personers værelse i morgen og kan kan så flytte tilbage i overmorgen. Det ligger lige lidt op af grusvejen. Jeg kører med ham på scooter derhen og godkender det. De dyreste dage her koster 150, de billigste 100. OK…
Klokken er blevet 17.30. Vi har ikke fået mad hele dagen og børnene har taget det hele i stiv arm igen. Det er nu utroligt. De har tegnet og læst i bussen og hørt lidt musik.
Vi vil finde et sted at spise, men her er virkelig stilhed før storm. Her er næsten ingen mennesker og vi kan se restauranterne får fyldt op af is og andre varer. Mange restauranter er lukkede i dag, fordi de gør klar til i morgen. Vi finder et lille spisested efter at have gået en tur langs vandet og set, at hvis vi går lidt, er der god strand. Vi får et simpelt måltid mad, bestående af fritter, salat og omelet og børnene (alle tre;O) får en is fra den lille butik ved siden af. Jeg konstaterer at det er godt vi slæbte alle de drikkevarer mm. med, for det har vi sparet mindst 6-7 kr. ved…..Ialt….. But rather safe than sorry;O)
Vi har hørt om morfar der er væltet på cykel og far mener at mormor og morfar må tage på ferie… Ellers får morfar pip over at skulle holde sig i ro og mormor får pip over at morfar får pip.. Sofus mener vi skal forære morfar en krimi. Det tror jeg nu ikke morfar gider, men så foreslår Sofus at vi kan købe en bog til morfar, der handler om nogle, der er opdagelsesrejsende på cykel……. Så kan han jo planlægge hvad han vil bruge sin tid til når han bliver……. hmmmmmmm…. Jeg foreslår: “Stor?….. Gammel?…..” Og Sofus skraldgriner. Han havde lige glemt at morfar snart bliver 77….
Mens jeg sidder og skriver dagbog kan jeg høre telefonerne ringe både her og på de andre hoteller og et par kommer forbi og spørger efter værelser… Men så en telefon da, så vi kan ringe rundt…. Vi har vist igen været heldige…..
Søde skat, nu er du på Jellingfestival og jeg håber du, Alexander og alle de andre har det sjovt og at i hygger jer. Hvis du havde været med her, ville du have grint af i dag… Altså nu her bagefter….
Kærlig hilsen mor

2 comments to Dagbog d. 27. maj, dag 34

  • Hej mor
    vi er nu kommet hjem fra jelling festival…eller dvs..vi tog hjem og sov på sofaen hos far i går fordi det regnede så meget at hele pladsen var én stor mudderpøl hvilket man bliver træt af meget hurtigt. Vi har ikke set særligt mange koncerter fordi vejret ikke ligefrem har givet os lyst til at gå ud i vejret.
    vi var inde at se elton john men der var så fuldt og folk skubbede til hinanden, folk væltede og alle os piger havde vores kærester til at holde om os, for ellers kunne vi ikke stå fast overhovedet. så vi endte med at gå vores vej. Nå, men mormor skulle jo ha hentet os til jelling, men hentede os istedet i grejsdalen og kørte os hjem. sødt af hende når hun bryder sig så lidt om at køre bil.

    Alex og jeg sidder nu og slapper af derhjemme og har købt rigtig mad. ens mave har bestemt ikke særligt godt af junk i så mange dage fandt vi ud af 😛 junk hænger os begge langt ud af halsen så vi laver lasagne i aften (er rendt tør for dem i fryseren, de var populære hos vennerne) med tzatiki.
    for lige at få en enkelt ting på det rene, så er det søndag i kommer til hamborg ikke? det du havde skrevet i kalenderen var lidt forvirrende.
    jeg glæder mig sådan til i kommer hjem
    Kys Eline

  • Jan

    Hej Eline

    Læser lige din kommentar, lidt ærgeligt med vejret til Jellingfestival, ville godt selv have set Elton John, tror jeg melder mig som security næste år.
    Det er LØRDAG vi kommer hjem, Moster med følge kommer søndag eftermiddag aften og har pizza med.
    Vi glæder os alle til at komme hjem igen, det har været en god tur, måske lidt for meget badeferie, men alt er gået godt og vi er ved godt mod, vi ser nu frem til at arrangere mc turen og planlægger måske at tage et smut til Sverige næste år (Astrid Lindgreens Vimmerby) på ryggen af MC selvfølgelig med ungerne bag på, har du fået styrepap og mc på det tidspunkt er du selvfølgelig velkommen til at tage med.
    Ha’ det godt, kh. fra alle her i Malaysia.
    Far