Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dagbog d. 3. juni, dag 41

Kære Eline
Til morgenmaden spørger damen om jeg vil give hende opskriften på brød og forklare hende hvordan hun skal bage. Ret hyggeligt:O)
Vi har aftalt at skulle køre med sightseeing bus i dag. Den kører fra den nationale moské ved vi og går der hen. Jeg har hørt dem sige det koster 8 ringits. I stedet viser det sig at det koster 38 pr mand (altså 76 kr). Det syntes vi godt nok er lige skrapt nok…. Vi vil jo bare køre en tur og faktisk er det mest fordi det er en dobbeltdækker vi vil det…… Josse bliver ked af det, men det syntes vi simpelt hen er for vildt…… Det er lige så meget som vi gav for at køre i taxa fra Cambodia til Bangkok….. Da vi så sætter os på en bænk for at finde ud af hvad vi nu skal bruge dagen på, bliver Josse bidt af en stor, rød myre og nærmest skriger af forskrækkelse. Hun hulker højt og er helt utrøstelig. Igen i dag, er det den værste dag i hendes liv……
Vi beslutter os for at tage hen til en sø med en dejlig park. Den ligger i udkanten af byen, men der går en bus lige der til. Vi trasker hen til busstationen og venter vel der i knapt en halv time. Der kommer MASSER af busser, men ikke den vi skal bruge. Så må vi jo tage et tog, som kører næsten helt der ud. Da vi står af toget, havner vi igen imellem store trafikerede hovedveje og igen er det svært at orientere sig. Vi går og går, op af trapper, over gangbroer, ned af trapper, så er det forkert, tilbage igen osv….. Tp er lige omkring 35 gr. Godt det ikke er værre….. Sofus siger pludselig til Josse:”Pas på…. Røde myrer”og så hyler hun jo op igen….. Det syntes jeg ikke er sjovt. Omsider når vi til søen og parken. Området er kæmpe stort og fuldstændigt mennesketomt, men heldigvis er der en mad- og isbod i udkanten. Det koster 2 is til hvert barn for den lange gå tur, men klokken er også blevet 12……Josse bliver ved at skælde ud, men SÅ skruer jeg bissen på. Nu har jeg hørt på det brok hele formiddagen….. Hvis hun vil følges med mig skal det slutte nu. …. Godt hun er som hun er, for hun vender på en tallerken og finder det sædvanlige gode humør frem igen på ét sekund……
Vi går rundt om søen og finder en stor og mennesketom legeplads. Heldigvis er den god og ungerne træner armgang og leger i en times tid. Ved siden af legepladsen er der træningsredskaber til voksne og Sofus mener det må være noget for mig. Heldigvis er de ret dårlige, så jeg slipper for at bruge dem:O)
Vi vil alle sammen gerne på den indiske fra i går. Den ligger i den stik modsatte ende af byen, også i udkanten….. Far finder ud af der går en monorail hele vejen der til, vi skal bare lige gå lidt først, men nu kender vi jo vejen og alle stier og broer under og over alle de store veje og så er det ikke så slemt.
Den indiske er lige så fremragende som i går. Man bestiller sin ret, ris og evt. chapattis. Så får man flere forskellige små “klatter” på sit palmeblad. I dag er der to grøntsagsretter, agurker i yougurt, noget grønt pesto, noget stærkt chutney, tørrede og saltede chillifrugter og to slags hjemmelavede chips. I dag får vi også samosas. Hele balladen koster under 100 kr. Og i dag må vi endda have to flasker vand.
Josse har fundet på vi skal på nationalmuséet og det er godt fundet på, for det ligger i gå afstand fra den indiske. Sofus syntes det er træls, men muséet, som er både stort og flot, er heldigvis og godt. Der er flere forskellige sale og det er delt op og beskrevet på en overskuelig måde, så det er let for os at forklare og oversætte. Vi får indblik i noget malaysisk historie og også her bliver det fremhævet, at Malaysia rummer mange kulturer, racer og religioner, som lever sammen i harmoni og det er de stolte af. En særudstilling om begravelser er særligt spændende. Her bliver vist en masse forskellige begravelsesmåder, som alle bruges eller er blevet brugt her i Malaysia af alle de mange forskellige stammer og folkefærd. En film viser hvordan en begravelse typisk finder sted, inden for mange forskellige kulturer og religioner og slutter af med at sige;” Alle de forskellige kulturer i Malaysia begraver deres pårørende forskelligt…. Èn ting er de dog alle enige om….. Det er vigtigt at gøre det på den bedst mulige måde”. Jeg får lyst til at sende Pia K og hendes kumpaner på uddannelse i Malaysia…. I en 2-3 år eller noget…..Selv Sofus må indrømme at det her ikke er det værste museum han har været på og Josse kan bryste sig af, at det var hende der fandt på det.
Vi trasker hjemad, godt trætte nu hvor klokken er næsten 18. Børnene forlanger fredag i dag, fordi i morgen er rejsedag, så vi må lige en tur i 7/11 og købe slik.
Sofus og jeg går op, mens far og Josse går ned for at købe en Ferrarijakke til Peter. Jeg har set de har én næsten lige som den vi gav ham fra Sydamerika og som nu er blevet for lille. Josse skal med far for at prøve størrelse og for at charme prisen længere ned. Da de kommer tilbage på hotellet er det uden jakke. Far syntes ikke prisen kom langt nok ned. Men nu er det jo mig der er boss og manden griner da vi kommer tilbage. Han giver hånd til far med et grin og siger”;See you next year” Og far svarer med et smil;” No, we can´t afford it”. Det er blevet øs regn vejr og vi spiser aftensmad på Mc D som ligger tæt ved, inden far og ungerne går hjem og ser “fredagsfilm” og jeg går hen og får massage.
I skrivende stund siger Sofus;” Hvem har en FED dag i dag? MIG………”
Jeg har også haft en fed ferie. Vi har haft det så godt sammen alle fire og stunderne med dårligt humør har været få og skænderier endnu færre. Ellers plejer vi godt at kunne mundhugges lidt, når vi er så tæt sammen i så lang tid, men det har vi faktisk ikke gjort denne gang….. Måske fordi vi er blevet gode til ikke at presse os selv for hårdt, børnene er blevet større og vejret har været med os…… Og så har vi jo efterhånden lært at vi klarer det meste og ikke behøver at lade os slå ud af bagateller, som at vi ikke kan finde et hotelværelse midt om natten og den slags….. Især Sofus har hjemvé nu og han siger mange gange hver dag at han glæder sig til at komme hjem. Omvendt har han det så godt, at det ikke ødelægger humøret. Josse er bare så harmonisk at det er en ren fornøjelse, når man altså lige ser bort fra de to sidste formiddage…….
Nu er vi snart hjemme hos dig min skat og jeg glæder mig sindsygt til at give dig et kæmpe knus;O)
Kærlig hilsen mor

Der er lukket for kommentarer.