Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dagbog d. 28. maj, dag 35

Kære Eline
Vi starter jo dagen med at skifte værelse. Værelserne er små sammenhængende hytter, som vender front mod hinanden og imellem dem er en cementeret sti. Det er ret hyggeligt. Vi har ikke pakket rigtigt ud, så det er hurtigt at flytte og damen i receptionen (som er en skranke under et halvtag) er lykkelig for vi er tidligt færdige. Hun himler med øjnene og fortæller det bliver travlt, travlt i dag. Lige nu er alt fuldstændigt dødt og det er svært at forestille sig en myretue senere.
Vi vælger et morgenmadssted på strandgaden, mest fordi det er det eneste vi kan finde der har åbent……. Det er noget værre noget… Først får vi ikke det vi har bestilt, så det forkerte og til sidst grønkogte æg i stedet for de bløde vi har bestilt…. Jeg smiler og siger ingen ting, men far brokker sig og det er egentlig ok.
Vi går hen til stranden lidt her fra. Den er næsten øde, bortset fra der er slået 3- 4 telte op. Sikkert lokale der ikke kunne finde overnatning. Vandet er lidt vildere end det var i Cambodia og også en smule koldere, men stadig MEGET varmere end fx Sydfrankrig i højsæsonen. Der er masser af sandfarvede krabber i deres små huller på stranden og nogle er så små som 2x et knappenålshoved og børnene kan næsten ikke få nok af dem og de store bølger. Vi bader sammen med dem, for at bølgerne ikke skal trække dem med ud.
Vi spiser frokost og bestiller en snorkel tur. På stranden med det grimme hegn, er der masser af både, der sejler folk over til en lille ø. Vi kan se den her fra. Og så kan man blive der en times tid, for så at blive hentet igen. Vi har købt en lille maske og snorkel til Josse, for de almindelige masker kan ikke slutte tæt på det lille ansigt og hun kaster næsten op når hun får snorklen i munden. I en lille biks her, havde de en mindre, så det har vi købt. Sofus og jeg lejer. 40 Ringits (80 kr.) for både leje af udstyr og bådtur og så er der redningsveste til alle. Båden er en lille speedbåd og det tager vel 10 min at sejle der over. Hele landskabet med et par øer og det blå vand er idyllisk. Der er mange andre på øen og jeg forventer ikke det store, men bare vi står i knæhøjde vand, vrimler med halvstore fisk når børnene smider brød ud til dem. Brødet har de fået af båd manden. Fiskene er sorte og hvidstribede med noget gult og er ofte afbilledet ved koralrev. Jeg snorkler lidt ud med ungerne og det er altså helt fantastisk. Vi har svømmeveste på, så det er let at svømme med et barn i hver hånd. Når vi vipper maskerne ned ser vi MASSER af fisk. De stribede er der vildt mange af, men der er også større fisk i turkise med pletter, én med røde, gule og blå farver og én med en lang stritter op fra hovedet. Det er bare så flot og meget bedre end jeg havde forestillet mig. Josse er helt opslugt af det flotte landskab på korallerne under os og fordi de har veste på er det afslappende for mig også. Jeg lokker far til at prøve. Han har jo vest på…… Han indvilliger, men føler ikke vesten bærer ham og klamrer sig fast til mig, da han ikke længere har grund under fødderne. Jeg griner, så jeg overhovedet ikke kan svømme med den store mand….. Far ville hellere have været reddet af dig….. Han kommer ind på lavt vand og får ikke set det flotte koralrev. Resten af dagen griner jeg, hver gang jeg kommer til at tænke på det og siger til far, at det er godt han bærer alt det tunge og leder efter hotel midt om natten, for ellers var det svært for mig, at se ham som en mand efter den oplevelse;O) Vi tager hjem, alle ”mætte” oven på den gode oplevelse.
Vi sidder på den lille altan foran hytten. Børnene tegner, Sofus tegner monstre, Josse tegner flotte fisk. Så laver børnene lidt matematik og vi skriver dagbog og læser e-mails. Hytterne her er ved at være fulde af lokale. De små gader summer af liv og det begynder at dufte af tændte griller. Vi går tidligt op og spiser, for ikke at ramle sammen med for mange andre. Vi finder et sted i en gade parallel med vores. Sjældent har vi fået ringere mad og så er det ikke engang billigt. Jeg kan komme i tanker om 4 andre steder jeg har spist der var ringere…. Altså i hele mit liv…. (”Jennifers” på Kreta ud for Spinalonga, du var nok 5-6 år, fluen i den uspiselige suppe i Paris, du var nok 6-7 år, Kineseren i Hanoi hvor vi gik uden at betale og kineseren i Phnom Pehn) Men damen der serverer, er venlig, også da far igen ikke kan lade være at kommentere den rådne salat, håret i bøffen og burgeren lavet af gummi og toastbrød. Nå, det går nok alt sammen….. Vi giver en is på vejen hjem. Det er anden gang i dag og det er vist godt vi snart skal hjem på sukker fattig diæt, for vi får for få lødige måltider og for meget sukker til at stille sulten med.
Nu sidder vi igen på altanen, men børnene skal se fredags film når jeg er færdig med dagbogen.
Vi tænker på dig til Jellingfestival og sender dig kærlige tanker, kys og kram.
KH mor

Der er lukket for kommentarer.