Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Rejsedag igen igen, Pangkor – Kuala Lumpur..

Dagbog d. 31. maj, dag 38
Så er dagen kommet, hvor vi igen skal rejse tilbage til KL, vi spiser morgenmaden på ”hårbollen” og bagefter købes der souvenirs, Josse og Sof, de får en t-shirt hver, dvs. Sof’s er en tanktop og ydermere er der selvlysende tryk på den, vi går også hen for at se om vi kan få filmet varanen lidt tættere på, men den er der ikke i dag, skildpadden er kravlet ned i den udtørrede åbne cementkloak, Hanne mener at den vil lide en stille død, hvis Hanne aka ”Florencen Nightingale” ikke redder den fra den for hende sikre død, så hun tager den op af grøften, jeg forestiller mig skildpadden stikke hovedet ud af skjoldet og sige ”nej for f.nden, nu er det 3. gang en eller anden har hevet mig op herfra, nu når jeg aldrig hen i den ende af kloaken, hvor vandet er til min ven hr, varan”, en ganske lang sætning for en skildpadde, men alligevel, jeg tror ikke som Hanne at den er ”faldet” derned, den lever jo i det, nå jeg accepterer at hun griber forstyrrende ind i dyrets verden og hvem ved, måske reddede hun den skildpadde.
Jeg går hen for at praje en pink mini, der efterflg. kører hen og henter os, vi skal nå en færge kl. 0915, overfarten går stærkt og der er mange mennesker med, formentlig folk som har et arbejde på fastlandet, jeg går købt busbilletter, de koster igen næsten 100 ringgit for 4 stk., denne gang er bussen knap så luksuriøs indrettet, der er dog god afstand mellem sæderne, så vi sidder ganske bekvemt, i starten er der ikke mange med, men da den har stoppet nogle gange er den efterhånden fyldt godt op, da vi efter at have holdt nogle gang endelig har nået det sidste stykke motorvej mod KL (ca. 150 km tilbage), meddeler Josse at hun altså snart skal på toilet, ikke så smart da der ikke kan stoppes her, normalt er hun rigtig god til at holde sig, men jeg kan se at hun er presset, vi aftaler at går det galt og hun ikke kan holde sig, må hun gå ned på det næstsidste sæde og lade en tår der, Hanne har kontaktet chaufføren, men vi er i tvivl om han har forstået budskabet, så 1. min. inden det næst bagerste sæde bliver gennemvædet, kører han af en afkørsel ud styrter en europæisk udseende kvinde med en pige på ca. 8 år, pyyh Josse var noget beklemt ved evt. at skulle have tisset i bussen, godt at hun slap for det.
Vi når KL uden andre afbrydelser, da vi nærmer os byen står vandet ned i ”stænger” og bussen og andre biler kaster kaskader af vand op når de kører gennem kæmpe vandpytter, jeg ser et par enkelte moto’er, der bliver totalt gennemblødte ufedt at befinde sig på en motorvej i det her lortevejr, jeg tænker på, hvordan vi selv næste gang vi skal på en længere rejse, vil klare vejret på ryggen af en mc, man er lidt mere udsat for vejrets luner når man sidder der udendørs, men mon ikke det går.
Vi tager en shuttlebus tilbage til centrum og går efter at have ventet på et ophold i regnen igennem denne og bliver våde før vi når vores ”gl.” hotel, her bliver vi ønsket velkommen tilbage, formalia skal overholdes så jeg må igen udfylde formular med pasnr. etc. etc., før vi kan flytte ind.
Vi får denne gang et familieværelse på 2. dal, desværre er værelset uden vinduer, husene er ligesom vi har set det i Hanoi, men smal facade set fra gaden og på grunde/matrikler, der er dybe, da husene er bygget sammen, giver det flere rum, hvor der ikke kan laves vinduer, det skal da være mod fordelingsgangen ned til værelserne, men det er nok også det eneste dårlige ved værelset ellers er det ok, med 2 kingsize senge, separat bruserum , toilet og håndvask.
Vi beslutter os for at kigge nærmere på den nationale moské, på vejen derhen køber vi frugt ved en bod, dvs. det er Hanne og ungerne der køber, jeg står måske 2 m. derfra og kigger på kopiure, da jeg vender mig rundt er de væk, jeg spejder efter dem men finder dem ikke, jeg går mod stationen i den tro at de må være gået uden mig, jeg når stationen men de er der ikke, skal jeg gå tilbage eller…., nej, så kan vi jo løbe rundt efter hinanden i en evighed, de vil passere her når/hvis de går til moskéen, endelig ankommer de, jeg vinker til dem, de har været forbi hotellet mv., for at se hvor jeg var gået hen, men var så blevet enige om at gå videre, vi havde jo aftalt, hvor vi skulle gå hen og så måtte vi bare mødes der, der et første gang vi bliver væk fra hinanden, men det gik jo fint, da vi ankommer er der ikke åbent for ikke muslimer, så vi bestemmer os for at gå herhen i morgen.
På tilbagevejen går vi forbi alle madstederne og vælger at gå ind på et sted vi har været før og indtager aftensmaden der, vel tilbage på hotellet bliver der lavet lektier, tegnet og skrevet dagbog.
Sandet i glasset er ved at løbe ud, denne ferie er snart til ende, underligt som tiden flyver afsted, det mærkes ikke som om at man har været på ferie i 6 uger, det har været skønt indtil nu, det er ikke gået som planlagt, men vi har alligevel haft en rigtig god ferie og nydt hinandens selskab, jeg er begyndt at glæde mig til at komme hjem, det bliver nu rart at gense kolleger og komme på arbejde igen, gad vide om jeg kan huske password etc. når jeg er tilbage…
G’nat.

Der er lukket for kommentarer.