Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dagbog d. 1. juni, dag 39

Kære Eline
I dag vil jeg gerne hen til den nationale moské og børnene vil gerne i sommerfuglehave. Moskéen ligger på vej til haven, så den tager vi på vejen. Moskéen ser meget moderne ud og man kan besøge den inden for bestemte tidsrum hver dag. Altså hvis man ikke er muslim….. Den er omgivet af en plads, med høje palmer og det ser let og luftigt ud og i lyse farver. Vi skal sætte skoene udenfor og far og jeg bliver iført en kåbe, der går helt ned til håndled og ankler og har hue på, som jeg naturligvis skal bære på hovedet. Josefine må beholde sit tøj på, men bliver iført tørklæde. Moskéen er meget stor og omgivet af en kæmpe overdækket terrasse med høje søjler og flotte springvand. Selve moskéen er umøbleret, men gulvet er dækket af tæpper. Udsmykningen holder sig primært i hvide, blå og guldfarver. Rummet bliver brugt til bøn og rummer adskillige tusinde mennesker. Vi møder en venligt udseende, muslimsk mand, som tilbyder at fortælle os om moskéen. Det er spændende hvad han fortæller om moskéen og om den muslimske tro. Han kan godt lide at tale og fortæller godt, men børnene forstår jo ikke hvad han siger og da han har talt i hen i mod en time, afbryder jeg høfligt hans talestrøm fordi Sofus er utålmodig.
Vi fortsætter mod sommerfugleparken. Det er nærmest en frodig have, med masser af små afsatser og springvand, men overdækket af net, så sommerfuglene ikke kan flyve ud. Det er hyggeligt at gå der og sommerfuglene er mange og flotte. Josefine tager en hawaiiblomst i håret, for at få dem til at sætte sig på hende, så jeg kan tage billeder og det hygger hun og jeg os med. Sofus er sommerfuglene helt vilde med og sjovt nok kan han slet ikke ha´ når de flyver tæt hen over hans hoved. Der er også mange forskellige arter af skildpadder, som desværre svømmer frem og tilbage i bitte små akvarier og ser triste ud. Hvor hyggelig haven end er, så er den altså hurtigt set. Heldigvis har de nogle rum med udstillede døde insekter, sommerfugle, biller, fugledderkopper mm foruden nogle flere akvarier med levende insekter.
Vi går ned for at spise frokost for en gangs skyld og finder en hektisk indisk, med flere mad boder, en naanbager og masser af indiske besøgende. Maden er god, men de sjusker med ophældning osv. og jeg forstår simpelt hen ikke at folk i det her land, ikke kan gøre sig en smule umage….. Det koster da ikke noget…. Men som sagt, maden er god og ubegribeligt billig.
Far vil gerne hen i et indkøbscenter som kun handler med elektronik…. Ja du hørte rigtigt….. Et helt indkøbscenter, KUN med elektronik. Forestil dig Kolding storcenter, uden andre varer end elektronik og gadgets….. Et rent mekka for far….. Der går endda en gratis shuttlebus der ud, lige i fars ånd, det kan simpelt hen ikke blive bedre. Far oser rundt på de forskellige etager og vi andre trasker troligt bagefter. Alt er dog ca. lige så dyrt som derhjemme, men han køber en skør “fan” til at sætte til computeren og så finder jeg, ja du hørte rigtigt igen, JEG finder nogle små MP3 afspillere, som jeg syntes børnene skal ha´ en af. De sidder der i bussen hver gang og skal enes om fars mobiltlf. med én øreprop til hvert barn……. De kan snart Natashas og Kim Larsens sange uden ad og nu syntes jeg de skal have deres egen spilledims…..Så far bliver helt opmuntret og så styrter vi rundt for at få dem til den bedste pris. Da vi så vil til at videre, øsregner det pludseligt. Heldigvis står vi netop uden for en isbutik under halvtag og med stole og det hele, så vi køber is og sætter os. Ungerne finder afspillerne frem og så opdager far, at den ene har en fejl. Vi befinder os ved udgangen af centret, så far løber op og får den byttet, inden det bliver tørvejr og vi kører hjem med monorail og rapidtrain. Så regner det igen, men netop da det begynder, er vi uden for den indiske fra i frokost og da det er blevet spisetid igen, går vi der ind. Denne gang er serveringen endnu mere kluntet og maden er kold. Prisen er mærkeligt nok også blevet højere, selv om vi har bestilt for det samme, men det er jo stadig billigt og nogenlunde ok. Deres naanbrød er fantastiske….. De bager osten ind i brødet som vi fik det i Paris…. det må jeg prøve hjemme…..
Det bliver tørvejr som vi skal til at hjem. Heldigt. Jeg sender far og Sofus op, mens Josse og jeg shopper T-shirts. Eller det vil sige….. Jeg shopper, hun flirter…… Gad vide hvordan hun bliver, når hun bliver lidt større…… Hun blinker og flirter med alle de unge mænd, som bliver helt forelskede i hende og flirter tilbage. Jeg får købt en masse T-shirts og ÆRGER mig over at du og Alexander ikke er her. Jeg kommer jo i tvivl om farver, størrelser, mærker og designs………
Josse bliver træt af flirteriet og vil gerne op. Hvert værelse har én nøgle og ét kort til den gitterdør der afsikrer hver etage på hotellet. Det vil sige, at uden nøgle og kort, kan man ikke engang komme hen at banke på sin værelses dør. Så må man i receptionen og bede dem gå med op og lukke én ind. De vil nemlig ikke udlevere to kort til gitterdøren…. Ham der sidder i receptionen i dag, er ved at se en film og gider absolut ikke gå med på anden sal. Da jeg så har afleveret Josse, har shoppet lidt videre og så kommer for anden gang og vil ind, nærmest hvæser han af mig og siger, at så skulle jeg have taget kortet med ned…… Far syntes det er vildt morsomt, for de har jo selv sagt det ikke er noget problem med kortene…. De kan lukke os ud og ind…… Hvis man er på gangen og skal ud, kan man ringe på en lille klokke……..Så da jeg lokker de andre med ned på altanen på første sal, prøver far at flygte uden mig, bare for at jeg skal have fat i hotelmanden for tredje gang, denne gang for at komme ud…… Jeg når heldigvis med;O)
Vi skriver dagbog og laver lektier.
Vi ses om fire dage.
Kærlig hilsen mor
P.S. I skrivende stund, sidder far og udtænker hvordan vi kan drille den sure receptionist. I morgen bliver jeg sendt på indkøb med kortet og så vil far lave mange ærinder her nede. Når så manden skælder ud fordi han skal lukke far ud og ind, vil far uskyldigt sige:” Jamen du sagde jo i går at min kone skulle tage kortet med ned….” Børnene klukker af grin;O)

Der er lukket for kommentarer.