Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 2. Fra Lima til Cuzco og sedlen der blev væk.

Lima,  Jorge Chávez lufthavn 09:34 d. 25. juni 2008
Ham der afhentede os i går kom ikke til morgen, vi sagde til natportien at nu må han da snart komme, han sagde at han ikke regnede med at han kom før end kl. 0700-0730, men vi havde en aftale om at vi skulle være i lufthavnen senest kl. 0730, så det holdt jo ikke helt, der blev bestilt en ny chauffør, denne gang i en ganske almindelig taxi efter peruviansk standard dvs. en mellemklasse bil som er godt ramponeret, de kører som vinden blæser her, det er rent anarki og det virker mest som om at den eneste regel der er, er at der ikke er nogen regel, for det med at vise hensyn i trafikken skal vi ikke stjæle herfra, survivest of the fittest/biggest kunne man måske omskrive det til.
Vi når vores fly, det er forsinket 40 min. pga. dårligt vejr i Cuzco, det lover jo ikke så godt.
Lufthavnsafgiften blev på $ 6,05 pr. person, så prisen for at komme til Cuzco bliver pr. voksen $ 122,48 og pr. barn $ 91,04 ialt $ 549,52 hvilket er ca. kr. 2700, med den nuværende dollarkurs.

Jeg glemte iøvrigt min lille rygsæk ifm. gennemlysningen, jeg vænner mig aldrig til det cirkus, heldigvis kom jeg i tanke om det da vi skulle stille al bagagen fra os og vente på flyet.

Jeg er lidt spændt på, hvad vi skal ud at købe af tøj, regntøj mv. har vi jo ikke lige nu, men forhåbentlig dukker rygsækken op i morgen, hvis ikke har vi et større problem og skal både købe rygsæk samt indhold, dvs. tøj til Hanne, Sofus og Josefine samt regntøj.

Ellers er stemningen i familien fin og vi er klar til at indtage Cuzco.

Cuzco, Hostal Qori Inti 15:09 d. 26. juni 2008
Vi kom med flyet, det var en afdanket Boing 337, dens bedste år var forbi, det var tydeligt, foran os sad en flok englændere, de skulle lige justere håndtaget på stolen, så røg det af, den ene lænede sig tilbage i sædet så røg Elines bord ned og vi var ikke engang kommet i luften endnu.
Det gik nu som det skulle, det larmede en del i kabinen indtil vi havde nået flyvehøjden, en larm jeg husker fra en tur hjem sydfra (Cypern) i et Tupolev fly, selve flyveturen gik fint det tog ca. 1 time og vi fik endda mad ombord (bolle, kage og en sodavand)
Da vi landede stod flokken af ”hotel indpiskere” klar til at tage sig ”kærligt” af os, vi afviste dog de fleste og fik fat i vores bagage, der kom en nydelig yngre kvinde og spurgte om vi skulle bruge overnatning mv., hun ville transportere os til Cuzco for 10 Sol, en fair pris, det indebar så at hun ville vise os nogle indkvarterings muligheder uden at vi dog var forpligtet til at gøre brug af disse, vi sagde top og vi begav os mod Cuzco, undervejs kom vi forbi en rutchebane der mere mindede mig om en vandrutchebane uden vand, en af dem hvor man sidder 5-10 ved siden af hinanden og så rutcher om kap, Josefine og Sofus så den også ifm. den var der en legeplads så vi, havde en idé om at vi nok ville stikke forbi én af dagene så ungerne kunne prøve denne brede rutchebane.
Vi kom ind midt i Cuzco ikke langt fra Plaza de Armas, hvor flere inka’er har måttet lade livet, hotellet hed Qori Inti (http://www.qoriinti.com), vi fik et familieværelse med 2 normale senge og 1 ¾ seng fint til os, der er toilet og bad på værelset og værtinden virker rar.
Vi blev budt nedenunder til noget coca te, de smager nu ikke af synderlig meget, Hanne og Eline synes det minder om spinatvand, jeg ved nu ikke rigtig, jeg kunne forestille mig at lamaerne vil synes om det, men jeg drikker det nu alligevel.
Elvira som damen fra lufthavnen hedder, kommer og vil præsentere os for nogle ture som hun kan arrangere, hvis vi har lyst, hun virker ikke rigtig påtrængende men prøver vel blot at slå lidt mønt af os, hun er bare ikke klar over at alt det færdig arrangerede ikke lige er os, men vi må se om vi kommer til at gøre brug af noget af det, hun tilbyder også at hente og levere rygsækken for os, jeg skal blot udfylde en seddel om at hun må afhente den sammen med en kopi af mit pas, jeg får lavet en kopi og lavet en fuldmagt til afhentning som jeg underskriver.
Hotellet har en filial (Nusta Wasi Hostal eller Hotel Royal Inti Inn jeg kan ikke rigtig se det ud fra den folder vi har fundet) i Aguas Calientes, det ville måske være smart at booke en overnatning der ifm. vores besøg på Machu Picchu, vi skal jo med toget d. 30 juni, selve togturen tager omkring 4 timer og et besøg herefter vil være at ”spænde buen for meget”, når man har børn med, så en overnatning og så med den første bus ud til ruinerne dagen efter og så hjem med toget om aftenen og tilbage til vores nuværende logi virker som en god løsning for alle.
Der ligger nogle ruiner umiddelbart uden for Cuzco som jeg har en idé om at vi skal ud at se når vi nu er her, så det må bliver fredag, lørdag eller søndag.
Efter vores kop te, fik vi lige pakket vores ting ud og så gik vi ud for at se lidt på byen, vi vandrede en del rundt og nåede også at gå en del op ad, øverst oppe fandt vi en lille ”fedtbiks” som havde lidt mad at byde på, vi fik bestilt lidt mad og noget vand, vi fik spist og begav os så småt nedaf igen, inden nåede der dog lige at komme en lama forbi, kvinden der havde lamaen med ville have penge fordi jeg havde filmet dyret, godt så, for ikke at fornærme nogen gav jeg hende lidt småpenge.
Vi havde undervejs nogle kontroverser med Sofus, han er ikke til disse ture, hvor han ikke kan udfolde sig fysisk i det omfang han har lyst til det og når det bliver for farligt, bliver vi jo nødt til at stoppe ham vi vil jeg gerne have hele familien hjem i hel tilstand, Sofus har svært ved at håndtere de begrænsninger vi sætter for ham og han bliver sur og er klar til at tage det første fly hjem og han hader sin far, ihvertfald i situationen, da vi endelig er kommet ned i byen igen og han for jeg ved ikke, hvilken gang skaber sig over et eller anden har jeg fået nok, jeg fortæller at jeg ikke agter at gå med mere, da jeg simpelthen ikke kan holde ud at lægge øre til det længere.
Iøvrigt er jeg også blevet udstyret med en hovedpine som er taget til, i situationen tror jeg nok at Hanne synes at jeg er en idiot, men jeg har brug for at kunne melde fra på nettet når dette er påkrævet, ellers tror jeg bare at alle pludselig får nok og det bliver bare til en gang smælden og skænden, det ender med at jeg tager ungerne og Eline med hjem til hotellet og Hanne går ud for at købe nødvendigt tøj til hende og ungerne, da hun kommer hjem, har hun tænkt over situtationen, vi har tidligere talt om at respektere når vi hver i sær har fået nok og herefter melder dette ud, hun takker mig for at jeg fortalte, hvordan jeg havde det og vi får alle set på det tøj som hun har købt.
Det er så småt blevet aften og ungerne har spillet lidt på Elines notebook, jeg har drønende hovedpine, det er nok højden, der påvirker også min appetit som er lig nul og det eneste aftensmad jeg får er en bid af en bolle.
Vi har glemt at få ringet til de telefonnumre som KLM manden skrev på den rapport omkring den manglende rygsæk, Hanne beder mig om at tage affære, jeg har mildest talt ikke lyst til noget som helst men modvilligt begiver jeg mig nedenunder for at se om jeg kan ringe derfra, det kan jeg ikke fordi det longdistance cellphone call, nå jeg bliver henvist til en lille biks, der ligger 10 m. Herfra, her forsøger jeg så at få kontakt, det kan jeg ikke.
Jeg går tilbage til værelset for aflægge rapport og foreslår Hanne at vi gør det fra morgenstunden dagen efter, det vil hun ikke høre tale om, jeg tror hun er bange for ikke at se sin rygsæk igen, ligeledes savner hun vel efterhånden også sit skiftetøj.
Elvira havde lavet en seddel med tourforslag hvorpå hun også skrev sit tlf.nr., jeg leder efter sedlen men kan ikke finde den, Hanne bliver vred og tager så selv affære, hun går nedenunder og får et tlf.nr. til Elvira af aften-/natportien, han er nu ikke til ret megen hjælp og taler ikke meget engelsk, jeg bliver igen sendt afsted for at ringe til Elvira således at hun måske kan kontakte KLM på de tlf.nr. som vi har fået oplyst, jeg får ikke fat i hende, damen som styrer biksen forklarer at tlf.nr. ikke eksisterer.
Hmmm. nu synes jeg sgu ikke rigtig det er sjovt længere, jeg vender tilbage aflægger rapport og Hanne er helt urimelig, det ender med at vi får endevendt det hele for at finde sedlen som Elvira har lavet, den lå i bunden af min endagsrygsæk, det forbedrer jo ikke min situation, så jeg drager igen afsted, jeg får ikke fat i Elvira, da er optaget på nummeret hele tiden, jeg vender tilbage og aflægger rapport.
Nu er Hanne ved at være i det røde felt, jeg synes hun overreagerer, men det er jo heller ikke mit tøj, der er savnet. Vi bliver enige om at finde et turistbureau, vi spørger manden nedenunder, han kan ikke hjælpe os, det kan en kvindelig gæst, hun forklarer os vejen, vi går derhen og de hjælper alt, hvad de kan de får fat i KLM og forklarer at rygsækken ankommer med et LAN Peru fly dagen efter omkring kl. 0710.
Vi går hjem og bliver enige om at jeg tager en taxi ud for at hente rygsækken dagen efter.
Alt ånder igen fred og idyl og familiefreden er sikret

Der er lukket for kommentarer.