Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Svømme-/redningsvest hø hø, skal det kunne holde mig oppe…

D. 28. maj, dag 35.
Vi står op og leder efter et sted, hvor vi kan spise morgenmad, vi finder et lille sted, de misforstår vores bestilling, Hanne får American breakfast, hvilket inkluderer en gl. indtørret pølse, som må være serveret adskillige gange men aldrig spist, jeg skulle også have haft American breakfast, men den glemte de, da jeg så går ud og siger at de bare skal droppe den og give mig et par toast med smør og marmelade i stedet samt 2 BLØDKOGTE æg, siger de ja ja, herefter kommer de med 2 x American Breakfast, så må jeg igen gå ud og forklare dem, at jeg ikke ønsker American Breakfast men i stedet toast med smør og marmelade, det får jeg inkl. 2 æg, da jeg tager hul på æggene er de nærmest grønne inden i, de har nok haft et par kogte æg til at lægge på køl og har så smidt dem i noget varmt vand, jeg går ud og siger at de jo skriver at man får ”half boiled” æg, men at jeg synes at dem som jeg har fået ser ud til at være mere end half boiled, så dem kan de bare beholde, så jeg ender med ”kun” at få en gang french toast (som var ok) og 2 stk. toast med smør og marmelade, hvem skulle have troet at jeg kunne nøjes med så lidt til morgenmad!
Herefter bliver der indkøbt snorkel og briller til Josefine, sidst der skulle snorkles, havde de ikke briller, der passede hende og når hun fik snorklen i sin lille mund, var hun ved at kaste op, vi finder et børnesæt i en rigtig afskyelig dårlig kvalitet til 15 ringgit, så må vi håbe hun får gjort brug af det, jeg regner med at vi bare efterlader det, hvor vi overnatter, da vi ikke rigtig har noget at bruge det til bagefter.
Så går vi på stranden, her er små krabber, ikke i samme omfang som vi så i Cambodia, men nok til at børnene får masser af tid til at gå med at studere dem, bølgerne er større her og når vandet trækker sig tilbage kan man mærke at der er mere strøm, så ungerne bliver holdt i kort snor og det er ikke muligt at spille bold som vi gjorde i Cambodia, da vandet bliver væsentlig hurtigere dybt her, ydermere er vandet p.ssekoldt i forhold til Cambodia, det er sikkert over 30 grader, men det føles koldt, når vi har været vant til badekarsvarmt vand tidligere.
Vi køber et snorkelsæt til Josse, noget billigt bras, men mundstykket i snorklen er mindre end, det som bruges til voksne, sidst Josse prøvede en sådan var hun ved at kaste op, hun er meget sensibel og opkastningslydende kommer ofte når man børster hendes tænder, gad vide om dykkerbrillerne i sættet kan slutte tæt?
Hanne har fået et tilbud på en snorkle tur, 70 ringgit nu ved jeg jo ikke rigtig, hvad en sådan tur inkluderer, så om det er en ok pris eller ej, kan vi vel først afgøre, hvis vi får et tilbud fra én af de mange andre som tilbyder tilsvarende her ved strandene, jeg tager kontakt til en gut, vi kan få en tur for 40 ringgit inkl. udstyr til 2, Sof og Hanne, jeg skal jo ikke snorkle, selvom jeg kan se at de alle snorkler med veste, formentlig for ikke at bruge for meget energi på at ligge i vandoverfladen og se ned på de flotte koral fisk, er det ikke noget for en landkrabbe som mig, hvis jeg skulle kunne svømme, var jeg vel født som en fisk, jeg kan fx heller ikke flyve!
Vi bliver sejlet lidt rundt på vandet ud for strandene, der er en større ø, som kun er for de rige turister, stedet hvor en overnatning koster 1000 ringgit, der er et sted hvor klipperne udgør en formation, som ligner en krokodille, der ligger med ansigtet halvt oppe af vandet

eller en klippeformation, der ligner en hval, specielt med træerne som udgør vandstrålen fra ”åndehullet”
og så fremdeles, til sidst bliver vi sat af på Coral Island, jeg er lidt i tvivl om det rigtige navn på øen, som er ganske lille og ubeboet, øen bliver brugt bla. som picnic sted, via kajak eller via en motorbåd, primært for at snorkle syd og nord, men også bade fra den øst vendte kyst på øen.
Hanne og ungerne får prøvet at snorkle, denne gang også Josse, de nyder det, på et tidspunkt mener Hanne at jeg skal overvinde min angst for vanddybder, hvor jeg ikke kan bunde, hmmm jeg indvilligerer modvilligt, det sgu ikke lige mig, jeg har ikke problemer med vand, når jeg kan mærke grunden under mine fødder, men når der ikke er nogen bund umiddelbart under, føler jeg mig lidt usikker, så kan det nok være at jeg har vest på osv., men bekvemt er det ikke, efter at have ”hængt” lidt på Hanne som en forvokset backpack, beder jeg hende om at redde mig, vi er begge ved at dø af grin på vej ind, hun kæmper for at redde ”hvalen” som hellere vil strande end drukne, hvilket jeg naturligvis godt ved at jeg ikke ville, men det er bare ikke mig og bliver det ikke, som jeg har sagt til Hanne vil jeg heller bruge min fritid på at lære og spille guitar end at lære at svømme, da jeg ret beset ikke kan se formålet.
Jeg tror vi er der 1-1½ time, jeg filmer lidt og tager billeder af de andre og har det fint med det.
Herefter bliver vi hentet og sejlet tilbage helt op på stranden, det må være lidt hårdt for fiberen under bunden på båden sådan at blive sejlet helt op af ”sandpapiret” men dem om det, det gør det jo let at komme tørskoet ud.
Vi kommer hjem til værelset og ungerne tegner og laver lektier, vi vælger at gå tidligt ud at spise, da der jo skulle komme mange lokale i dag, stedet vi vælger serverer ikke udpræget god mad, jeg vælger traditionel mad – pepper steak, jeg forventer ikke det store, men der var ikke andet, der lige talte til mine smagsløg, sort hår på steaken trækker ned, råden salat i Sof´s ”burger”, der er lavet af toastbrød trækker heller ikke den rigtige retning, hvilket jeg høfligt forklarer damen ifm. betalingen, hvorefter hun ”storladent” slår 1½ ringgit af prisen, næsten kr 3 i rabat, hmmmm jeg tror ikke vi spiser her igen, lidt ærgerligt, da restaurant udvalget her er begrænset og da deres morgenmads menu ser fin ud.
Der er dessert på vejen hjem, IS det er 2. gang i dag at vi byder på is, det er jo ren ferie det her.
Hanne skriver dagbog, bagefter er der film på den bærbare – det er jo fredag.
G’nat.

Der er lukket for kommentarer.