Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Se de sjove orme – hmmm det var igler og de var tørstige – blodtørstige.

Dagbog d. 30. maj, dag 37
Vi spiser morgenmad tidligt, dvs. ”hårbollen” åbner først kl. 0800 og de har ikke travlt med at tage mod bestillinger så tidligt på dagen.
Vi får alle, hvad vi vil have og går tilbage til vores værelse, her får vi gjort klar til afgang, videokamera, digi-kamera, vand mv., vi har alle lange bukser og sko på, jeg har som den eneste også taget en langærmet trøje på, jeg gider nemlig ikke overfaldes af igler.
Sof har igen dårlig mave, vi begynder at tro at det er malaria medicinen, vi har tidligere oplevet at Josse fik dårlig mave af medicinen, den gang droppede vi at give hende medicinen, vi har nu været ude af malariaområde i næsten en uge og bliver enige om at stoppe medicinen til ungerne, de skal have den 1 uge efter, den medicin som Hanne og jeg tager skal tages op til 4 uger efter, det har vi nu aldrig overholdt og gør det nok heller ikke denne gang.
Sof har ikke lyst til at tage med, Hanne vil blive hjemme med ham, han ændrer dog synspunkt et par gang og ender med at tage hjem, under forudsætning af at han kan sige fra når han vil.
Guiden kommer ca. 20 min. senere end aftalt, men sådan er det jo her, vi var mere spændte på om han overhovedet kom, fint nok, han er i shorts og badesandaler og mobiltlf. i stedet for machete, mine forventninger bliver straks skruet ned, på vej ud af byen fortæller vi at vi forleden selv gik ud til vandfaldet, han er ikke videre snaksagelig, men udpeger dog en kødædende plante på vejen.
Vi går af små stier og dyrestier mv., kommer forbi forladte huse, jeg spørger om, hvorfor de er forladte, han siger at familien flyttede, underligt at de ikke solgte, huset ser ikke ud til ex. at blive brugt som sommerhus, men det kan selvfølgelig være at de har til hensigt sidenhen at bruge dette.
Sof brokker sig højlydt på den første del af turen, men er nok også lidt mat pga. den dårlige mave, han tør dog langsomt op og går og synger lidt til sidst, turen tager nok ikke mere end 1½ time og vi ender tæt på det vandfald vi besøgte forleden, her ligger der en camp, jeg spørger ind til om han kender til campen, det gør han, for han er tilknyttet denne og arbejder der, den bliver brugt af skoler, som en slags lejrskole, hvor de kommer og bor her, desuden overnatter de også ude i junglen, jeg håber at der er andre undervisere, end vores unge ”guide”, Hanne får ændret prisen til 50 ringgit, nu da turen blev væsentlig kortere end aftalt.
Sof og Josse blæser i græsstrå på vejen hjem, dejligt med nogle glade unger, Sof har helt glemt at han var i dårligt humør fra morgenstunden.
Da vi kommer hjem, har Hanne og jeg begge fået igler på benene, de skal bare tages af, men det forsætter jo med at bløde lidt efter, lad os håbe vi slipper for infektioner pga. iglerne, vi spritter begge sårene af.
Vi har talt om at snorkle og fiske i dag, Sof vil gerne fiske og Josse vil gerne snorkle, vi taler lidt med ”snorkle-manden”, som også arrangerer fisketure, han siger at 1 time koster 100 ringgit og at der ikke rigtig er store fisk at fange, med mindre vi vil bruge en ½ dag på det, det ønsker Sof ikke, så hellere snorkle, som sagt så gjort, vi tager ud til øen, hvor der snorkles på livet løs, vi får en lejet maske med til Josse denne gang, da den billigt indkøbte ikke kan slutte ordentlig tæt, ungerne syntes det er fedt, det samme synes Hanne, som fortryder at vi ikke opsøgte det, da vi var på Ko Samui, men en ny verden har åbnet sig for dem, det næste bliver vel at de alle skal have et scuba certifikat.
Vi bliver afhentet igen og sejlet tilbage.
Det er tid til lektier, da de er lavet skal der ske lidt mere, Hanne foreslår at vi tager en taxi til et gl. Hollandsk fort eller rettere resterne af det, en nedtur af en oplevelse, det er rent fake, man har bygget lidt op omkring de sørgelige rester af fortet som er ganske lille, det er ikke turen værd, men nå vi spadserer tilbage til byen Pangkor, på vejen passerer vi fiskerhjem som ligger langs med stranden på pæle ud i vandet, den primære indtægt på øen kommer fra fiskeriet og specialiteten her på øen er tørrede fisk, som fås i alle afskygninger.
Da vi når byen køber vi is og vand, vi går hen til færgelejet for at tage en af de pink minibusser tilbage, det er lige før at chaufførerne hugger om ikke at få turen, de har ikke travlt med at lave noget her på øen.
Da vi er hjemme, skal der findes flere dyr til vores dyrefilm, jeg så jo en varan den første dag vi var her, men har ikke set en eneste siden, de er her helt sikkert, men er måske sky, vi går hen mod Seugull, hvor jeg så den, her finder vi i stedet en skildpadde, får filmet lidt og søger længere ned mod bagenden af deres matrikel, hvor der går en åben kloakledning, jeg overser den, men Hanne får øje på den i kloakvandet, den fortrækker dog hurtigt til et mørkt kloakrør, vi går alle tilbage til skildpadden, den har ikke flyttet sig meget siden sidst, jeg går tilbage til varanen, den er kommet frem fra sit skjul igen, jeg går filmet den, men dog kun på afstand og med den på flugt på vej mod kloakrøret igen, den er nok 1½ m. lang så det er en fin lille ”fætter”
Vi går hen for at spise, solen er på vej ned og vi diskuterer om vi skal filme solnedgang før eller efter, vi bestemmer os for efter, vi når næsten at få solnedgangen med, men der er skyet eller diset, det sidste stykke den går ned, så verdens bedste solnedgang blev det ikke, bagefter går vi hjem for at spille yatzy inden vi pakker, vi skal jo videre mod KL igen i morgen, det er nu rart kun at have én af de store rygsække med, det begrænser alligevel vores bagage en del.
G’nat

Der er lukket for kommentarer.