Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 2. Partyhotellet

Der er larm i nat, hotellet er åbenbart et rigtigt party hotel, men på en eller anden måde gør det ikke så meget og vi kan godt sove til musik
og larm. Sofus vågner og skal tisse og må have hjælp til at komme ud, da han jo sov da vi ankom og faktisk ikke kan huske, hvordan der ser ud. Vi falder lidt i søvn igen, (efter jeg har været i natbad) men vågner alligevel igen før en vis herre får sko på. Det gør nu ikke noget, får vi har jo bestilt chauffør til at køre os til lufthavnen hvor vi skal være 7.30. Igår havde Eline og Jan kylling, pommesfrites, bananer og brød med hjem og det børd og bananer vi ikke fortærede igår, spiste vi til morgenmad. Natportieren har tilbragt natten i en stol i forhallen, men da vi larmer for meget tænder han for tegnefilm og ungerne ser med. Jeg spørger hvornår chaufføren vil komme og hente os og natportieren svarer 7.30. Jeg forklarer at der skal vi jo være i lufthavnen, så han ringer straks efter en anden chauffør og vi kommer kun et kvarters tid for sent. Der er masser af trafik i storbyen trods det tidlige tidspunkt og folk dytter af hinanden i et væk. Skønt. Vi får møjsommeligt indleveret vores baggage, eller resterne af det og får at vide at vores fly er forinket på grund af dårligt vejr i cuzco. Pokkers også, så har vi ikke tøj nok med til børnene…. Jeg lægger mærke til noget sjovt i lufthavnen, som faktisk er ret moderne. Man kan købe sig til at få sin baggage rullet stramt ind i film, som en ekstra sikkerheds foranstaltning. Vi finder en mc. D hvor vi kan få morgenmad, , meget, meget smukt men når knapt at spise, før vi bliver kaldt til gaten. Resten af maden fortæres imens vi går, men vi finder nu ud af at vi havde god tid. Flyet var forsinket ca. 40 min. Da vi kommer om bord, morer vi os lidt over flyets tilstand, men vi kan trøste os selv med at det har gennemført MANGE sikre landinger og er sikkert vældig stabilt trods de små skavanker det har…… Og vi får endda mad under vejs på den kun 1 time lange tur.Vi lander i strålende solskin og langt over de 13 grader forecasten har lovet os. Luften er dejlig og helt anderledes end Limas grå og fugtige tåge. Vi får fat i vores baggage og bliver straks forsøgt fanget af et antal “hotellernes forlængede arm”, som har det ene gode tilbud efter det andet. Jeg vil ignorere dem alle sammen, men Jan stopper op og taler med en ung smuk kvinde, som vil køre os til byen for 10 soles (20 kr), vise os to hoteller og køre os til hvilket hotel vi vil, hvis vi ikke syntes om dem hun viser os. Det lyder som en ok ide og da vi ved der har festival i byen i går kan det måske være svært at finde et sted at bo?… Vi følger med damen i en fin stor van. Byen cuzco ligger jo omgivet af brune bjerge og der er bygget fra dalen og op af bjergvæggen. Det er på sin egen farveløse facon meget, meget smukt. Byen har godt 300.000 indbyggere og der er ikke så langt fra lufthavnen til bymidten hvor det første hotel damen vil vise os ligger. Det ligger kun en blok fra Plaza de armes, som er hjertet af byen. Damen beder Jan og jeg gå med op og lover det er meget sikkert, men vi vælger alligevel at jeg skal gå op selv. Vi kan få et familieværelse med tre senge og bad på værelset for kun 40 usd. pr døgn. Det er dyrt, men vi kan se i LP at vi næppe finder noget billigere her, da Cuzco er den dyreste by i Peru. Jeg siger ja til værelset og heldigvis er de andre enige da de ser det. Hotellet er meget hyggeligt med en masse trapper og en lille have i midten. Restaurenten ligger halvt i en kælder og der bliver budt på coca te, som smager af spinatvand imens damen fortæller om de tilbud hun har på udflugter. Jeg brækker mig indvendigt, men hun er nu meget venlig. Hun forklarer at hun kan sørge for at få hentet min bagage i morgen, hvis vi giver hende en kopi af Jans pas, hvilket vi gør. Da vi har pakket lidt ud, går vi en tur op i byen til plazaen. Mange af gaderne er smalle og brostensbelagte og meget meget hyggelige. Der sidder mange tiggere også med børn, og der går mange rundt i nationaldragter, med en lama i snor, hvor man kan betale for at tage et billede. Vi får hævet penge og vil egentlig gerne sidde lidt i parken ved plazaen, men vi er sultne og vil finde et spisested lidt væk fra plazaen hvor det er billigere. Vi går op af bakke, da jeg har læst at det er billigst op af bakke, eftersom folk ikke er så villige til at gå op ad i den tynde luft. Jeg skal også lige love for vi nu mærker hvor tynd luften er. Især Eline og jeg hiver noget efter vejret som vi går op af de små gader. I udkanten på toppen af byen finder vi et lille bitte spisested, som har en lille altan på taget og vi bestiller mad hos en amerikansk dame, som er i restauranten. Hun forklarer at på grund af festivalen i går er der ikke så meget på menuen, men vi bestiller 3 portioner dagens menu, som er nudelsuppe og hakkebøf med ris og søde kartofler. Vi deler menuerne. Da vi har spist ser vi en lama komme gående op af bjerget og derefter en lille dame i nationaltøj. Hun er langt bagefter, så jeg tager et billede af børnene og lamaen med hende i baggrunden, men hun kommer og kræver en soles, som vi giver hende. Eline er en perle til at hjælpe med ungerne, tage dem i hånden osv. Vi har set en legeplads på vej op, og finder den igen på vej ned. Den er ret afdanket, men har vipper, gynger, armgang og en udendørs pool uden vand i. Der er også en sportsplads, hvor der kommer en flok børn, men Sofus og Josefine tør ikke gå hen til dem og slevom børnene kigger nysgerrigt kontakter de heller ikke os. På et tidpunkt løber børnene ned af en stejl skrænt mod en lille vandløb som de krydser og Sofus vil løbe efter. Han bliver sur da jeg syntes det er for farligt og mukker hele vejen ned mod byen igen. Han vil dog gerne se nærmere på et lille marked vi gik forbi tidligere. Det ligger imellem vores hotel og plazaen i en lille gårdhave. Da Jan også syntes vi skal købe tøj til mig og ungerne, går vi derhen. Det er et rigtigt turiststed, men ingen tvivl om at det er fattige mennesker, med mange børn der løber omkring. Der hænger masser af pjnchoer uden for de små butikker og masser af andre suveniers. Vi køber et par trøjer til sofus og josefine, men kan ikke få en kvittering, så vi kan ikke få dem dækket af forsikringen, til jans store ærgelse. Vi sidder lidt i gården og ser på de peruvianske børn, inden vi går mod hotellet. Jan orker ikke at alle er lidt pirrelige pga. træthed og hovedpine, så Jan går op på hotellet med alle ungerne og jeg går mod et marked som damen har tegnet ind på et kort, i håb om at finde lidt tøj. De andre har spurgt mig om jeg havde gang i en pose til vasketøj og det har vi jo grint lidt af, eftersom jeg kun har det jeg går og står i og et par ekstra trusser. Jeg finder det supermarked damen har anvist, men det sælger kun mad. Jeg køber brød, ost og frugt til aftensmaden. Hovedpinen er rigtig slem nu og heldigvis ser jeg en alsidig tøjbutik på den anden side af vejen. Jge får købt lid tøj til mig og børnene, så vi har lidt rent og husker at få kvittering til forsikringen. Da jeg kommer hjem er det blevet mørkt og ungerne ligger og spiller på Elines computer, imens Jan næsten er faldet i søvn med hovedpine. Jeg kommer i tanker om at de lufthavnen har sagt at vi skulle ringe dertil for at få dem til at sende baggagen det rigtige sted hen og jeg panikker nærmest ved tanken om vi ikke har fået det gjort. Da Eline jeg og børnene har spist lidt af den mad jeg har købt, vækker jeg Jan og beder han være lidt behjælpelig. Han går modvilligt ned til hotellets reception, hvor de henviser ham til et callcenter lidt henne af vejen. Jan ringer til de numre vi har fået, men får bare en tlfsvarer som siger en masse på spansk. Han går frem og tilbage tre gange og vi kommer op at skændes inden vi til sidst ender med at forlade en vågen teenager og to sovende unger på værelset for at finde et turistbureau. Det ligger til vores store glæde lige om hjørnet og de er meget behjælpelige. De tager kontakt til Lima lufthavn og kan fortælle at baggagen ligger der og vil blive sendt med det første fly i morgen tidlig. Jubii…… Jeg finder ud af at vi har varmt vand i bruseren i ca. 3 min af gangen og det er bare skønt for værelset er koldt og jeg orkede næsten ikke et iskoldt brusebad også.Jeg vil tro alle sover før kl 19.30.

Der er lukket for kommentarer.