Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 1. 24. juni 2008

Det har været en lang dag. Vi fik næsten ikke (Jan slet ikke) sovet inden vi kørte mod Hamborg lufthavn kl. 01.00 og med en mellemlanding i Amsterdam og den lange flyvetur efterfølgende er vi godt brugte…. Sofus er lidt af en loppe at have med, og vi irettesætter ham tit og ofte i et irriteret tonefald….

Det må vi blive bedre til. I flyet havde vi fået pladser så tre var ved siden af hinanden og to andre hver for sig. Det var godt nok tåbeligt og Jan og jeg skiftedes til at passe børn og sidde alene. Sofus sov slet ikke på den 13 timer lange flyvetur, undtagen til allersidst lige før landingen, hvor han gik ud som et lys og næsten ikke var til få liv i igen. Vi havde talt meget om hvor forfærdeligt det ville være at miste vores rygsække og idag blev det en realitet.

Min rygsæk med ALT mit, Sofus og Josefines tøj var ikke med og hvis vi er heldige at det bare er kommet forkert, så har vi det i Cuzco i OVERMORGEN…

Det tog en evighed at få det meldt savnet. Josefine nåede at brække sig på gulvet og på Sofus i bagageudleveringshallen og selvom der straks kom et par mænd og tørrede op og tilbød at ringe efter læge, så var det lidt svært at bevare det gode humør da vi så fandt ud af at vores tøj var væk. Jan gjorde et ganske hæderligt forsøg på at holde stemningen ved at remse alt det op der kunne have været værre og da vi fandt ud af at vores på forhånd bestilte chauffør havde været så venlig at vente på os, selvom det tog så lang tid, var det ligeved det lykkedes mig at tro på det ikke betyder det helt store med en manglende rygsæk fyldt med tøj til tre personer… Turen fra lufthavnen til Miraflores i Lima hvor vores hostel ligger var temmelig lang. Sofus og Josefine faldt ret hurtigt i søvn, men vi andre, måske især Eline, sugede til os af indtryk. Værelset på “Flying dog” har fire senge, men delt toilet og bad og her er ret beskidt, men alligevel meget hyggeligt og Sofus og Josefine er faldet i søvn, jeg sidder og skriver og Eline og Jan er lige gået ned for at købe lidt mad. KL er dansk tid 02.30 og vi har altså nu næsten ikke sovet i snart to døgn. Når vi har spist går vi til køjs. Imorgen skal vi være i lufthavnen 7.30 og skal vel køre 6.30 så det er godt klokken ikke er så mange, Peruviansk tid. Forresten hørte vi Natasha i radioen i taxaen. Jeg kan godt selv læse jeg vrøvler lidt, så jeg stopper her og siger go´nat for idag…..

Der er lukket for kommentarer.