Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dagbog d. 30. maj, dag 37

Kære Eline
Vi spiser morgenmad som i går. De åbner først kl. 8, men er overraskede over at se nogen så tidligt;O) Vi skal jo på “jungletur” i dag og har en aftale kl. 9.
Vi bliver “hentet” på vores guesthouse el. rettere “Flora beach ressort”. Navnet griner vi noget af, syntes måske ikke lige vi kan forbinde det her sted med “ressort”. Vi trasker med guiden op af gaden og begynder vores vandring ind i junglen. Vi er iført lange bukser, strømper og sko, da vi har læst der er igler alle vegne i Malysias jungle. Sofus har haft diarré de sidste morgener, men ellers haft det helt ok. I dag har det været slemt. Han har været på toilet flere gange og har ondt i maven, så jeg har tilbudt at blive hjemme hos ham. Han syntes dog vi kan prøve at gå med og så vende om hvis det er for meget. Som sagt så gjort. Desværre har han ikke sin sædvanlige energi og brokker sig over det tætte krat, myrerne og de stejle bakker. Guiden er flink nok, men ikke god. Han går forrest, men det eneste han viser os undervejs, er en kødædende plante. Blomsten er et lille krus, hvori der ligger klæbrig væske som lokker myrerne til. Vi får selv øje på en lille frø, nogle kæmpe myrestier og nogle sjove orm der stikker lige op i luften og så ligesom spadserer afsted. Vi har aftalt at gå i 2- 3 timer, men allerede efter 1½ time, er vi ved udkanten af junglen, der hvor vi så aber i går. Der er et skilt til en “camp” og guiden fortæller at skoleklasser kommer der til, for at lære om naturen og at han arbejder som guide der. Jeg håber han fortæller dem mere, end han har fortalt os. Vi afregner og jeg beder om rabat pga. den kortere tur. Det tror jeg han bliver overrasket over, men vi bliver da enige om en pris. Jeg syntes det er som om folk er lige glade med kvaliteten af den vare de leverer på den her ø…………Hvor om alting er, så er det fint for Sofus at turen stopper her og humøret er helt i top igen da vi går hjem ad. Han og Josse har lært at pifte i strå og det gør de hele vejen. Da vi kommer hjem tager jeg de lange bukser af og kan ikke forstå det ene bukseben er helt rødt. Så tager jeg strømperne af og finder svaret. Der sidder to fede igler. Det røde på buksebenet er såret der bløder efter en igle er faldet af. De sjove orm vi så, var slet ikke orm, men igler. Jeg ved ikke hvordan man fjerner bæsterne, så jeg går ud til den tykke dame i receptionen, der ryster på hovedet og flår iglerne af med en klud. Hun formaner mig at tjekke børnene også og ryster på hovedet igen og spørger, hvor vi dog har været……Far har fået to igler, børnene ingen…..Godt vi først opdagede det da vi kom hjem, ellers kunne jeg ikke have nydt turen;O)
Vi har talt om enten at fiske eller snorkle i dag. Sofus vil helst fiske, Josse helst snorkle. Vi bliver enige om at dele os i to, men “snorklefyren” fra forleden siger, at der ikke er mange fisk at fiske efter og det kun er koralfisk. Ellers skal man på en længere tur og så bliver det dyrt…… Far og Sofus ser på hinanden og er straks enige om at tage med Josse og jeg. Vi får helt nye masker og snorkler i dag, hvor de fleste lokale turister er på retur. De sidder bedre og passer endda Josse også, så hun ikke behøver at bruge den lille, billige maske vi købte til hende. Igen i dag, ser vi super flotte koralfisk. Der er som at ligge inden i et farvestrålende akvarium, omgivet af forskellige fisk. Vi ligger i vandoverfladen sådan, at jeg ligger i midten med et barn i hver hånd. Når én af os får øje på en særlig flot fisk, siger vi nogle lyde i snorklen og peger på fisken. Æv Eline, at du ikke er med til det. Det ÆRGER mig, at du og jeg ikke tog en snorkletur på Ko Samui. Jeg havde aldrig troet man kan se så meget, med så lidt udstyr. Det skal du virkelig prøve ved først kommende lejlighed, du vil elske det……..Far prøver at smide brød ud i vores retning, for at lokke flere fisk hen til os og det virker efter hensigten. Børnene fanger brødet og håndfodrer fiskene under vandet.
Efter snorkleturen tager vi hjem og laver lektier. Jeg uploader billeder på “Face” og chatter med Inge. Vi bliver rastløse far og jeg og far er irriteret over jeg ikke vil køre scooter her, men prøver at bide det i sig. Men de kører i den forkerte side af vejen her og bogen advarer om at her sker mange uheld, pga. de smalle snoede veje. Jeg siger til far jeg elsker ham og så smiler han og siger han også elsker mig, selv om jeg er ikke er så modig. Vi tager i stedet én af de pink minibusser, som reelt fungerer som taxier, ind til et fort, der ligger 3 km. uden for byen Pangkor Town hvor færgen ligger til. Fortet er så lille og uinteressant at man tror det er løgn det er beskrevet i LP, men gåturen på de 3 km ind til Pangkor Town er ret hyggelig. Husene, eller hytterne er det jo nærmest, langs vejen, hænger ud over vandkanten og har flere steder en lille robåd tøjret til altanen. Det ser noget så hyggeligt ud og folk og dyr dovner rundt omkring husene. Der er flere små restauranter, men de fleste er naturligvis lukkede…..I byen sælger butikkerne tørrede fisk og man kan nok få 10 forskellige slags. Øens primære indkomst kommer fra fiskeri. De pink minibusser fylder en halvstor P-plads uden for færgelejet. Chaufførerne sidder og dovner på bænke. Deres chef hundser en chauffør op for at køre med os, men chaufførerne gider tydeligvis ikke og diskuterer, hvem der nu skal være den uheldige, der skal lette røven og køre. Det er altså noget så sjovt. For de som ønsker at nyde sit otium i RO og MAG, vil jeg anbefale dem at købe et lille hus her. Her kan man ikke få stress og de eneste minusser ville være, at madens kvalitet er elendig og at det højst sandsynligt er umuligt at finde en effektiv hushjælp….
Tilbage hos os selv går vi på jagt efter en varan. Far så én forleden, af en lille stikvej lidt længere oppe af gaden og vi mangler en varan til vores dyrefilm. Noget mørkt bevæger sig henne på stien og børnene jubler at der er en varan, men sandelig om det ikke er en skildpadde. Det har vi heller ikke til dyrefilmen, så det er ok. Der en grøft bag et “ressort” og da jeg kigger der om, sidder der en flot varan på omkring 1½ meter. Den løber ind i et kloakrør da jeg kalder på andre, men far fanger den til filmen et øjeblik senere.
Vi spiser og går på stranden for at få et billede af solnedgangen. Bagefter spiller vi yatzy inden vi pakker.
Nu tæller vi dagene til vi ser dig igen søde skat. Du er stadig på Jellingfestival, forhåbentlig i tørvejr?
Mange kærlige hilsner mor

Der er lukket for kommentarer.